Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/april 2017/Guide: Brug skabeloner til at forbedre noteapparatet i dine artikler

Wikipediajournalen

Guide: Brug skabeloner til at forbedre noteapparatet i dine artikler

Af InsaneHacker, 18-03-2017
Noter
Uddybende forklaringer til teksten
dvs. {{reflist|group=}}
Referencer (eller kilder)
Konkrete referencer og kildehenvisinger
dvs. {{reflist}}
Litteratur
Anvendes til den brugte trykte litteratur
Uddrag af "retningslinje for opbygningen af artikler" fra Wikipedia:Stilmanual#Artiklens opbygning.

Efter en lang (og til tider tumultarisk) diskussion på Landsbybrøden blev stilmanualen ændret d. 15. februar. Ændringerne omhandler primært hvordan det såkaldte "noteapparat" skal opdeles i slutningen af artikler. Fra nu af skal artikler som ønsker at blive udnævnt til lovende eller højere have et noteapparat med op til 3 dele:

  1. Noter
    Det man i den trykte litteratur ville kalde "fodnoter", disse er ikke kildehenvisninger, men uddybende kommentarer som måske ville virke malplacerede eller fylde for meget i teksten.
  2. Referencer / kildehenvisninger
    "Inline"-kildehenvisninger til litteratur, websider og andre kilder.
  3. Litteratur
    En liste over trykte værker som man kan henvise til i referencelisten, på den måde undgår man at skrive information om værket om og om igen.

I denne guide vil jeg vise dig nogle nyttige skabeloner som kan gøre arbejdet med noter og kildehenvisninger nemmere. Noget af informationen har optrådt i en af mine tidligere guides, men denne guide er mere udtømmende og beskriver flere forskellige måder at nå det samme mål. Hvis der er noget du finder uklart må du gerne kontakte mig på min diskussionside.

Noter

I denne sektion vil jeg forklare hvordan man adskiller fodnoter fra kildehenvisninger, og hvordan du kan indsætte kildehenvisninger inde i dine fodnoter, hvilket ikke er muligt med normale <ref>-henvisninger.

Separate referencegrupper til fodnoter

Referencegruppens navn Relevant skabelon/markup-kode Liste-skabelon Symboler
intet <ref>...</ref> {{reflist}} 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
lower-alpha {{efn}} {{notelist}} a b c d e f g h i j
upper-alpha {{efn-ua}} {{notelist-ua}} A B C D E F G H I J
lower-roman {{efn-lr}} {{notelist-lr}} i ii iii iv v vi vii viii ix x
upper-roman {{efn-ur}} {{notelist-ur}} I II III IV V VI VII VIII IX X
lower-greek {{efn-lg}} {{notelist-lg}} α β γ δ ε ζ η θ ι κ

Hvis du ønsker at lave en uddybende fodnote nytter det ikke noget at sætte den inde i en normal <ref>-henvisning, da den vil dukke op under kildehenvisninger. For at undgå dette kan du sortere fodnoter ind i en separat referencegruppe. Ud over at du adskiller fodnoter fra kildehenvisninger giver separate referencegrupper dig også mulighed for at give fodnoter et andet symbol end kildehenvisninger (f.eks. a,b,c eller i,ii,iii) så læserne af artiklen kan se forskel.

Denne "adskillelse" kan udføres på to forskellige måder. Den ene måde er at lave en <ref>-henvisning hvor du tilføjer parametren group og sætter værdien til et af de fem grupper i tabellen til højre. Hvis jeg f.eks. ønsker at mine fodnoter skal bruge bogstaver, skriver jeg <ref group="lower-alpha">Min fodnote</ref>. På den måde bliver min fodnote indikeret af et bogstav[a] i stedet for et tal[1]. Herefter laver jeg en separat sektion i bunden af artiklen til fodnoter og indsætter {{Reflist|group="lower-alpha"}}. Når jeg så gemmer mine ændringer vil de to forskellige typer noter optræde i to forskellige lister:

