Wikipedia:Landsbybrønden/Frie Data hos Kort og Matrikelstyrelsen

Frie Data hos Kort og Matrikelstyrelsen redigér

Fra den 1. januar 2013 - altså i dag - har Kort og Matrikelstyrelsen og Geodatastyrelsen frigivet deres data. Dette er gjort både til kommercielt og ikke-kommercielt brug. Læs vilkårene her.

Dette må såvel også være gældende for Dansk Wikipedia?, hvor der i mange artikler mangler kortdata til at beskrive eksempelvis terræn/geologiske interesser osv. Er det noget, som der bør drages nytte af?

--Mvh Jonas Søby 1. jan 2013, 13:09 (CET)

Geodatastyrelsen er Kort og Matrikelstyrelsens nye navn, og ja, vi kan også drage nytte af disse data. I første omgang vil jeg tro at de wikipedianere, der har lyst til at lege med disse data, vil prøve sig frem, og hvis der så er brug for at gøre noget organiseret, kan vi jo gøre det. --Palnatoke (diskussion) 1. jan 2013, 13:26 (CET)

Såvidt jeg kan se, svarer Geodatastyrelsens vilkår til; CC-by-3.0 eller CC-by-sa-3.0, men er ikke selv helt skarp udi licenser. Hvis en kyndig person vil kigge på det så, vil det være super. Her tænker jeg mere specifikt på hvad og hvordan man i givet fald skal angive det ved upload af billeder. Kunne godt tænke mig at bruge nogen af de dataset til at lave illustrationer til artikler indenfor; Geografi, Geodæsi og Kartografi m.m.--Hofkas (diskussion) 3. jan 2013, 04:51 (CET)

Der er ikke noget krav om at man skal stille sit produkt til rådighed på samme vilkår, så det ligner mest bare en CC-BY, hvis ikke der er noget, jeg har misset. --Palnatoke (diskussion) 3. jan 2013, 07:27 (CET)
Vær opmærksom på at der er nogle begrænsninger jf. førnævnte vilkår. Især punkterne 'Det skal sikres, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.' under Vilkår og 'Myndigheden kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor.' bør give anledning til betænkelighed (brugsbegrænsninger og tilbagekaldelsesret). Jeg har taget tråden op på Commons og selv om Commons != DaWiki, er licensprincipperne dog de samme. Jeg vil derfor opfordre til at man udviser en smule mådehold, indtil emnet er blevet vurderet af andre her og/eller på Commons. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 3. jan 2013, 20:24 (CET)
Og blot til kort opdatering er vi efter både diskussion på Commons og forespørgsel til Geodatastyrelsen, nået frem til at de frie kort kan anvendes på Commons, idet der dog ikke er tale om en CC-licens, men grundet et særligt vilkår hos Geodatastyrelsen, skal anvendes et specifikt licensmærke. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 20. jan 2013, 12:26 (CET)