Wikipedia:Landsbybrønden/Farverige signaturer

Farverige signaturer redigér

En ny bruger (Bruger:Wikibruger) er begyndt at underskrive sine indlæg med en meget farverig signatur (som her hvor han afviser min anmodning om at lave sin signatur om). Jeg synes det er dårlig stil med den slags signaturer da det bringer unødig fokus på signaturen. Jeg vil derfor forslå at vi indfører regler for hvordan en signatur skal se ud, og heri specificerer at en signatur kun må være blå, som det jo nu en gang er standard. --Morten LJ 30. jul 2007, 08:39 (CEST)

Jeg synes ærlig talt, at det kan være lige meget, hvordan signaturerne ser ud. På en-wiki er der masser af eksempler på særprægede signaturer med og uden farver, og da de jo pr. def. kun forekommer på diskussionssider, så mener jeg ikke, at den "støj", de udsender, er et problem. Risikoen er også, at vi fra administratorside endnu en gang kommer til at fremstå som dem, der vil bestemme alt i Wikipedia. --Arne (Amjaabc) 30. jul 2007, 10:12 (CEST)
(Redigeringskonflikt)
Det eneste krav jeg kan se er relevant er at signaturen indeholder brugernavnet. Der er jo ingen der er i tvivl om at det er wikibruger der signere sine indlæg. Jeg mener at vi skal have meget vide rammer for hvordan diskussionssider skal se ud.--Jan Friberg 30. jul 2007, 10:15 (CEST)
Jeg synes egentlig heller ikke, det er det store problem. Så længe signaturerne ikke indeholder billeder, provokerende tekst e.l., så synes jeg egentlig folk skal have rimeligt frit slag mht. valg af signatur. Som det før er nævnt i debatten, så bruges signaturerne jo kun på diskussionssider, og her tror jeg ikke, de stjæler fokus i nogen nævneværdig grad.--ThePhasmid 30. jul 2007, 11:18 (CEST)
Jeg er enig med Morten LJ i, at det er dårlig stil og højst unødvendig støj, men jeg vil hellere lade folk finde ud af det selv end at forfatte endnu en regel. --PhoenixV 30. jul 2007, 11:21 (CEST)
Hej alle sammen! Som jeg har skrevet til Morten LJ tidligere på baggrund af hans indlæg, er han naturligvis mere end velkommen til at synes, at det er en "uskik" med en farverig signatur – men dette er min personlige signatur, som jeg har valgt at bruge på Wikipedia og jeg har ikke planer om at ændre den pga. det. Jeg er heller ikke af den overbevisning, at "fokus" i en diskussion bliver fjernet og ledet hen på en signatur blot fordi den er "farverig". Det har forøvrigt længe været almindeligt brugt på andre Wikipediaer med "farverige signaturer". Det er nok også på tide, at de danske wikipedianere begynder at blive lidt mere personlige og farverige i deres signaturer – det giver efter min mening lidt mere liv og personligt præg på Wikipedia. c",) Mange venlige hilsner --Wikibruger™ Du kan skrive til mig her...   30. jul 2007, 16:48 (CEST)
Jeg er personligt også ligeglad med hvorfarverige de er så længe de, som Jan Friberg skriver, indeholder brugernavnet, så jeg kan se hvem jeg diskuterer med. Om det ligefrem bliver mere personligt kan jeg ikke se, men det er jo op til den enkelte om de får den følelse. --Broadbeer, Thomas 30. jul 2007, 16:58 (CEST)
Hvis man ikke ønsker at se farverige signaturer, må det være muligt at undertrykke dem ved hjælp af CSS og javascript. --Palnatoke 30. jul 2007, 17:10 (CEST)
Jeg synes ikke det er værd at bruge krudt på denne diskussion. Nogen bruger tiden på at pimpe deres profil, andre på at pimpe deres signatur. ...- Og så er vi nogen der ikke gider lede efter smarte koder og bladrer i "Seneste ændringer" med et tomt udtryk i øjnene i stedet... :-) G®iffen 30. jul 2007, 18:56 (CEST)

Ja jeg kan jo godt se der ikke blier konsensus om min foreslåede ændring. Jeg fastholder dog at jeg synes det er problematisk at vi som projekt accepterer at brugere forsøger at tiltrække unødigt meget opmærksomhed til deres egen person. Det ville svare til hvis en person i en diskussion i den virkelige verden besluttede sig for altid at råbe mens andre taler almindeligt. I den virkelige verden ville en sådan person blive udstødt hvorimod vi på Wikipedia ikke har nogen naturlig mekanisme der kommer den slags sociale problemer til livs. --Morten LJ 30. jul 2007, 19:24 (CEST)

