Wikipedia:Ugens artikel/status
Tidligere artikler og deres behandling kan findes under: Arkiv over tidligere behandlede artikler
ugens artikel (uge 42): Jean-Michel Jarre Forslag til forside:
Jean-Michel Jarre begyndte klaverundervisning i en alder af fem år, men droppede senere træningen i klassisk musik. I sine ungdomsår startede han en gruppe kaldet Mystère IV. I slutningen af 1960'erne eksperimenterede han med båndløkker, radioer og andre elektroniske enheder. Dette fortsatte indtil i 1968, hvor han blev medlem af gruppen Groupe de Recherches Musicales, hvor Jarre for første gang blev introduceret til synthesizere.
I midten af 1970'erne fik Jarre en pladekontrakt med Polydor, hvor hans første album Oxygene blev udgivet i 1976. I modsætning til andre elektroniske grupper på samme tid, som f.eks. Kraftwerk, var Jarres lyd ikke hård og klinisk, men i stedet farverig, rummelig og med en stærkt melodisk lyd. Albummet var en stor succes verden over, og singlen Oxygene Part IV blev en af de bedst kendte elektroniske numre nogensinde.
I 1978 udgav han sit andet album Equinoxe, som havde en mere dynamisk og rytmisk lyd, som skyldtes større brug af sequencing på bassen. Disse fremskridt var opnået ved hjælp af udstyr, der var specielt designet af Jarres faste samarbejdspartner Michel Geiss. Efter udgivelsen af albummet, fulgte en koncert på Place de la Concorde i Paris i 1979. Denne koncert havde et publikum på en million, og var derfor Jarres første rekord i Guinness Rekordbog.
Læs mere
Status, mangler og forbedringsforslag:
ugens artikel (uge 43): Biblioteket i Alexandria Forslag til forside:
Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter. Det formodes at være grundlagt omkring 280 f.Kr. af Ptolemaios II af Ægypten. Eratosthenes og Aristarchos forskede aktivt ved biblioteket, som i sin storhedstid skal have haft mellem 400.000 og 700.000 skriftruller.
En af grundene til, at der kendes så lidt til biblioteket, er den, at det blev ødelagt nogle århundreder efter dets grundlæggelse. Alt, hvad der er tilbage af mange de bind, er nogle forjættende, men uopnåelige titler, der henviser til al den historie, der er forsvundet ved bygningens ødelæggelse. Ifølge Plutarch brændte biblioteket i 47 f.Kr. Ikke overraskende er det store bibliotek sidenhen blevet gjort til et symbol på viden.
Der er en voksende enighed blandt historikere om, at biblioteket i Alexandria sikkert led under flere forskellige ødelæggende begivenheder, men at ødelæggelsen af Alexandrias hedenske templer i slutningen af det 4. århundrede sikkert var det hårdeste og mest afgørende slag mod biblioteket. Beviserne for den ødelæggelse er de mest endelige og sikre. Cæsars invasion kan sikkert have ført til, at man mistede 40.000–70.000 skriftruller i et pakhus tæt ved havnen, men det er usandsynligt, at det kan have berørt biblioteket eller Museion, når man sammenligner med de mange beviser for, at de begge fandtes senere.
Læs mere
Status, mangler og forbedringsforslag: