Wikipedia:Landsbybrønden/Neutralitets-problem

Neutralitets-problem

Jeg har det problem at jeg ikke kan beskrive korsetter neutralt da de ikke beskrives neutral i nogen som helst kilder.

Der er fire oplagte synsvinkler:

1. Korsetter er dårlige og gør ondt
2. Korsetter er gode fordi de gør ondt
3. Korsetter er behaglige og gode.
4. Korsetter er nok behaglige men bør undgås.

Hvordan løser man den knude?

Haabet 8. aug 2005 kl. 00:12 (CEST)

Ved først og fremmest at holde sig til "solide fakta", f.eks. typer og kategorier af korsetter, hvornår de blev opfundet, hvornår de gik af mode, hvilke mennesker der brugte dem. Herefter kan man nævne at nogen (helst med navn på) fremhæver den-og-den fordel, mens andre påpeger den-og-den ulempe ved visse eller alle typer korsetter. Er der flere modstridende synsvinkler på et emne, vil en elegant NPOV-løsning være at lade begge/alle synspunkter "komme til orde", og så overlade det til læseren at danne sig sin egen mening om det hele... – Peo 8. aug 2005 kl. 00:23 (CEST)

Det lyder meget godt og fornuftigt, men virkeligheden er at alle "solide fakta", som er beskrevet i bøgerne er pornografi og reklamer. Dette gælder også alle leksikon artikler. De enste "solide fakta" er patenter og det er meget sjældent at patenter fortæller noget entydigt. Det er nødvendigt med en fortolkning af kilderne. Mode-bøgerne er heller ikke meget bevendt, da de alle er ukritisk skrevet af efter hinanden, og bygger alle (af omveje) på et eller to mode-tidskrifter fra Paris. Ofte er undertøjet beskrevet udfra tegninger med alt tøjet på. De lægelige beskrivelser bygger på særligt på skeletter, som er deformeret efter døden. Dels på at alle kvinder, som lider af XX sygdom også bære korset, så må korsettet være årsagen til sygdommen XX.

Der findes næsten ingen fakta om korsetter og det, som kliderne omtaler er holdninger som ikke lader sig forene i samme artikkel uden at artiklen bliver uforstålig eller forvrøvlet og ikke mindst bliver for svær at skrive på for den almidelige internet bruger.

Haabet 8. aug 2005 kl. 09:30 (CEST)

Hvis man ikke har særlig mange gedigne, velunderbyggede oplysninger, så må man nøjes med at skrive en kortfattet stub – uanset hvor meget vi sikkert alle sammen foretrækker store, fyldige artikler med masser af fakta, figurer og fotos. Så sent som i går oplevede jeg det selv med en stribe artikler om nogle af Jupiters mindre måner: Mange af dem ved astronomerne ganske enkelt ikke ret meget om (endnu), og deres artikler blev da også relativt korte.

Hvad med at begynde på en lille kladde, f.eks. på Diskussion:Korset, hvor vi samler nogle helt simple, basale oplysninger om korsetter, som end ikke Wegge kan argumentere imod. Det bliver sikkert temmelig kortfattet, og jeg skal gerne hjælpe med at rydde stavefejl og grammatiske problemer af vejen. Med lidt ihærdighed og samarbejdsvilje må vi kunne lave en lille men "uangribelig" stub...

Peo 8. aug 2005 kl. 14:44 (CEST)

Wegge har ikke brug for argumenter, det er grund nok at jeg har skrevet noget, til at Wegge kan slette det. Da han ikke kender kilderne så er de utroværdige.

Hvad være er så har jeg opdaget at man ikke på engelsk skældner imellen Korset og korsage. Det vil sige at man skal gætte sig frem af sammenhængen hvad betydningen er.

