Wikipedia:Landsbybrønden/Haabets redigeringer

Haabets redigeringer redigér

Jeg er ved at miste tålmodigheden med Haabet. Han har nu igen endnu en gang indsat en påstand i artiklen Julehjerte om at der er blevet lavet julehjerter i børnehaver med det formål at styrke børnenes finmotorik. Jeg ved ikke om påstanden er sand, men jeg ved at der ikke er fremsat brugbart belæg for påstanden. Og da Wikipedia ikke skal bruges til gætteværk og/eller eventuelle egne forskningsresultater, skal den væk. Men hver jeg fjerner den - vel at mærke med udførlig begrundelse på diskussionssiden - genindsætter Haabet den igen. Jeg ved snart ikke hvad jeg kan gøre ud over at give op og konstatere at Haabet ødelægger Wikipedia og gør det til et mindre godt opslagsværk end det kunne have været uden ham. Jeg synes at det er ærgerligt! Byrial 30. sep 2004 kl. 00:13 (CEST)

Jeg er enig i Byrials konklusion. Meget af Haabets skriveri vedrører emner hvis vanskelighed Haabet ikke er opmærksom på (således etymologi). Intet er lettere end at udkaste en (måske svagt underbygget) påstand, og intet er vanskeligere end at tilbagevise den. (Således den idé at lat. niger skulle have at gøre med floden Niger.)

Jeg er forlængst ophørt med at diskutere med Haabet; jeg lader hans bidrag tale for sig selv. Men jeg vil ikke lægge skjul på at jeg stadigvæk er yderst skeptisk mht. den danske Wikipedia som helhed. Mange brugere leverer gode artikler (f.eks. inden for naturhistorie), samtidig med at andre store områder er forsømte. Og hvad angår oversættelse af engelske (osv.) artikler må jeg gentage, at man kan ikke oversætte hvad man ikke forstår.

Sebastjan 30 sep. 2004 kl. 14:00 (CEST)

Lad mig starte med at sige jeg er enig med Byrial og Sebastjan (bortset fra at jeg ikke helt deler Sebastjans skepsis mht. den danske Wikipedia som helhed).

Vi har her at gøre med nogle af de mest vanskelige problemer for Wikipedia. Hvordan sikrer vi at informationen i Wikipedia er rigtig? Hvad gør vi når brugere gentagne gange indsætter beviseligt forkerte oplysninger eller oplysninger uden en troværdig kilde?

Haabet er godt nok den første bruger hvor vi ser dette problem, men jeg vil garantere at han ikke er den sidste (på den engelske Wikipedia er der mange af Haabets type), så det er nok et godt tidspunkt at få diskuteret hvad vi gør i denne slags situationer. På den engelske Wikipedia har de for eksempel indført en three revert rule, nogle af ideerne derfra kunne muligvis overføres til den danske Wikipedia? Men jeg er ikke sikker på det ville løse hele problemet.

Om Haabet:

Jeg har selvfølgelig set de fleste af kontroverserne med Haabet men har holdt mig udenfor de fleste af dem, mest fordi jeg egentlig også er temmelig træt af det. Min fornemmelse er at Haabets artikler indenfor planteverdenen egentlig er udemærkede (måske vil Sten kommentere om jeg har set rigtigt?). Ville det være en ide at bede Haabet holde sig til at redigere artikler indenfor planteverdenen og lade resten være til os andre?

Til Haabet: Ville du acceptere at nøjes med at redigere artikler indenfor planteverdenen?

--Christian List 30. sep 2004 kl. 17:46 (CEST)

Jeg har ikke skervet nogen artiker inden for plante verden, jeg bare oprettet dem.

Det er rigtig at jeg tog fejl med hensyn til at bæverne vokser hele livet, men det var altså rigtig at jeg havde læst det et sted. Og det er da også forklartet i artiklen hvordan myten kunne opstå.


Jeg mener stadigt at Holland, hedder Holland.


Selv om en Forsker siger dette og hint, så er det bare utroværdigt, hvis forskeren ikke kan underbygge det med kilderne. Men det er meget svært at diskutere med folk som ikke vil begrunde med andet en retspekt over for utroværdige forskere.

Haabet 30. sep 2004 kl. 20:19 (CEST)



Som svar på Christian Lists spørgsmål vil jeg gerne bekræfte, at der eksisterer et samarbejde mellem Haabet og mig om planteartiklerne. Det må være åbenlyst for alle, at Haabet og jeg har vidt forskellig psykologi, men alligevel har vi fundet en balance, synes jeg.
Når det er sagt, så er jeg betænkelig ved at anbringe folk i ghettoer. Det er nok ikke sandsynligt, at Haabet har lyst til at lade sig spærre inde med planterne, men det må han vist hellere selv svare på. I hvert fald skal det ikke skorte på velvilje fra min side, hvordan det så end udvikler sig.
Mvh.
--Sten Porse 30. sep 2004 kl. 19:16 (CEST)