Wikipedia:Landsbybrønden/Etymologi

Etymologi redigér

  Ansvarlig for denne diskussion er Foto. Der konkluderes på diskussionen senest
1. november 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Jeg bemærker at det er en minoritet blandt skribenterne der skriver ordets etymologi når de skriver en artikel. Dette er både synd og en decideret fejl når man skriver en encyclopædi. Det er da underligt at skrive en lang og fin artikel om f.eks. militær, og så ikke skrive hvor ordet egentlig stammer fra. Kan dette ikke blive indført som et af de tilstræbte kriterier i forfattervejledningen. Nå, men jeg hygger mig dagligt med at skrive ordenes etymologi i artikler. MVH--Foto 10. okt 2007, 09:23 (CEST)

Jeg er ikke helt enig. Jeg sætter selv stor pris på etymologiske oplysninger, men jeg mener egentlig ikke at det hører til de standardoplysninger der altid bør være i en artikel. Jeg synes det er fint at tilføje etymologien hvis den siger noget særligt om brugen eller historien for ordet, men jeg mener ikke at det nødvendigvis er en mangel hvis der ikke står noget om etymologi i en artikel.
Når det kun er få skribenter der tilføjer etymologi til artikler, skyldes det nok først og fremmest at mange ikke kender den - man kan sagtens vide en del om et emne uden at kende til ordets etymologi.
NB: Jeg har rettet konklusionsdatoen (2006->2007). -- JGC 10. okt 2007, 09:34 (CEST)

Jeg må erklære mig enig med JGC i hans betragtninger. MVH --Foto 10. okt 2007, 11:19 (CEST)