Wikipedia:Landsbybrønden/Danmarks Radio og den danske Wikipedia indleder banebrydende samarbejde

Danmarks Radio og den danske Wikipedia indleder banebrydende samarbejde redigér

DR kontaktede den danske Wikipedia for noget tid siden, da der var interesse for at indgå et tæt samarbejde med den danske Wikipedia omkring et projekt i forbindelse med sommerens store sportsbegivenheder på DRs hjemmeside. Ideen går ud på at DRs brugere skal kunne tilgå og bidrage til Wikipedia-artikler direkte fra DRs hjemmeside. Projektet er i beta-versionen døbt DR-sportswiki.

I begge organisationer har der været arbejdet på højtryk i måneder for at få projektet gennemført og få de to hjemmesider smeltet sammen på en ligeværdig måde. Nu er vi ved vejs ende. I morgen vil der blive udsendt pressemeddelelse og den officielle søsætning finder dermed sted. Vi kan derfor forhåbentlig regne med en del nye brugere i den nærmeste fremtid, der bliver kanaliseret hertil fra DR. Herudover bidrager DRs sportsjournalister direkte til Wikipedia-artiklerne om sport - først og fremmest i forbindelse med overførsel af DRs eget sportsleksikon, der blev oprettet i forbindelse med OL.

På den danske Wikipedia har kun få wikipedianere kendt til projektet indtil nu, da vi var nødt til at beskytte ideen indtil projektet var klar til start. Wikipedia-toppen har dog været involveret fra starten - projektet er således som beta-version godkendt af SPCom, Wikimedias bestyrelse og Jimmy Wales. Ingen andre organisationer har tidligere forsøgt et lignende samarbejde med Wikipedia, så dette er i høj grad et banebrydende pilotprojekt, som det bliver spændende at se resultaterne af.

Eksempel på hvordan Wikipedia ser ud set gennem DR-briller: Sportsportalen (Designet bliver sat af en cookie. Den er tidsbestemt og udløber efter 10 minutters inaktivitet, hvorefter man ved genindlæsning af siden i browseren bliver sendt tilbage til Wikipedias sædvanlige udseende)

På vegne af projektdeltagerne. Mvh Malene Thyssen 22. jun 2006 kl. 21:28 (CEST)

Er der nogle tal for brugen af dette nye samarbejde? F.eks. besøgende på Wikipedia via DR Sport? Måske ligefrem redigeringer samme vej? --|EPO| 5. jul 2006 kl. 18:42 (CEST)

Omtale redigér

DR udsender pressemeddelse om samarbejdet på mandag. Første presseomtale kom dog allerede i dag kl. 11.41 i den norske ITavisen: http://www.itavisen.no/php/art.php?id=308863. --Sir48 (Thyge) 23. jun 2006 kl. 12:11 (CEST)

DR's pressemeddelse blev udsendt (på hjemmesiden i hvert fald) i dag kl. 10.52: http://dr.dk/presse/Article.asp?articleID=23712 --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 26. jun 2006 kl. 11:34 (CEST)

Forvirret redigér

http://da.wikipedia.org/wiki/Forside når jeg aktiverer dette link så kommer jeg ind på Sporten / DR SportsWiki (Beta). Det var vel ikke meningen eller ?? --Ultraman 26. jun 2006 kl. 22:28 (CEST)

Som nævnt ovenfor i Malenes introduktion, så ser Wikipedia mærkelig ud efter et besøg på sportsportalen. Det forsvinder imidlertid, hvis man er inaktiv i 10 minutter. Sådan er det ihvertfald for mig. Det angivne link ser derfor også helt normalt ud for mig. --Heelgrasper 26. jun 2006 kl. 22:32 (CEST)
Det er da ikke særligt hensigtsmæssigt, det må da generelt set skabe forvirring, hvorfor disse 10 minutter ??. Ellers godt initiativ --Ultraman 26. jun 2006 kl. 22:42 (CEST)
Nu har jeg været inaktiv næsten en time og kommer stadig ind på sportsportalen når jeg aktiverer http://da.wikipedia.org/wiki/Forside jeg har tilsyneladende 'dummet' mig et sted i processerne, hvad gør jeg ??? --Ultraman 27. jun 2006 kl. 00:22 (CEST)
Prøv at slette dine cookies; hvordan du gør afhænger af, hvilken browser du benytter. --Pred (diskussion) 27. jun 2006 kl. 00:25 (CEST)
Du skal lukke helt ned fra DR's side, og vente de famøse 10 minutter. Så dør den cookie, DR lægger ind. Hvorfor de gør det så besværligt fatter jeg ikke. De kunne bare lave en cookie, der dør, når man forlader DR igen. Men du kan også selv tømme den cookie. Du finder en tilfældig side på nettet, f.eks. Google - så går du op i menulinien på din browser, og vælger Funktioner. Dialogboksen Internetindstillinger popper op, og her har du mulighed for at trykke på knappen Slet cooies - den skulle fjerne DRs irriterende cookie - et alternativ er at downloade programmet Ccleaner fra http://www.ccleaner.com/ - det fjerner alle cookies i ét hug, samtidigt som det rydder op i hele din pc på mindre end 5 sekunder - og det er oven i købet gratis apw 27. jun 2006 kl. 00:31 (CEST)

