Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2010

Johannes Kepler (27. december 1571 - 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog, der var en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planetarisk bevægelse baseret på værkerne Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. Disse dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons teori om gravitation.

I sin karriere var Kepler blandt andet assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2. og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte fundamental forskning indenfor optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af Galileo Galilei.

På den tid var der ikke var nogen klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, mens der til gengæld var en klar adskillelse mellem astronomi (hørende til de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af overbevisningen om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys. (Læs mere..)