Wikipedia:Landsbybrønden/REDIRECT

REDIRECT

Hvis jeg har forstået det rigtigt, ligger alle siderne i databasen og bliver hentet frem, når en wikipedia-URL kaldes. Redirect-sider ligger således også i databasen og fylder. I princippet ville det være bedst, hvis alle links pegede direkte på de rigtige steder, men det er ikke praktisk gennemførligt. Derfor har vi redirects. Det er som sådan fint nok - hvis ellers der er brug for dem. Ellers er de blot en belastning (i sidste ende også for økonomien). --Palnatoke 7. apr 2005 kl. 09:32 (CEST)

Som jeg ser det har redirects også den funktion, at de skal fange de mest almindelige ord, som folk kan finde på at taste ind i søgefeltet til venstre. Altså at både FN og Forenede Nationer vil føre til den rette artikel. Eller når man fx kan skrive både kalcium og calcium uden at komme i konflikt med dansk retskrivning, så bør man også kunne slå op på begge stavemåder. Hjælp:Omdirigeringer#Hvad_bruges_omdirigeringer_til? virker også til at være inde på det samme.

På den anden side skal der selvfølgelig ikke være flere redirects end højst nødvendigt. Stavemåder, der aldrig har været gyldige, eller forkortelser, man aldrig støder på, bør ikke ligge og fylde i databasen.--Heelgrasper 7. apr 2005 kl. 22:41 (CEST)

Der kan altså ikke komme for mange REDIRECT, da en REDIRECT-side fylder så uendeligt lidt. Ikke mindst så udelukker man at der senere opstår fejl, og dobbelt artikler. Bare en dobbelt artikkel fylder som 100 REDIRECT og Hundre REDIRECT,kan forhindre mere end to dobbelt artikler.Haabet 8. apr 2005 kl. 10:48 (CEST)

Ved du egentlig, hvor meget en redirect-side fylder? Har du downloadet en kopi af mediawiki og set på den underliggende database-opbygning? Har du læst dokumentationen? Det tror jeg faktisk ikke, du har. --Palnatoke 8. apr 2005 kl. 10:59 (CEST)

Værdvenlig at komme med den viden du har om hvor meget en REDIRECT fylder, og hvor meget den fylder i forhold til en side eller et billede. Haabet 8. apr 2005 kl. 13:43 (CEST)

I det seneste databasedump er der 34724 artikler der ikke indeholder REDIRECT. De fylder 39392425 bytes, altså 1134 byte/opslag. Tilsvarende er der 8848 opslag der indeholder REDIRECT. Disse fylder 3122573 bytes, altså 352 bytes/redirect. Altså går der kun 3 REDIRECT artikler på en gennemsnitlig artikel. I dumpet, vel at mærke. I databasen vil forskellen være endnu mindre på grund af felter med en konstant størrelse, indekser mv. Så det er noget notorisk sludder når du påstår at en artikel fylder 100 gange mere end en REDIRECT. -- /Wegge (diskussion) 8. apr 2005 kl. 13:56 (CEST)

Jeg ved ikke lige hvordan du kommer frem til det resultat. Jeg har prøvet med databasedumpet fra 6. april 2005 at lave lidt SQL på den og jeg kommer frem til at der er 24.601 artikler som ikke er redirects, disse fylder (talt med CHAR_LENGTH) 26.850.551 tegn. Det giver 1.091 tegn pr artikel. Der er 9.400 redirect sider og disse fylder 282.487 tegn, altså 30 tegn i gennemsnit. Der går altså 36 redirect på en artikel. Konklusionen mener jeg er: at selvfølgelig fylder redirects lidt, men jeg mener fordelen langt opvejer den lille ulempe, så jeg vil opfordre til at vi fortsat hellere indsætter for mange end for få. --Christian List 9. apr 2005 kl. 04:34 (CEST)

Jeg har talt op direkte i det dump jeg havde liggender med grep og wc, så det er nok der forskellen kommer fra. Og så skal du lige huske at der er de samme headerfelter i en REDIRECT som i en normal artikel, og de fylder væsentligt mere end man lige skulle tro. -- /Wegge (diskussion) 9. apr 2005 kl. 09:51 (CEST)

Er det en program fejl, at der er headerfelter i REDIRECT artikeler ? Og skal du ikke trække stub artiklerne fra inden at du udregner gemmensnits størelsen? Tre REDIRECT er riligt ved de fleste artilkerm men nogen ord er særligt vanskeligeHaabet 9. apr 2005 kl. 10:42 (CEST)

Nej, det er sådan databasen er designet. Du skal huske på at der ikke er noget som helst magisk ved en omdirrigering, det er en helt normal artikel med et bestemt indhold. Om stub bliver trukket fra eller ej gør ikke den store forskel. -- /Wegge (diskussion) 9. apr 2005 kl. 10:49 (CEST)

Den type redirects, der nemmest løber løbsk, er vel "andre stavemåder", da der jo næsten ingen grænser er for, hvordan folk i almindelighed kan finde på at stave. En tommelfingerregel burde vel være, at der kun skal være redirects fra stavemåder, der har været korrekte på et eller andet tidspunkt efter retskrivningsreformen i 1948. Det er den største ændring på området i nyere tid og nærmest ingen vil have gået i skole (eller i det mindste afsluttet deres skolegang), før den trådte i kraft.

"Forkortelser" kan selvfølgelig også løbe løbsk, men hvis man begrænser sig til officielle eller brugte forkortelser går det vel ikke helt galt. Altså ikke noget med redirect fra "Hans C. Andersen", men fra "H.C. Andersen".

Blot et par strøtanker. --Heelgrasper 9. apr 2005 kl. 22:02 (CEST)

Din tommelfingerregel er ret god, men vi skal nok bruge nogle ekstra regler for navne på sprog, der skrives med andre alfabeter, som kan translittereres på flere måder. --Twid 9. apr 2005 kl. 23:09 (CEST)