Tak for hjælpen allesammen, nu virker det. Så håber jeg at Malene og de andre som arbejder på dette projekt gør noget ved sagen. 10 minuttter er bare for meget. Måske er der en forklaring på hvorfor man har valgt nævnte tidsinterval? --Ultraman 27. jun 2006 kl. 10:42 (CEST)

Lige et par kommentarer: Det er IKKE "DRs irriterende cookie" - det er skam vores egen. Nærmere bestemt den der hedder dawikiUseskin. De 10 minutter blev valgt ud fra en betrgatning der sagde at folk formentlig ville blive en kende forvirrede over hvad der foregik, hvis udseendet pludselig ændrede sig under en redigerring. Og med hensyn til at gøre noget ved sagen, så er der allerede gjort det. Kopier Bruger:barklund/drsport.js til Brugernavn/drsport.js, ryd browser cachen, og der vil være et ekstra link i venstremenuen der hedder "Almindelig skin" -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 27. jun 2006 kl. 10:50 (CEST)
Med al respekt - det er ikke særligt brugervenligt, at man skal kopiere en .js-fil og tømme sin browser-cache for at slippe af med et skin, man ikke selv har bedt om. I det øjeblik man forlader en side på Internettet, skal de cookies, der har med siden at gøre - alt andet er brugerfjendsk. Hvad med alle de mennesker, der ikke lige læser brugsanvisningen på denne side. Den må de ansvarlige kunne gøre bedre. apw 27. jun 2006 kl. 15:05 (CEST)
Med al respekt, så er ovenstående noget sludder. Det der konkret sker er at hver gang der bliver vist en side med DR-styling, bliver sat en cookie med udløbstid 10 minutter senere. HTTP er en såkaldt state-less protokol, så der er ingen mulighed for at nedlægge en cookie, når en side forlades. Hvis cookien af den ene aller anden grund ikke forsvinder efter 10 minutters inaktivitet, kan det enten skyldes en fejl i din browser, eller en forkert tidsindstilling på computeren. Begge dele er noget der ligger udenfor min kontrol. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 27. jun 2006 kl. 15:14 (CEST)
Men det er jo muligt fra softwaresiden. Uden at ville gøre mig klog på, hvad der er mest praktisk og effektivt; hvad var det, argumentet mod session-cookies var i sin tid? --Pred (diskussion) 27. jun 2006 kl. 15:17 (CEST)
Nu har jeg fuld tjek på, hvad jeg foretager mig - og min pc's opsætning fejler ingenting. Første gang jeg besøgte siden på DR-sport, benyttede jeg Ccleaner til at slippe af med irritationsmomentet. Men at skulle hænge på en cookie i 10 minutter er ikke optimalt - det er (for at citere en kendt øl-reklame) en om'er - selvfølgelig kan man lave en cookie uden 10 minutters udløbstid - det er da kun et spørgsmål om vilje. apw 27. jun 2006 kl. 15:22 (CEST)
I hæftet Javascript 1.2 af Tom Negrino & Doris Smith forklares ganske simpelt, hvordan man hhv. opretter og sletter en cookie. Når man entrer Wikipedia kan lade man et script undersøge, om den famøse cookie er tom, og hvis den ikke er det, tømmes den via et script - dermed er problemet løst. apw 27. jun 2006 kl. 15:44 (CEST)
Entrer? Hvordan vil du lige registrere, at man kommer ind på Wikipedia? Gennem HTTP-referrer? For når man klikker rundt mellem siderne, så entrer man jo hele tiden wikipedia og cookien skal jo ikke slettes hver gang. Ideen er jo netop, at brugere der kom ind med denne cookie bliver ved med at se wikipedia i dette skin.
Mht. en session-cookie, så vil det ikke modvirke problemet med en åben browser. Hvis jeg kigger wikipedia gennem DR-briller, hopper over i google og klikker på et link og ryger tilbage til wikipedia, så eksisterer session-cookien stadigvæk. Og den eksisterer endda selvom det er flere timer siden jeg kiggede på siden gennem DR-briller. Session-cookien slettes kun, hvis browseren lukkes.
Man kunne dog komme med et oplæg til en udvidelse. Nemlig at man brugte både en session-cookie, en 10-minutters-cookie samt HTTP-referrer. Altså hvis enten session-cookie manglede, 10-minutters-cookie manglede eller HTTP-referrer ikke tilhørte da.wikipedia.org, så slettes særligt skin. Det vil nok tage en del irritationsmomenter væk, men faren er, at det bliver for grådigt og kommer til at slette skin for brugere, der navigerer rundt. Der skal lige eksperimenteres lidt. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 27. jun 2006 kl. 18:08 (CEST)
