Wikipedia:Sletningsforslag/Kategori:Spejdergrupper (DDS)

Forslaget omfatter kategorien og samtlige artikler i kategorien.

Det er måske lidt provokerende at foreslå Kategori:Spejdergrupper (DDS) slettet, men spørgsmålet er, om man kan tænke sig, at nogen enkeltstående spejdergrupper kan have selvstændig notabilitet. Den eneste, jeg umiddelbart kan se nogen grund til at bevare, er 3. Vesterbro Vildgæssene, men det skyldes ene og alene et historisk afsnit (som jeg så mener skal være stort set eneste af det eksisterende, der skal bevares).

Men det er f.eks. interessant at se, hvad Jan Krymmel svarer på forespørgslen om at være {{tætpå}}: "det er sådan at normalt vil der ikke blive skrevet noget, hvis ikke én i foreningen gør noget". Men det første spørgsmål, man skal stille sig, er jo, om et emne har encyklopædisk relevans. Ifølge Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er burde man kunne fjerne så at sige alle ud fra den store listes punkt 19 suppleret evt. med punkt 16 og 6.

Sagen er, at størstedelen af artiklerne kun indeholder info om adress og aldersgrupper samt evt. lidt om faciliteter etc. Er det ikke reklamerende? Encyklopædisk er det næppe! Hvis rygtet spredes, at sådanne grupper kan få lidt gratis plads her, bliver vi oversvømmet af den type artikler i løbet af no time. Derfor:

  • Behold Ja okay, så er vi tilbage til den igen og igen (læses: WP:SDBS:Adskillige artikler om kandidater til Europa-Parlamentsvalget 2009 og WP:L:Hvad har notabilitet?). Jeg har lidt svært ved, hvad jeg skal sige til denne diskussion, for uanset hvad, vil det sikkert blive opfattet som at jeg vil beholde dem fordi jeg er spejder, men som man kan se af de to diskussion, jeg linkede til, synes jeg ikke man skal gå så groft ind for at slette den ene artikel efter den anden (eller i det her eksempel en hel serie). Ja, jeg vil indrømme at jeg godt kan se noget af stoffet i artiklerne ikke har relevans, men meget af det synes jeg som fint går. Desuden ser jeg ikke lige hvorfor disse artikler skulle være mere reklame end så mange andre, hvis man ser bort fra grenenes mødetider. --Anigif 8. maj 2009, 14:04 (CEST)[svar]
  • Sammenskriv Bør beholdes i artiklen om DDS, præcis som det ses med lokalafdelinger af politiske organisationer.--Brandsen 16. jun 2009, 01:11 (CEST)
    • Jeg kan sagtens følge hvad der menes, men allerede nu ville de følge meget og med omkring 450 grupper, jf. Det Danske Spejderkorps, kan det hurtigt blive en frygtelig lang artikel --Anigif 16. jun 2009, 11:02 (CEST)
      • Se DSU-afdelinger for en lignende situation. --Palnatoke 16. jun 2009, 11:52 (CEST)
        • Ja, det kan jeg så godt se, det var noget af en liste! Jeg ved bare ikke lige hvor meget DDS ville komme til at fylde. Jeg holder stadig på at de skal beholdes :) --Anigif 16. jun 2009, 11:55 (CEST)
Behold / Sammenskriv Hvis man ser på fx Peter Wessel Gruppe og Thøger Larsen Gruppe så er det jo en halvstor artikel. Artikler af den størrelse bør man ikke sammenskrive til en stor liste. Små artikler på nogle få linjer kan man derimod godt sammenskrive. Jeg vil dog så nok ikke indskrive det i selve Det Danske Spejderkorps men i Det Danske Spejderkorps' afdelinger eller noget i den stil. --MGA73 21. jun 2009, 22:35 (CEST)
Det er jo ikke artiklernes størrelse, der er vigtig, men mængden af særstof - Peter Wessel Gruppe har en række grene og Thøger Larsen Gruppe har deltaget i en række sommerlejre, men det gælder jo for snart sagt alle grupper i DDS, så det kan med fordel beskrives centralt. --Palnatoke 21. jun 2009, 23:19 (CEST)
Jeg vil da mene at hytter, sommerlejre og historie netop er ret særpræget for netop hver gruppe. Ja, ved godt at de alle tager på sommerlejre (og det på den vis er ens), men for at drage til et "populært" emne, hvor mange fodboldklubber spiller ikke i de samme ligaer landet over? Og laver det samme år efter år? --Anigif 22. jun 2009, 01:34 (CEST)
At der i DDS er en grenstruktur med to-årstrin, er ikke et kendetegn for den enkelte spejdergruppe, men et generelt træk. Det er naturligvis specifikt for den enkelte spejdergruppe, hvilke alderstrin, den har, og hvad de hedder (hvis disse oplysninger har nogen form for permanens - det er blot ikke det indtryk, jeg har).--Palnatoke 22. jun 2009, 06:04 (CEST)
Nej, det vil jeg så give dig ret i. Aldersinddeling på grenene er ret generel for alle grupper, så det afsnit kunne så vidt godt komme væk - så længe der ikke står noget specielt i forhold til den generelle DDS-indeling, det synes jeg godt kunne noteres. Men at lige det afsnit er ens ved dem alle, synes jeg ikke er grundlag for en hel sletning/flytning af artiklerne. --Anigif 22. jun 2009, 07:57 (CEST)
Jeg kan slet ikke forstå den her diskussion. Anigif kan vel ikke bestride, at en spejdergruppe højst har interesse for en (lille) lokal gruppe mennesker, og din sammenligning med fodboldklubber holder ikke af netop den grund. De højst rangerede klubber har absolut interesse i bredere sammenhæng; vi er rigtig mange der interesserer os for - ikke bare fodbold, men også for en række nærmere definerede klubber, men jeg tvivler på, at der er ret mange spejderinteresserede, der følger interesseret med i eller i øvrigt kunne tænke at vide mere om, hvordan det går med en spejdergruppe i den modsatte ende af landet. Dette er efter min mening tommelfingerreglen for, om en artikel er berettiget eller ej. Når det er sagt, så er jeg tilhænger af (som en del nok vil vide) at stramme op for artiklerne om fodboldhold, men det er vel strengt taget en anden diskussion. --Arne (Amjaabc) 22. jun 2009, 08:26 (CEST)
Når vi tager de fælles ting væk fra de enkelte spejdergruppe-artikler, er der ikke ret meget tilbage, og det meste af det der er tilbage, kan med fordel lægges i en tabel (hvis der ønskes overblik) eller infoboks (hvis den enkelte gruppe har mere at byde på). --Palnatoke 22. jun 2009, 08:59 (CEST)
Palnatoke kunne måske komme med et forslag til det så? --MGA73 22. jun 2009, 21:01 (CEST)
Palnatoke: Jeg ser ikke hvordan du (med god logik) vil kunne lægge fx historie-afsnit ind i en tabel. Hytter osv. kunne muligvis godt lade sig lidt gøre, men så mister du nok også en del information, da det ikke vil give meget mening at have alt for meget tekst i en tabel (så ryger overskueligheden lidt?) --Anigif 26. jun 2009, 22:38 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke koncensus om at slette. Der ser ud til at være tilslutning til en sammenskrivning hvis det kan ske uden at der mistes (væsentlige) oplysninger i artiklerne. --MGA73 8. jul 2009, 18:46 (CEST)