Wikipedia:Landsbybrønden/Behov for flere patruljanter

Behov for flere patruljanter redigér

Der er et akut behov for flere patruljanter. Der er i skrivende stund omkring 570 udestående patruljeringer. Behovet er vel opstået på grund af almindeligt frafald, ferietid, men ikke mindst den flittigste patruljant Vrenak har valgt at stoppe indtil videre i frustration over nogle forhold på Wikepedia. (Citat Bruger:Vrenak : "Er pt. væk fra wikipedia grundet ekstrem negativitet fra andre brugere." - referer vist til en nylig strid med en eller flere administratorer). Jeg forslår derfor flere patruljanter. Mvh. Madglad (diskussion) 20. jul 2016, 13:29 (CEST)

Relateret spørgsmål: Jeg havde engang et link i sidebar'en der førte direkte til alle upatruljerede ændringer (muligvis fra noget custom CSS), men det er tilsyneladende forsvundet. Hvad er den nemmeste måde andre brugere anvender til patruljering? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 20. jul 2016, 15:55 (CEST)
Jeg bruger Firefox og har lagt https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&hidepatrolled=1 i bogmærkebjælken, så jeg har en knap, der hedder "Tjek". --Madglad (diskussion) 20. jul 2016, 16:13 (CEST)
Wikipedia er i krise!!!! Kæmpe krise!!! Én person som kun har været patruljant i få måneder, gider ikke mere, fordi vedkommende ikke kan tåle mosten, og til tider har leget chef, og derfor fået et par pæne bemærkninger. Der er flere andre patruljanter her som ikke har forstået opgaven, og blander sig i alt muligt, som de ikke skal blande sig i pga. manglende forståelse og evner. / og når de så får lidt modstand, så flipper de helt ud, og glemmer alt om Wikipedia, og kunne kigger på deres egen lille grimme, egoistiske og ligegyldige næse. Hilsen --94.191.189.240 20. jul 2016, 17:44 (CEST)
  • Det er vist ikke kun patruljanter der mangler på da.wiki.--Maunus (diskussion) 20. jul 2016, 20:29 (CEST)
Næ, jeg tror da også at der mangler skribenter og administratorer. Og diverse tekniske og indholdsmæssige ting. Er der noget bestemt du tænker på? --Madglad (diskussion) 20. jul 2016, 21:13 (CEST)
  • Ærgerligt at ip-brugerne ikke har opdaget at de skal ud at nyde solen, men at det kun rammer patruljanterne. Patchfinder, skriv lige til ip-brugerne at de ikke må lave hærværk om sommeren. --Madglad (diskussion) 21. jul 2016, 13:37 (CEST)

Jeg har efterhånden været på Wikipedia (on-off) i en del år, og i den tid har der, efter min opfattelse, været både fællesskabsmæssigt høj- og lavvande - lange perioder med produktive diskussioner og store innovationer af infrastrukturen fulgt af langt perioder med mere eller mindre 'tørke' og 'kun' nødtørftig vedligeholdelse. Det er nok blot naturligt i et projekt som dette. Til gengæld har der også været en håndfuld "stormvejr", hvor negativ stemning og (ofte unødvendig) optrapning af debattonen har ført til udvandring af kernebrugere (deriblandt mig selv for en stund). Jeg føler lidt at vi er inde i sådan et stormvejr lige pt., og vi har flere kernebrugere[metal 1], der over længere tid har set sig så vrede på hinanden at store dele af debatten ikke længere er produktiv. Det vil ikke gavne nogen noget at nævne navne og udpege "syndere", for Wikipedia hverken står eller falder med enkelte, navngivne bidragsydere. Jeg vil bare opfordre alle brugere til at holde debatten på emnet, og se bort fra afsenderen. Guderne skal vide at det til tider kan være svært, men det er den stemning vi er afhængig af. Hvis man har set sig så rasende på en anden navngiven bruger at man ikke længere kan forblive objektiv overfor vedkommende, er det nok en god idé ikke at deltage i de pågældende debatter for en tid - men Wikipedia er jo heldigvis også meget andet end kun debatter :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 20. jul 2016, 21:21 (CEST)

  1. ^ For mig forstået som "brugere med indgående kendskab til MediaWiki-strukturen, vedvarende gode artikelredigeringer og/eller konstruktive bidrag til debatten"

  Kommentar Status: Der er pt. 800 upatruljerede artikler for de sidste 27 dage. Artikler bliver automatisk "godkendt" efter 30 dage, hvilket ikke er så heldigt, da det ofte er de mindst gennemskuelige rettelser, der står tilbage. Vi behøver flere patruljanter. --Madglad (diskussion) 31. jul 2016, 17:11 (CEST)

Der er pt. kun omkring 140 upatruljerede ip-redigeringer, og det er som regel her problemerne er størst, så det er ikke overvældende. Der er også væsentligt færre IP-redigeringer for tiden (~850 om ugen mod normalt mellem 1000 og 1100, nogle gange over 1500 the WEEKLYPEDIA). - Nico (diskussion) 31. jul 2016, 18:04 (CEST)