Wikipedia:Landsbybrønden/Brugerbokse

Brugerbokse redigér

Jeg har pr. nu oprettet et par brugerbokse til brug på folks brugersider. Der er tale om nogle som bruges til at linke til brugerens brugersider på andre Wikimediaprojekter samt administrator- og bureaukratbokse. De to sidstnævnte har jeg selv været rundt og sætte på folks brugersider. Jeg håber ikke at jeg har overtrådt "wiki-privatlivets grænser" (eller noget). --Lhademmor 27. mar 2006 kl. 12:50 (CEST)

Jeg har ikke noget at bemærke til, hvad du har indsat. Jeg synes generelt, det er et godt initiativ. Men jeg vil lige gøre opmærksom på, at det efter min mening ville være bedre hvis navnene på de forskellige brugerbokse du har oprettet var genereret efter følgende mønster: "Skabelon:Bruger navnpåbrugerboks". På den måde ville de ligne babelboksene (Skabelon:Bruger da) og det vil være let på en liste over alle skabeloner, at kunne identificere de specielle skabeloner, som kun er til brug på brugersider. Dvs. jeg så gerne at Skabelon:Wiktionary bruger blev omdøbt til Skabelon:Bruger Wiktionary og Skabelon:Administrator til Skabelon:Bruger administrator, før vi når for langt med brugen af disse. Jeg håber at andre er enige. Mvh/--Anjoe (Anders) 27. mar 2006 kl. 13:45 (CEST)
Jeg er enig. Det må have været en smutter fra min side. Kan de blot flyttes eller skal der noget ekstra til? --Lhademmor 27. mar 2006 kl. 13:59 (CEST)
De kan vist bare flyttes, som jeg har gjort med Skabelon:Wiktionary bruger. Jeg var ikke sikker på at en skabelon-redirect virkede, som den gamle skabelon, men det lader det til - så det er et mindre problem end man kunne forstille sig. --Anjoe (Anders) 27. mar 2006 kl. 14:25 (CEST)

Fin ide - helt sikkert. Men jeg savner en "samleboks" i stil med en:Wiki. På den måde bliver boksene højrejusterede - præcis som med babel. Modsat det uordensmenneske jeg er, så synes jeg bedre om højrejusteringen - hvilket jeg konsekvent også har benyttet mig af på min brugerside. Dette kunne også hjælpe lidt, når/hvis vi får flere bokse. --|EPO| 27. mar 2006 kl. 17:47 (CEST) Efter kodeinspiration hos Malene fik jeg kreeret min samleboks - jeg trækker derfor min anmodning tilbage. --|EPO| 27. mar 2006 kl. 23:29 (CEST)

Jeg er absolut ikke begejstret for udsigten til at vi nu også skal ud i et kapløb om hvem der kan have flest brugerbokse på en side. At dømme efter udviklingen på en, er der kun et halvt år til noget laver brugerboksen "Jeg er muslim og stemmer på DF" og lignende irelevante påhit. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 27. mar 2006 kl. 18:21 (CEST)
Til Wegge: Grænsen må vel gå der hvor en brugerboks eneste formål, er at signalere og/eller kategoriesere brugeren efter POV. Jeg tror vi glædeligvis endnu kan nå at undgå det store brugerbokshelvede som på en: (hvor de fornuftige som bekendt tabte den store brugerbokskrig). I den sammenhæng vil jeg da også gøre opmærksom på nationalitetsskabelonerne, som i og for sig ikke er relevante mere efter indføring af babel. --Anjoe (Anders) 28. mar 2006 kl. 23:58 (CEST)
At den sidste sætning er noget vrøvl, skal man blot tænke på Schweiz eller Belgien for at indse. Eller man kan se på Sydslesvig, for nu at finde nogle dansksprogede, som har det tyske samfund som referenceramme. --Palnatoke 29. mar 2006 kl. 00:09 (CEST)
Nå, ja. Pointen var ikke at nationalitet og sprog ikke dækker over forskellige ting, - det gør de, men bare at der ikke er noget saglige grunde til at gruppere sig efter nationalitet her på Wikipedia. Det kan selvfølgelig være meget nyttigt, at kunne se hvilke sprog en bruger behersker, når man vil forsøge at kommunikere med ham/hende, men nationaliteten burde vel være ligegyldigt for samarbejdet - eller hvad? --Anjoe (Anders) 29. mar 2006 kl. 01:01 (CEST)
Både og. Det at man bor i et bestemt samfund, er med til at bestemme vinklen på en række emner. Dette kan nationalitetsskabelonerne være med til at tydeliggøre. På den anden side kan de også fungere som POV-bannere. --Palnatoke 29. mar 2006 kl. 08:50 (CEST)