Wikipedia:Landsbybrønden/Spørgsmål fra "en forundret bruger"

Spørgsmål fra "en forundret bruger"

redigér

"Velkommen nybegyndere og andre forundrede brugere! Hvis du har et spørgsmål om Wikipedia og hvordan det hele virker, så placer det i bunden af listen, og nogen vil forsøge at besvare det for dig."

Sådan står der øverst i "Landsbybrønden". Det er indtil nu lykkedes mig at bidrage med flere nye artikler, oversættelser og tilføjelser. Men jeg er stadig en forundret bruger. Jeg fatter således ikke helt hvilke liste, der refereres til ovenfor.

Jeg har en gang dristet mig til at skrive i "Landsbybrønden". Det resulterede i en nedladende kommentar om, at mit indlæg da vist ikke hørte til der, men ikke noget brugbart svar.

Det problem jeg er stødt ind i handler om Commons. Så vidt jeg forstår, er det der og kun der, man opretter billedsamlinger (gallerier). Til en udvidelse af artiklen om min hjemby, Nysted, ønsker jeg at lægge en række fotografier af motiver fra by og omegn frem.

Nu kan jeg imidlertid ikke finde ud af hvordan jeg skal gøre dette:

  • oprette en samling (galleri) med navnet Nysted.
  • give den de rette placeringer i forhold til andre danske by-gallerier.
  • og sørge for at gøre samlingen tilgængelig under forskellige vinkler.

Er dette det rigtige sted at spørge?

I givet fald kan nogen hjælpe mig?

Venlig hilsen Erik Damskier

Den omtalte liste er den side du ser, når du redigerer Wikipedia:Landsbybrønden. Du har med andre ord gjort det rigtigt. :-)
Man kan oplægge billeder både hér og på Commons, men kun på Commons er de direkte tilgængelige for alle sprogudgaver, hvilket er en meget stor fordel, der efter min mening opvejer alle ulemper.
Det helt rigtige sted at stille spørgsmål om Commons, er på Commons. Men der intet i vejen for at spørge her, da de fleste danske billedoplæggere i sagens natur også er aktive her.
Har du fundet de første skridt på Commons? (Den tilsvarende vejledning på andre sprog, kan være mere udførlig.)
Jeg plejer at finde et emne, der ligner mit eget, og så gøre det på samme måde. På Commons oprettes og knyttes artikler sammen på samme måde som i Wikipedia. Dvs. opret artiklen Commons:Nysted, indsæt billederne i artiklen som vanligt og sørg for at artiklen har et link til Commons-artiklen om Commons:Danmark, så er du ikke helt galt på den, også hvis der skulle være mere specialiserede artikler.
Kategorier er knap så nemme. Til danske billeder kan man tage navigeringsudgangspunkt i Commons:Category:Denmark for at finde en passende kategori (eller se hvordan andre har gjort). I det aktuelle tilfælde skal du i hvert fald føje Commons:Category:Cities and villages in Denmark til artiklen, og Commons:Category:Nysted til billederne. Find også gerne kategorier indeholdende det, dine billeder illustrerer (billeder af rådhuse i en rådhus-kategori, kirker i en kirke-kategori, osv.).
Slutteligt må du ikke glemme, også at anvende billederne i den danske Wikipedia-artikel om Nysted. :-)
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. jul 2006 kl. 23:23 (CEST)
Der er en lille hjælp til at vælge billedlicens her: Hjælp:Valg af billedlicens - det er de samme regler som gælder på Commons -- Nico 6. jul 2006 kl. 07:57 (CEST)

Jeg kan ikke påstå at jeg blev meget klogere. Jeg hader at læse lange forklaringer.

Jeg har lagt ét billede af Nysted kirke ind på commons, men hvordan får jeg forbundet det med kategorien: Danske byer, og hvordan får jeg puttet Nysted ind i den liste. Jeg er ikke ud på at oprette nogen artikel?? Jeg vil lægge en lang række billeder af Nysted frem i en bunke og linke til dem fra den eksisterende danske artikel om Nysted (som jeg pønser på at forbedre). Jeg kan naturligvis lægge billederne enkeltvis ind i artiklen. Er det en god ide? Det kan jeg i hvert fald finde ud af.

I øvrigt: tak for hurtig og venlig reaktion.

Erik Damskier

På billedesiden skriver du [[Category:Nysted]]. Dette vil placere billedet i kategorien Nysted. Kategorien Nysted skal så placeres i kategorien Cities and villages in Denmark ved hjælp af koden [[Category:Cities and villages in Denmark]]. Herefter kan du med de nye billeder nøjes med at placere dem i kategorien Nysted med [[Category:Nysted]]. Slutteligt kan du så oprette et link i Wikipedia-artiklen om Nysted ved hjælp af koden {{commonscat|Nysted}}. --|EPO| 6. jul 2006 kl. 23:10 (CEST)


Hvis du vil sætte billeder i en artikel, f.eks. Nystedartiklen, kan du indsætte med denne kode: [[Image:xxxx.jpg|thumb|Billedtekst]]
Hvis det er mange billeder kan man bruge <gallery> </gallery> - Hvis du går i redigér kan du se hvordan billederne sættes ind mellem de to tags:
-- vh. Nico 6. jul 2006 kl. 23:22 (CEST)