Denne tidsperiode er en del af
Jordens historie.
Æon: Phanerozoikum
Æra: Kænozoikum
Kvartær (nutid)
Neogen
Palæogen
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Trias
Æra: Palæozoikum
Perm
Karbon
Devon
Silur
Ordovicium
Kambrium
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æra Neoproterozoikum
Ediacara
Æra Mesoproterozoikum
Æra Palæoproterozoikum
Æon: Arkæikum
Æra Neoarkæikum
Æra Mesoarkæikum
Æra Palæoarkæikum
Æra Eoarkæikum
Æon: Hadal

Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner. Prækambrium begynder med Jordens dannelse for omkring 4.570 millioner år siden, og denne superæon slutter med omfattende mængder af makroskopiske hårdskalsfossiler, hvilket markerer begyndelsen af perioden kambrium i den yngste æon, Phanerozoikum, for omkring 542 millioner år siden. Forbavsende lidt er kendt om Prækambrium, på trods af at Prækambrium tidsmæssigt udgør 8/9 af Jordens historie, og den smule, der er kendt, er blevet opdaget i de sidste 40-50 år.

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt).

Fra Jordens dannelse og indtil første fundne livstegn

redigér
  Uddybende artikel: Jordens historie

Det formodes, at Jorden selv dannedes af materiale i bane omkring stjernen Solen for 4,567 milliarder år siden og muligvis er blevet ramt af Theia (en hypotetisk planet på størrelse med Mars) kort efter Jordens dannelse, hvilket formodentlig har forårsaget løsrivelsen af tilstrækkeligt materiale til at danne Månen. En stabil jordskorpe formodes at have været til stede for 3,8 milliarder år siden, da de ældste jordiske klipper og sten er dateret hertil. Ifølge studier af tidevandssekvenser i det sydlige Australien, havde Jordens år i sen Prækambrium for 620 millioner år siden: 13,1 måneder (±0,5); 400 døgn (±7) og afstanden mellem Jorden og Månen var 371.000 km (±7.000).[1][2][3]

Første fundne livstegn og livets udvikling

redigér

Det vides ikke, hvornår livet begynder, men man har fundet kulstof i 3.800 millioner år gamle sten (granulit facies gnejs) og klipper fra øer ud for det vestlige Grønland (Isua-sten), som regnes for at have organisk oprindelse på baggrund af deres kulstofisotopsammensætning. Velpræserverede bakterier ældre end 3.460 millioner år er blevet fundet i flint i Warrawoona i det vestlige Australien. Man har fundet fossiler, som formodentlig er 100 millioner år ældre i samme område. Der er temmelig gode kilder, der viser, at der har været liv i resten af Prækambrium.

Med undtagelse af nogle få kontroversielle rapporter om fund af ældre livsformer fra Texas og Indien ser det ud til, at de første komplekse flercellede livsformer dukker op for omkring 600 millioner år siden. Man har i Canada fundet det tidligste eksempel på komplekst flercellet liv, en fasthæftet, lodretstillet rødalge Bangiomorpha pubescens, dateret til at være 1.200 millioner år gammel (±24 mill. år). Denne er samtidig den første kønnede organisme – og kønnethed anses derfor at være forudsætning for kompleks flercellethed. Temmelig mange forskellige blødkropsformer er kendt fra flere steder verden over, fra omkring 600-542 millioner år siden. Denne tidsperiode bliver henført til Ediacara. Hårdskallede skabninger dukker op mod periodens slutning for 600 millioner år siden.

Jordens skorpeudvikling

redigér

Jordens pladetektonik er kun sparsomt kendt fra prækambrium. Det antages, at størsteparten af Jordens landmasser blev samlet i et superkontinent for 1.000 millioner år siden. Det formodede superkontinent er kendt som Rodinia og brød op for omkring 600 millioner år siden. Nogle istider er blevet dateret til at gå så langt tilbage som til den Huronianske epoke for omkring 2.200 millioner år siden. Den bedst undersøgte er Sturtian-Varangian-istiden fra omkring 600 millioner siden, som sikkert har dækket Jorden med is helt til Ækvator, hvilket har fået kloden til at ligne en snebold.

Formodede kontinentudvikling – ca. tidspunkter[4]:

  • 3 milliarder år siden: Ur dannes som det første kontinent.
  • 2,5 milliarder år siden: Arctica dannes.
  • 2,1-2,0 milliarder år siden: Atlantica dannes.
  • 1,8 milliarder år siden: Nena dannes.
  • 1,8-1,5 milliarder år siden: Columbia (andre navne: Nuna, Hudsonland, nu Hudsonia) – formodet.
  • 1,8-1,1 milliarder år siden: Rodinia.
  • 600-500 millioner år siden: Gondwanaland.

