Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2022

Billedcollage fra den mexicanske revolution.

Den mexicanske revolution var en periode med ustabilitet og borgerkrig i Mexico. Den begyndte med udbredt modstand mod diktatoren Porfirio Diaz i 1910, efter at Francisco Madero havde tabt til ham i et præsidentvalg. Madero opildnede befolkningen til at gøre oprør, og det lykkedes ret hurtigt at få afsat Diaz. Imidlertid havde Madero ikke bred opbakning, og han blev myrdet få år senere.

Derpå opstod der et magttomrum, hvor flere revolutionære kæmpede indbyrdes om magten, og hvor flere af de revolutionære ledere myrdede hinanden. Blandt disse revolutionære var Venustiano Carranza, Alvaro Obregón, Pancho Villa og Emiliano Zapata. Det lykkedes dog også i 1917 at få indført en ny forfatning, der på papiret garanterede demokratiske rettigheder.

Efter mange års politisk og militær uro blev landet stabiliseret i 1930'erne, da det Institutionelle Revolutionære Partis (PRI) fik kontrollen over landet. (Læs mere..)