Wikipedia:Landsbybrønden/Kvikstart-guide til Wikipedia

Kvikstart-guide til Wikipedia redigér

Jeg synes at Wikipedia mangler en samlet side der indeholder det mest basale om hvordan man kommer i gang. Jeg har derfor lavet et forslag til en sådan side på Hjælp:Kom hurtigt i gang (sidens navn er åben for diskussion). Mit håb er at en sådan side vil mindske barrieren for nye brugere. Jeg vil meget gerne have hvis nogen vil læse siden igennem og hjælpe med at få den op på et niveau, der gør at den kan inkluderes i hjælpesiderne på passende vis. --Martin 1. aug 2005 kl. 12:40 (CEST)

Har vi ikke allerede det samme på Hjælp:Velkommen nybegynder? --Wegge 1. aug 2005 kl. 14:56 (CEST)

Kun delvis, så vidt jeg kan bedømme. Jeg finder derfor artiklen ganske brugbar, men savner en beskrivelse af hvad man gør - og hvordan - når man henviser til andre sprog. Selv er jeg kommet galt afsted ved at henvise til ikke existerende artikler på andre sprog.

--B. Mathias Askholm 1. aug 2005 kl. 14:59 (CEST)

Til Wegge (jeg tillod mig at tilføje din signatur :-): Jeg syntes ikke at Hjælp:Velkommen nybegynder dækkede det man har behov for som nybegynder. Der er en masse om Wikipedias historie, Wikikette mm., men intet om hvad man faktisk gør for at redigere (wiki-syntaksen mm.). Og som jeg skriver på Hjælp:Kom hurtigt i gang, behøver man faktisk ikke kende ret mange wiki tags for at komme i gang. Til Mathias: Jeg har tilføjet en liste i sidste afsnit - er det nogenlunde det du efterlyste? --Martin 3. aug 2005 kl. 20:13 (CEST)