Så kunne man registrere, når man forlader DR-sportsiden med et script, der samtidigt tømmer cookien - der er jo heller ingen grund til, at gøre det sværere end det er. Men det virker lidt som om, man har haft vældigt travlt med at søsætte et projekt, der ikke var helt gennemtænkt. Så mon ikke det er tid at få hænderne ned igen, og gøre noget ved sagen - at på den måde tage folks computere som gidsler, er ikke optimalt. - 80.199.217.122 27. jun 2006 kl. 18:37 (CEST)
ups, der var jeg ikke logget på - apw 27. jun 2006 kl. 18:38 (CEST)
Jeg mener ikke der er nogle der står med hænderne oppe og ikke gider se på de problemer der er. DRs sportswiki er stadig i BETA version så det er vel naturligt nok at der er nogle problemer. Hvordan ville du - med et script - fange at brugerne forlader DRs sportswiki? bromer [ disk / bidrag ] 27. jun 2006 kl. 18:46 (CEST)
En søgning på exit window javascript på Google giver en del henvisninger til javascripts, der fanger, når man forlader en side på nettet - funktionen bruges bl.a til at lave pop-up's i forskellige reklamesammenhænge, men kan let omskrives til at tømme en cookie, der ikke længere er brug for. Søgeresultaterne er her: exit window javascript apw 27. jun 2006 kl. 18:55 (CEST)
Jeg er helt med på den metode, men som Barklund nævnte tidligere vil dette medføre at dette sker hver gang man klikker rundt på Wikipedia og det er vel heller ikke ønsket? bromer [ disk / bidrag ] 27. jun 2006 kl. 18:57 (CEST)
Jeg synes kun, jeg læser bortforklaringer og dårlige undskyldninger. Når man lægger en cookie ind i folks computere, der ændrer den måde, sider på internettet vises, så er man også forpligtet, at sørge for, at den cookie mister sin indflydelse, når man forlader siden igen. Alt det vrøvl med at man skal lukke ned for alle åbne vinduer og vente 10 minutter eller tømme cookie-cachen eller oprette en specialside med drsport.js - det er langt fra optimalt. Man tager brugerne som gidsler, og det er ikke optimalt. Slæber man lort ind i folks stuer, så må man også tage det med sig ud igen - sådan lidt groft sagt. Og nu gider jeg ikke deltage længere i denne diskussion, men blot opfordre til, at der gøres noget ved sagen. apw 27. jun 2006 kl. 19:14 (CEST)
Det er vel ikke en bortforklaring vi er i gang med. Både Barklund og jeg har jo fremsagt, hvad vi mener der er uhensigtsmæssigt ved det forslag du selv kom med. I stedet for at føre samtalen konstruktivt videre slår du i stedet over I at folk bliver holdt om gisler. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at få DRs skin på, hvis jeg kommer forbi dr.dk en dag, men på den anden side tager jeg det heller ikke så tungt da jeg uden problemer kan fjerne cookien :) bromer [ disk / bidrag ] 27. jun 2006 kl. 19:32 (CEST)
Det ville nu hjælpe hvis du kunne forklare hvad dit problem er. Den 10-minutters timeout der er, er "by design". Det har aldrig været meningen at nuværende wikipedia-brugere har skullet bruge DR-skinnet, men derimod kun dem der kommer til os via DR-Sport. Det workaround du tidligere har fået udpeget, er ene og alene tønkt som en bekvemmelighed for os der en gang imellem ser på det nye skin. Såp hvis du vil undgå at blive taget som gidsel, er det såre simpelt: Undlad at følge et link der ender på ?useskin=drsport. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 27. jun 2006 kl. 19:23 (CEST)
Nu er det ikke mig, der har et problem, for jeg kan sagtens finde ud af at tømme min cookie-cache. Men hvis man scroller siden op til starten af tråden, hvor jeg giver Ultraman et lille fif til at gøre det samme, så har jeg været nødt til at besvare kommentarer lige siden. Og derfor er denne tråd blevet lang som et ondt år - eller en kedelig VM-kamp i fodbold om man vil. Så skal vi ikke lade den ligge nu, og bruge tiden på noget, der har blivende værdi for Wikipedia - for når alt kommer til alt, så har vi vel et fælles mål der. apw 27. jun 2006 kl. 21:20 (CEST)