Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2018

Kendskabet til Grønlands geologi stammer i altovervejende grad fra de isfri områder. Grønland er verdens største ø, og 80 % er dækket af indlandsis. De isfri områder udgøres af en 250 km bred bræmme langs kysten.

Den isfrie bræmme består primært af et skjold af prækambrisk grundfjeld bestående af krystalline bjergarter, som i Isua-området nær Nuuk i Vestgrønland hører blandt verdens ældste bjergarter. Grundfjeldet er komplekst sammensat med foldede gnejs-bjergarter, der udgør rodzonerne af en række gamle sammensvejsede bjergkædedannelser. I den yngre proterozoiske del af Prækambrium fungerede grundfjeldsskjoldet som en stabil blok, hvorpå sedimenter ad flere omgange blev aflejret, og visse steder deformeret og udsat for metamorfose.

I Nord- og Østgrønland fortsatte aflejringen af sedimenter ind i Palæozoikum, og nogle af sedimenterne blev udsat for tektoniske bevægelser, bjergkædedannelse og metamorfose i den mellemste del af Palæozoikum. Herved dannedes det kaledoniske foldebælte i Østgrønland og det ellesmeriske foldebælte i Nordgrønland. I Nordgrønland er disse deformerede bjergarter dækket af sen-palæozoiske og yngre sedimenter, mens de i Østgrønland også er dækket af mesozoiske marine aflejringer. Langs den grønlandske vestkyst blev der i Mesozoikum anlagt et stort sedimentbassin, hvis aflejringer fra Kridt og Palæogen kan ses på land.

I forbindelse med den pladetektoniske opsprækning og åbningen af Nordatlanten i Palæogen blev både det sydvestlige og sydøstlige Grønland udsat for omfattende vulkansk aktivitet, som førte til dannelse af basalt-lavaer.

Kontinentalsoklen omkring Grønland er en fortsættelse af landområderne. Her er et krystallinsk underlag af grundfjeld dækket af yngre sedimenter og basalter. På dybere vand afløses kontinentets aflejringer af oceanbundsbjergarter, der består af vulkansk materiale dannet i forbindelse med havbundsspredningen.

I Kvartærtiden blev Grønland dækket af sit enorme skjold af indlandsis, som har medført en isostatisk nedpresning af de centrale dele af landet, så disse i dag ligger under havniveau.

I Grønlands enorme isfrie landområder er der afdækket en række vigtige mineralforekomster af bl.a. kul, bly, zink og kryolit, som tidligere er blevet udnyttet kommercielt. De fleste forekomster er dog svært tilgængelige, og minedrift dermed oftest urentabel, men de senere år har der gentagne gange været gjort forsøg på indvinding af bl.a. guld, platin og uran. I havet ud for både Vest- og Østgrønland er der potentiale for indvinding af olie og gas, og flere selskaber arbejder aktivt med at undersøge mulighederne for en produktion. (Læs mere..)