Atmosfærens udvikling

redigér

Den tidlige Jords atmosfære er dårligt kendt, men den formodes at have indeholdt kvælende, usunde gasser og har kun indeholdt yderst små mængder fri oxygen (ilt). Den unge planet havde en rødlig nuance, og dens verdenshave formodes at have været olivengrønne. Mange grundstoffer, der bliver uopløselige, når de udsættes for ilt og derfor ikke findes i havene i dag, formodes at have været til stede i verdenshavene i deres reducerede form i flere hundrede millioner år efter Jordens dannelse. Det kan forklare, at livsformer ofte er afhængige af nu svært tilgængelige grundstoffer (specielt jern, hvor den reducerede form, Fe2+, er letopløselig, mens det oxiderede Fe3+ fælder ud som blandet oxid og hydroxid). Da livet udviklede sig og begyndte at anvende solbaseret fotosyntese for ca. 3.700 millioner år siden, blev der dannet oxygen i store mængder. Oxygenet blev hurtigt bundet i kemiske reaktioner, primært med jern, indtil den oxidérbare del af jordskorpen blev mættet. Det ses i dag som båndede jernaflejringer (BIF). Af mineraler som kan optage og gemme ilt er der f.eks. majorite. [5] For 1.800 millioner år siden dannedes Jordens oxygenrige atmosfære og sikkert også et ozonlag, som skærmer overfladen mod skadelig UVB og UVC, der sikkert tidligere har trængt 0,5..1 m ned i verdenshavene og vanskeliggjort liv her. For 1.600 millioner år siden dukker komplekse, encellede livsformer op, (eukaryoter). De første flercellede livsformer, bl.a. svampe og ormelignende dyr, dukker op imod slutningen af prækambrium i Ediacara for mellem 635 og 542 millioner år siden .

Geologisk tidsinddeling

redigér

Superæonen Prækambrium opdeles i 3 æoner:

  • Æon Proterozoikum (2.500 – 542 millioner år siden.
    • Neoproterozoikum – Omkring 542-900 millioner siden. Moderne brug lader til kun at gabe over et kortere tidsinterval: 542-600 millioner år siden. Svarer til "prækambrium Z" klipper af den ældre nordamerikanske geologi.
    • Mesoproterozoikum. Omkring 900-1.600 millioner år siden. Svarer til prækambrium Y klipper fra den ældre nordamerikanske geologi.
    • Paleoproterozoikum. Omkring 1.600-2.500 millioner år siden. Svarer til prækambrium X klipper af den ældre nordamerikanske geologi.
  • Æon Arkæikum. Omkring 3.800 – 2.500 millioner år siden.
  • Æon Hadal. Ældre end 3.800 millioner år. Denne term er defineret til at dække tidsperioden, fra før jordisk klippemateriale blev bevaret, mens de fleste meteoritter er ældre end 3.800 millioner år.

Kilder/Referencer

redigér
  1. ^ [1] Citat: "...Williams,1989a,b) and contained 13.1 ±0.1 synodic months. Hence, at ~620 Ma there were 400±7 solar days/year and 21.9 ±0.4 h/day, assuming negligible change in the length of the year (see Section 2.5)...", backup
  2. ^ sciencedirect.com: The Moon Citat: "...The Moon is receding from the Earth, due to tidal interaction, at a rate of 3.74 cm/year...Work on tidal sequences in South Australia has shown that, in the late Precambrian (650 million years ago), the year had 13.1 ± 0.5 months and 400 ± 20 days. At that time, the mean lunar distance was 58.4 ± 1.0 Earth radii so that, during the Upper Proterozoic, the Moon was only marginally closer to the Earth...", backup
  3. ^ scientificamerican.com: Fact or Fiction: The Days (and Nights) Are Getting Longer Citat: "...3.8 centimeters per year—which, largely due to the orientation of Earth's landmasses and its effect on oceanic sloshing, is faster now than in previous epochs, Williams says...In southern Australia, for example, these vertically accumulating tidal "rhythmites" have pegged an Earth day at 21.9 hours some 620 million years ago. This equates to a 400-day year, although other estimates suggest even brisker daily rotations then...", backup
  4. ^ [Sankaran, A. V., The Supercontinent Medley: Recent Views Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine. Current Science, 2003-08-25.]
  5. ^ October 1, 2007, Science Daily: Life-giving Rocks From A Depth Of 250 Kilometers Citat: "...If our planet did not have the ability to store oxygen in the deep reaches of its mantle there would probably be no life on its surface...Majorite...the mineral stores oxygen and performs an important function as an oxygen reservoir..."
  • 17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis Citat: "...Scientists claim to have found the oldest evidence of photosynthesis – the most important chemical reaction on Earth – in 3.7-billion-year-old rocks....If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick...But life may be older and more robust than we thought..."

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.