Wikipedia:Landsbybrønden/Gamle advarsler / blokeringer

Blokeringer - advarslerRediger

Jeg oplever med jævne mellemrum, at en IP-bruger laver hærværk. Når jeg så vil indsætte {{test}} på diskussionssiden, så ligger der allerede en masse advarsler og nogle gange blokeringer. Fint nok, men problemet er, at nogle af disse ofte er meget gamle, som fx 86.48.54.215. Man kan vel antage at IP-adressen er overtaget af en anden i mellemtiden? Skal de gamle ting blive liggende til skræk og advarsel? Eller er der en politik om at efter x antal år skal de fjernes? Mvh --Thuecl (diskussion) 8. feb 2016, 09:06 (CET)

Det er lidt en fornemmelsessag at tage sig af IP-bidrag. Vi ved kun lidt om hvad der foregår ude i IP-land, og bliver så nødt til at have en historik at støtte os til. Selvfølgelig bør vi være i god tro når en IP-adresse ikke har lavet ballade længe efter at en blokering er ophørt, som det er sket en enkelt gang her til morgen. Så kommer der en skæv redigering, og personligt lader jeg det som regel ikke få følger, men kommer der en byge af tåbeligheder, får den en blokering til. Det er også grunden til at vi gerne kun blokerer maksimalt (efter flere kortere blokeringer) for et år ad gangen for 'løse' IP-adresser. Historikken på diskussionssiden lader vi stå - en udstået blokering er ikke helt som en udstået fængselsstraf, hvor man har 'gjort bordet rent'. Uden ellers at sætte lighedstegn mellem diskussionssider og straffeattester mener jeg at hvis man ikke kan leve med at redigere fra en fælles IP-adresse med en skræmmende historik, må man registrere sig som bruger. Så er man ude af det problem. --Jørgen (diskussion) 8. feb 2016, 09:54 (CET)
Den vejledende regel er, at hvis der er gået et år efter en blokerings udløb uden hærværk eller andre problematiske redigeringer, så startes der forfra i blokeringernes længde. Hvad det angår test-skabeloner, så vil de blive liggende på diskussionssiden for altid ligesom andre indlæg. De kan eventuelt arkiveres af selve diskussionssidens indehaver. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 8. feb 2016, 10:13 (CET)
Når man ikke har logget sig på (endnu), kan man godt risikere at advarselsfeltet øverst er rødt pga. en test-skabelon med "Dine redigeringer er ikke som de burde være". Ikke hensigtsmæssigt at smække den besked i hovedet på tilfældige uskyldige brugere, som ikke ved hvad en dynamisk IP er, ikke har foretaget ændringer, og kan gennemskue sammenhængen. Så burde man hellere blokere den pågældende IP for redigering uden at logge ind.--Madglad (diskussion) 8. feb 2016, 11:37 (CET)

Fint fint - jeg forstår argumenterne, ville blot høre hvad normen er. --Thuecl (diskussion) 8. feb 2016, 13:02 (CET)

  Kommentar Jeg vil hellere have at vi når en konklusion, for jeg havde selv tænkt på at det er et problem. Jeg synes at vi skal blokere de problematiske IP'er for ikke-registrerede brugere. Men lade folk oprette en konto fra den blokerede IP, så vi kan give dem beskeder på kontoen i stedet for på IP'en. I gentagelsestilfælde bør kontooprettelse også blokeres.--Madglad (diskussion) 8. feb 2016, 13:16 (CET)

