Wikipedia:Landsbybrønden/Lydfiler

Lydfiler - hvordan? redigér

Jeg har liggende nogle lydfiler som jeg godt vil have lagt på siden om Lyø, men jeg ved ikke hvordan. Han nogen her hjælpe?

Filerne skal konverteres fra MP3 til et format, anvendeligt i Wikipedia, og det kniber det altså med at finde ud af.


--B. Mathias Askholm 22. aug 2005 kl. 07:50 (CEST)

Hvad for nogle lyde er der tale om (hvad er lyden af Lyø?). :) --Anjoe (Anders) 22. aug 2005 kl. 11:24 (CEST)


Det er lærer Rasmus Askholm der i 1934 indsang nogle melodier der blev brugt i Lyø kirke da han begyndte dernede som degn og kirkesanger (uden orgel) i 1897. Optagelserne er lavet af Dansk Folkemindesamling, i Odense, og kvaliteten er ikke noget at råbe hurra for. Det er muligt at en god tekniker vil kunne rense noget af den (overflødige) støj fra; jeg tror ikke Folkemindesamlingen har gjort det, og jeg tør ikke selv begynde.

--B. Mathias Askholm 22. aug 2005 kl. 11:53 (CEST)

Hej Børge
Jeg har også leget lidt med lyde til Wikipedia. Så vidt jeg kan forstå skal lydfilerne konverteres til filformatet .ogg
Men lige hvordan man gør ved jeg ikke, da jeg mest har eksperimenteret med indtaling af ord og tekster, hvor lyden bliver gemt direkte som .ogg - her bruger jeg programmet Audacity (det er gratis) - måske kan det også konvertere MP3-filer? - jeg kikker lige på det i aften :-)
Til slut er jeg ikke helt sikker på hvordan det er smartest at indsætte en lydfil på en artikel. Jeg tror vi skal have oprettet en skabelon først - måske skulle jeg også kikke lidt på det i aften - den lille skal lige nattes først. Jeg vender tilbage senere. Mvh Malene Thyssen 22. aug 2005 kl. 20:02 (CEST)
Så er jeg tilbage igen. Jo Audacity kan godt konvertere MP3 til Ogg Vorbis formatet. Der står lidt på Commons om hvor du kan hente Audacity i afsnittet Ogg Vorbis encoding.
Når du har downloadet programmet til din computer åbner du bare din MP3-fil deri. Herefter trykker du "Fil" i den øverste menu og vælger punktet "Eksporter som Ogg Vorbis..." og vupti så er din fil konverteret :-)
Når filen er konverteret lægges den op på Commons på samme måde som var det et billede...ogøøøh herfra skal jeg lige læse videre på lektien...jeg vender tilbage når jeg har studeret lydfiler på Commons nærmere. Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 00:13 (CEST)


Se også