At en person råber er der en god tekstpendant til nemlig, AT SKRIVE MED KAPITÆLER. At bruge farver i sin signatur svarer - efter min mening - nærmere til at gå med alt for store guldsmykker. Det ser ud af bæ til, er dårlig stil og nogen er sikkert mildt generet af det. Men folk bør have lov til selv at bestemme hvordan de ser ud og det bør ikke være noget der kan ødelægge ens dag. Santac 4. aug 2007, 08:07 (CEST)
Hvis du lader øjet glide henover denne diskussion er det eneste du ser Wikibrugers kommentar, hvis det ikke svarer til at råbe så ved jeg snart ikke. Den eneste løsning på det problem (hvis vi ikke laver regler for signaturen) er at vi alle får en farverig signatur, så er vi allesammen noget ganske særligt og det hele ligner lort. --Morten LJ 4. aug 2007, 08:26 (CEST)

Jeg er som sagt tidligere ligeglad med Wikibrugers signatur men vil bare komme med en lille observation. Wikibruger skriver: "Det har forøvrigt længe været almindeligt brugt på andre Wikipediaer med "farverige signaturer". Sjovt nok står der på den engelske Wikipedia under signaturindstillinger: "Do not use images, templates, or external links in your signature" hvilket jo ikke helt stemmer overens med hans observation og som denne side viser hjælper en sådan "regel" alligevel ikke! så lad os bare fortsætte som hidtil --Broadbeer, Thomas 5. aug 2007, 17:25 (CEST)

Jeg kan til en vis grad være enig med dem der synes at det er unødvendigt "lir" med farver og anden formatering i signaturer, men der er samtidig en række argumenter for ikke at gribe ind:
  1. Brugere der alene kommer for at læse, vil som nævnt aldrig se disse signaturer.
  2. De skribenter der ikke bryder sig om (lidt for) kulørte signaturer har mulighed for at fravælge det — måske skulle vi have en lille hjælpeside om hvordan man kan lave denne og andre tilsvarende personlige tilpasninger i css-filen.
  3. Mange gange ser man på enwikis diskussions- og andre community-sider, at visse brugere benytter muligheden for "specielle" signaturer til at lave små handy "genveje" til ikke blot brugersiden som vi er vant til, men også til brugerens diskussionsside og liste med bidrag. Det synes jeg til gengæld er praktisk og nyttigt, set fra et helt utilitarisk wikipedianer-perspektiv...!
  4. Vi har tidligere haft tilkendegivelser i retning af om vi ikke har lidt for mange "petitesse-regler" end godt er her på dawiki: Set i lyset af disse diskussioner vil jeg foreslå, at vi venter med de stive, firkantede regler indtil et eller andet fæ går over stregen med en signatur i 120pkt. blinkende lyserød kurillisk skrift.
... sa'e Peo 8. aug 2007, 20:53 (CEST)
Den slags signaturer svarer ganske rigtigt til at råbe og kan kun opfattes som et forsøg på overdøve andre. Men det kan man jo have behov for, så jeg vil nøjes med at konstatere, at det i forhold til mig som udgangspunkt nedsætter troværdigheden, og så iøvrigt tænke mit. Så jeg foreslår, at vi bare lader det emne ligge indtil videre. --Sir48 (Thyge) 8. aug 2007, 22:02 (CEST)

Morten LJ skriver:

Det ville svare til hvis en person i en diskussion i den virkelige verden besluttede sig for altid at råbe mens andre taler almindeligt. I den virkelige verden ville en sådan person blive udstødt hvorimod vi på Wikipedia ikke har nogen naturlig mekanisme der kommer den slags sociale problemer til livs.

Jeg må erklære mig ganske uenig i, at det skulle svare til at råbe. Den omtalte signatur er relativt upåfaldende. Jojo, den har da lidt mere farve end ellers, men den står så afgjort ikke ud i samme omfang som det ville gøre, hvis en person råbte i alt, hvad han sagde. En mere passende sammenligning ville være, hvis en person valgte at klæde sig i særligt farverigt eller på anden måde påfaldende tøj. Jeg vil på det stærkeste tage afstand fra en mentalitet, der kræver forbud mod den slags. Som du selv påpeger: Hvis det er tilpas generende for tilpas mange, vil det hurtigt medføre en social ostrakisering alligevel, og jo, den slags kan sagtens finde sted på WP. Hvem tager fx Haabet eller R***** P****** seriøst? --Pinnerup 21. aug 2007, 15:39 (CEST)

et antal indlæg der er emnet uvedkommende er lagt i skjult tekst herefter