Wikipedia:Landsbybrønden/Billeder og "Fair use"?

Billeder og "Fair use"?

redigér

Hej. Jeg kan simpelhend ikke finde ud af det med billederne, fra de andre sprogede wiki'er. Eks. Må jeg tage dette billed http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Pulp_Fiction_cover.jpg som der er copyright på, uploade det her, og benytte det på Pulp Fiction? Mvh (Lestat 9. mar 2005 kl. 17:37 (CET))

Du må "citere fra et offentliggjort værk, såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet" - og det tror jeg er fint nok, når vi taler om filmen. Jeg tror ikke, plakaten i sig selv kan regnes som et værk. Men jeg er lægmand, så der kan sagtens være ting, jeg ikke har fået med. --Palnatoke 9. mar 2005 kl. 17:54 (CET)
Begrebet Fair use eksisterer ikke i dansk lovgivning. Et andet spørgsmål er så om vi kører under dansk eller amerikansk lov når serverne står i Florida; Det har jeg aldrig kunnet få et svar på - gad vide om der er nogen der ved det overhovedet ?
Plakaten må absolut betragtes som et værk, og jeg tror ikke det kan anbefales at bruge den, hvis vi som udgangspunkt bruger dansk lovgivning. - men vi kunne godt bruge en jurist her ;-) vh. - Nico 9. mar 2005 kl. 19:45 (CET)
Det er naturligvis amerikansk lov som gælder i Florida. At du kan se siderne overhele jorden, er jurisisk set uden betydning. Haabet.
Skal vi tage det sædvanlige spørgsmål, Haabet? Kilde, tak. --Palnatoke 10. mar 2005 kl. 19:09 (CET)
Og så blev Haabet blokeret og kunne ikke svare her. Til gengæld fik jeg så hans svar pr. email:
Prøv at overveje hvem du kan slæbe i retten, og hvilken domstol, som kan dømme den person som har en server stående.
Hvis serveren står i Findland så må det være en finsk domstol og den kan kun følge de finske love, uden noget hensyn til reglerne i andre lande
Haabet
Svaret appellerer til almindelig sund fornuft. Desværre er præcise paragrafhenvisninger vigtigere end almindelig sund fornuft, især i international jura. --Palnatoke 11. mar 2005 kl. 21:50 (CET)
Praksis afviger desværre voldsomt fra logik. For eksempel har Google, Ebay og Yahoo begrænsede udfoldelsesmuligheder i både Tyskland og Frankrig. I disse tilfælde handler det om tysk indenrigspolitik fra 1933 til 1945, men det er ikke relevant. Princippet er at i samme øjeblik noget bliver et tilstrækkeligt ømt punkt, kan man vælge mellem selv-censur eller en lovgivning om udelukkelse af specifikke udenlandske informationskilder. Så det er ikke særligt klogt at sige "Rend og hop" -- /Wegge (diskussion) 11. mar 2005 kl. 23:32 (CET)
Denne problematik må da også være relevant for alle de andre ikke-engelske Wikipediaer. Er der nogen, der ved, hvad konsensus er i fx den tyske eller den franske Wikipedia? --Twid 12. mar 2005 kl. 10:49 (CET)
De andre wikipediar har lignende problemer. Den tyske Wikipedia har for nylig fået en advokat til at udtale sig om problemet (se [1]). Advokaten kan se et problem med Wikiquote, som vi sandsynligvis også har med citatretten i forbindelse med Wikiquote. Advokaten tager dog ikke stilling til spørgmålet om hvorvidt det har nogen betydning hvor serverne står. --Christian List 12. mar 2005 kl. 13:40 (CET)