Haabet 8. aug 2005 kl. 23:20 (CEST)

Haabet, det lyder, som om du gør klogest i at lade være med at skrive om korsetter. Jeg bliver temmelig nervøs over at læse dine indlæg om kilderne, som du dels karakteriserer som afskrifter og dels fører tilbage til et par tidsskrifter. Mon ikke det også er din egen spekulation, som du ikke kan dokumentere? --Sir48 (Thyge) 9. aug 2005 kl. 21:53 (CEST)

Jeg skriver jo her fordi jeg har et alvorligt problem. At undlade at skrive om noget som man ved noget om bare fordi det er svært er en falit erklæring. Og kun dem, som skriver om emner, som de er uvidende om, vil aldrig møde problemet.

Det er ikke nemt at dokumentere sandheden, men svært at tro på løjnen. Men man skal man så skrive løgnen?

Det er rigtigt at mine spekulation ikke dur i et leksikon da de andres spekulationer mere udbredte, og dermed troværdige. Da det jo er løgnens natur at gentages til den bliver sandheden og sandheden bliver til løgn.

Der mangler mangler en vejledning i at håntere spekulationer da disse udgør et konflikt område, som umuligt kan gengives i et leksikon. Således er der skrevet meget om det ene ord: "Bod" på den lille Jellingsten. Det store antal spekulationer øger ikke nødvendigvis troværdigheden.

Haabet 10. aug 2005 kl. 09:19 (CEST)

Der er bestemt ingen skam i ikke at vide alt om et givent emne – tvært imod er det jo netop "krumtappen" i Wikipedias arbejdsproces, at mange menneskers begrænsede viden tilsammen skal blive til verdens bedste encyklopædi! Men for at den proces kan fungere, er det efter min mening vigtigt at man erkender begrænsningerne i egen viden og kunnen, så man holder op med at skrive mere på en artikel når man ikke har mere relevant at tilføje. Jeg er selv i mindst to tilfælde kommet til at skrive noget jeg troede jeg vidste helt bestemt, men ved de to lejligheder fungerede systemet, og en anden wikipedianer opdagede og påpegede fejlen som derefter blev rettet.

Som et hurtigt bud på den vejledning i håndtering af spekulationer og "usikre" oplysninger som du efterlyser, vil jeg sige som de gør på flyveskolerne: Er man i tvivl, er man ikke i tvivl!. Altså, har man den mindste smule tvivl om en given oplysning (på med skeptiker-brillerne!), så bør man være lidt kritisk og se om evt. andre kilder er enige omkring den oplysning. Hvis der ikke er tale om et helt uomtvisteligt faktum, så må den eventuelle tvivl eller usikkerhed skrives med ind i artikelteksten (f.eks. "Nogle hævder X, mens andre påpeger problemerne a, b og c ved den påstand"), eller også må man i første omgang udelade oplysningen fra selve artikelteksten, og i stedet skrive en bemærkning om det på artiklens diskussionsside.

Peo 10. aug 2005 kl. 14:40 (CEST)

Det virkelige svære er når folk i gamledage skriver noget andet end hvad de enligt mener, eller noget andet end hvad de ville have sagt i dag. Hele datidens tankegang var jo en anden og de henvendte sig til samtiden og ikke til os.Haabet 10. aug 2005 kl. 17:56 (CEST)

Når kvindesags kvinderne fremhæver (den ubehaglige) reformdragten og fordømmer korsettet, så må det handle om noget andet. Jeg tror at de ønskede at blive beundret for deres inteligens og personlighed istedet for at elskes for penge og krop. Da korsettet og kjolerne jo netop fremhævde deres rigdom og krop.

I det hele taget ville jeg gerne kunne give en indsigt i en anden tids tankegang.Haabet 10. aug 2005 kl. 18:38 (CEST)

Dér kom du frem med sagens kerne: Du skriver (endelig) Jeg tror. Det hører ikke hjemme i en encyklopædi at tro. Man skal vide. Det troede jeg at du vidste :-)

Med din gode vilje til indsigt i en anden tids tankegang bør du holde dig til fakta og formuleringer som f.eks: Fyrsten af Bøhmandiet skrev i sine erindringer at.... Så har vi også kilden med. Med store hilsner --Jørgen 10. aug 2005 kl. 20:54 (CEST)