Wikipedia:Landsbybrønden/Vandaler med brugernavne

Vandaler med brugernavne redigér

Vi har mindst fire personer med brugernavne, der i oktober har brugt Wikipedia som legeplads (vandalisering af artikler) og/eller chatroom:

Der er formentlig tale om personer der kender hinanden, muligvis med flere navne pr. person. Se endvidere "Stjållet navn" længere oppe af Bruger:Tsujigiri (ikke at forveksle med Bruger:Tsujjigiry susning.nu) og "Hærværk fra registrerede brugere" ligeledes længere oppe. Jad er også aktiv vandal i Norge, se no:Bruker:Jad - norske brugerbidrag.

Jeg vil foreslå at disse fire brugernavne blokeres for bestandigt, og at der gribes hurtigt ind med nye blokeringer, hvis de dukker op igen under nye navne med samme adfærd.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. okt 2004 kl. 20:48 (CEST)

Så vidt jeg kan se har Bruger:Heiwaco ikke vandaliseret nogen artikler, så jeg synes at han/hun skal slettes fra din liste. De andre har lavet noget ravage, men det er over to uger siden. Jeg synes at en blokering for bestandigt er for voldsomt. Jeg ville foretrække for 30 dage + en advarsel om at gentagelse derefter ikke tolereres. Og jeg er enig i at der skal bestemt gribes ind hurtigere hvis (når) nogen lignende sker igen. Byrial 28. okt 2004 kl. 23:14 (CEST)
Heiwaco lader til at være en "sock puppet" til en af de andre brugere; derfor er vedkommende på listen. Bemærk at vedkommende, en tilsyneladende helt ny bruger, begyndte med at redigere Bruger:Isfisks brugerside, bemærk også den foregående redigering fra en IP-adresse i Sverige. I øvrigt havde jeg overset Bruger:.jacob (brugerbidrag) og Bruger:Kildor (brugerbidrag), der også lader til at være "sokkedukker".
Blokeringen bør tidligst slutte efter den næste skoleferie, ellers får den næppe nogen effekt.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. okt 2004 kl. 07:44 (CEST)
Jeg er enig med dig Kaare. Jeg har forsøgt med både venlige og bestemte henstillinger, men de er ikke taget til efterretning. Det er efter min opfattelse nogle personer der kender hinanden, nok fra www.susning.nu der er en anden wiki-community. Måske de bare er 'inde hos dem ved siden af' og lave ballade, men lige netop det taler for en blokering. Det vi opnår ved en blokering er måske bare at vi får dem igen med et andet brugernavn, men i mine øjne er det det eneste, vi kan gøre.
Måske skal vi på et tidspunkt blive enige om en politik på dette område - noget med 2 henstillinger og en advarsel.
- Jørgen 29. okt 2004 kl. 09:00 (CEST)
Med din redegørelse foregriber du mit forslag, Kåre: At en administrator skulle undersøge sagen lidt mere i dybden. Du bekræfter også min fornemmelse: At det er mennesker, der enten kender hinanden eller har flere forskellige identiteter til én person. Denne praksis har i hvert fald i et par år været velkendt på visse store debatfora, hvor folk så fører skindebatter med sig selv eller vennerne for at få deres tilstedeværelse til at se uskyldig ud. Jeg kan ikke rigtigt se, at der er nogen grund til overbærenhed. Ingen af de nævnte brugerkonti har mig bekendt foretaget sig noget, der bidrog positivt til Wikipedia.--Troels Nybo 29. okt 2004 kl. 09:35 (CEST)
Angående de egentlige vandaler har jeg gjort min mening klar under "Hærværk fra registrerede brugere". Med hensyn til "sokkedukkerne" skal vi være meget påpasselige med ikke uretmæssigt at beskylde nye brugere for "sokkedukkeri", da man nemt får skræmt potentielt gode bidragydere væk med sådanne beskyldninger (dette er ikke en stillingtagen til ovennævnte brugere). Beskyldninger om "sokkedukkeri" skal være velunderbyggede; samtidig skal det godtgøres, at sokkedukken er skadeligt for Wikipedia, før der skrides til blokeringer. Christian S 29. okt 2004 kl. 18:30 (CEST)