Jeg må desværre indrømme at mit viden om tildeling af IP adresser er meget lille. Jeg tager den ofte på fornemmelse ligesom Jørgen, men jeg undersøger altid bidragene fra IP adresse og jeg undersøger blokeringsloggen hvis der kommer flere på hinanden følgende uheldige redigeringer. Jeg sætter IKKE test1 ind, hvis der allerede står en på¨siden eller der står en test2 eller test3, uanset hvor gamle de er. Derimod ser jeg ofte gennem fingre med en fejlredigering eller to, hvis det er længe siden af IPén er benyttet. Men desideret nonsens og hærværk - no mercy. --Savfisk (diskussion) 8. feb 2016, 16:45 (CET)
Vi kunne måske overveje om det i hele taget giver mening at uddele test1, test2 og test3, hvis brugere skifter IP adresse hele tiden f.eks. i forbindelse med mobiltelefoner. Så kunne man måske udvikle en speciel skabelon til IP adresser som forklarede brugerne hvordan IP adresser fungere og hvordan advarslen skal tolkes. Man kunne f.eks. beslutte at kun den seneste skabelon skulle vises, hvis der har været flere advarsler i træk, men med mellemrum. Vi skulle så lave om på vores regler vedrørende tildeling test skabeloner og regler for blokering. --Savfisk (diskussion) 8. feb 2016, 18:32 (CET)
Man bør man ikke evighedsblokere ip-adresser (dawikis regler tillader evighedsblokeringer af skole-ip'er, men det er en anden diskussion), da det kan gå ud over uskyldige personer, som ikke har noget med hærværket at gøre, og som ikke ville drømme om at begå hærværk. De vil måske bare foretage en enkelt rettelse, og gider derfor ikke at oprette en konto. Desuden ville man give køb på WMF's princip/politik om, at man ikke kræver en brugerkonto, for at redigere på Wikipedia.
@Madglad: Hvis en "tilfældig læser" personligt aldrig har redigeret på Wikipedia, kan denne nok regne ud, at en advarsel ikke er møntet på vedkommende personligt.
- Sarrus (db) d. 8. feb 2016, 19:30 (CET)

Min pointe er, at jeg tror ikke på at gamle advarsler hjælper på noget som helst - ikke andet end som historie (at jeg så tvivler på at advarsler til IP-brugere der laver bevidst hærværk virker, er en anden sag). Kunne man forestille sig en skabelon som erstatter advarsler der er mere end x år gammel med ordene: Denne IP-adresse har tidligere fået advarsler / er tidligere blevet blokeret på grund af hærværk (nøjagtig ordlyd skal naturligvis findes). Så er historikken bevaret. Som antydet, tror jeg ikke på advarsler til IP-brugere. Ligesom Savfisk går jeg ind for kort proces: 2 timers blokering ved 1. deciderede hærværk (bevidst indsættelse af forkerte navne, uhøvisk sprog, nonsens-ændringer etc). --Thuecl (diskussion) 8. feb 2016, 19:41 (CET)

Du stiller spørgsmålstegn ved, om de hjælper, men tidligere advarsler står ikke på diskussionssiderne fordi det skal forhindre hærværk flere år efter, men for at man kan se den pågældende ip's (eller registrerede brugers) historik. At det så ikke nødvendigvis er den samme person, der sidder i den anden ende næste gang er ip-brugernes natur, og derfor kan man starte forfra efter et år uden hærværk (hvis det da ikke skyldes, at ip'en har været blokeret). En mulighed er, at man arkiverer diskussionssiden. Hvis folk vil have deres egen historik og ikke hænge fast i andres gerninger, må de oprette en brugerkonto.
Når det er sagt bliver der nok aldrig enighed om, hvorvidt det er nødvendigt at advare folk, før man blokerer dem (ip'er såvel som registrerede brugere), men vi bør ikke skræmme potentielle bidragsydere væk, fordi de kommer til at lave "uheldige" redigeringer, hvorfor de først bør advares om, at de er på gale veje.
- Sarrus (db) d. 8. feb 2016, 20:02 (CET)
Jeg er ening med Sarrus, at vi skal passe på ikke at skræmme nye bidragsydere. Det mener jeg ikke er afhængig af om de får en test skabelon, men mere om deres redigering bare bliver tilbagerullet, fjernet med en begrundelse i opsummeringen og nogen gange ved at man skriver en besked på disk siden. Hvorvidt IP´er nogensinde ser eller læser skabelonerne er jeg meget i tvivl om. Det er sjældent jeg får noget respons på at jeg har sat en skabelon ind. Men det er vigtigt at tingene ikke bliver gjort for besværlige, og den løsning vi har nu, er jeg godt tilfreds med. Om som Sarrus nævner, så synes jeg godt om at IP´er lige får en lille notits inden vi blokerer, og at vi på en enkel måde kan se om andre brugere har fundet noget som ikke er i orden, uden at skulle gå IP´ens bidrag igennem. --Savfisk (diskussion) 8. feb 2016, 20:24 (CET)