Noter

  1. ^ Uddybende fodnote

Referencer

  1. ^ Normal note til kildehenvisninger

Hvis du synes at det virker besværligt at skulle skrive <ref group="lower-alpha"> hver gang du vil lave en fodnote har jeg en god nyhed til dig. Det er langt nemmere at bruge skabelonerne (som også står i tabellen) til dine fodnoter, så i stedet for den komplicerede metode beskrevet ovenfor kan du bruge skabelonen {{efn}} til fodnoter og {{notelist}} til fodnotelisten. Hvis du i stedet vil have romertal til dine fodnoter bruger du {{efn-ur}} og {{notelist-ur}} osv., resultatet er det samme. Det eneste du bør være opmærksom på er at der er konsistens i artiklen, det er forvirrende hvis nogen fodnoter bruger <ref group="lower-alpha"> og andre fodnoter bruger {{efn}}.

OBS: Vær opmærksom på at de græske symboler i lower-greek/{{efn-lg}} ikke er understøttede af ældre browsere, i tilgængelighedens interesse bør du primært anvende de andre symboler.

Kildehenvisninger inde i fodnoter

Sommetider er det nødvendigt at understøtte en fodnote (eller hvis du virkelig ønsker det, en normal reference) med en kildehenvisning. Desværre kan man ikke have en <ref>-henvisning inde i en anden <ref>-henvisning da det skaber en fejl i softwaren. Dette problem kan løses på to måder: f.eks. kan man godt have en <ref>-henvisning inde i en af fodnoteskabelonerne i ovenstående tabel. Omvendt kan du, hvis du laver dine fodnoter vha. <ref group="...">, have en kildehenvisning inde i <ref>-tagget ved hjælp af skabelonen {{Refn}}. Refn står for "reference nested" (altså en reference der er underlagt en anden reference). Hvis jeg f.eks. har en fodnote som bruger <ref group="..."> og gerne vil underbygge en påstand med en kildehenvisning kan jeg gøre det således: <ref group="upper-roman">En fodnote med en påstand som skal understøttes med en kilde.{{Refn|Kilden som understøtter påstanden i fodnoten.}}</ref>, når artiklen gemmes vil det se sådan ud:

Sætning med en fodnote.[I]

Noter

  1. ^ En fodnote med en påstand som skal understøttes med en kilde.[1]

Referencer

  1. ^ Kilden som understøtter påstanden i fodnoten.

Som sagt kan denne problemstilling undgås helt ved at anvende skabelonerne i tabellen ovenfor (så i stedet for at bruge en <ref>-henvisning ovenfor ville jeg bruge {{efn-ur}}).

Samspil mellem kildehenvisninger og litteraturlisten

Ved at have en litteraturliste separat fra kildehenvisningerne undgår man at skulle skrive information om den bog man bruger hver eneste gang man vil lave en kildehenvisning, hvilket ville føre til en forfærdelig lang referenceliste hvor den samme {{kilde bog}} optræder 117 gange. I stedet kan man i kildehenvisningen gøre som man normalt gør i akademisk litteratur; skrive forfatterens efternavn, udgivelsesår og sidetal (eg. Jensen 2005, s. 45). Dog er det ikke alle der ved at man kan få disse "korte" kildehenvisninger til at linke til værket i litteraturlisten.

Der findes forskellige skabeloner som varierer i hvor informationen vises og hvordan den er præsenteret. Den nemmeste at bruge er {{sfn}} som automatisk laver en <ref>-henvisning og konsoliderer henvisninger til det samme sted i en bog sammen til en enkelt fodnote. Hvis jeg for eksempel skriver En påstand underbygget af en kildehenvisning.{{Sfn|Jensen|2005|p=45}} En anden påstand underbygget af den samme kildehenvisning.{{Sfn|Jensen|2005|p=45}} En tredje påstand underbygget af en henvisning til en anden side i samme værk.{{Sfn|Jensen|2005|p=148}} kommer de til at se sådan her ud når du offentliggør artiklen:

En påstand underbygget af en kildehenvisning.[1] En anden påstand underbygget af den samme kildehenvisning.[1] En tredje påstand underbygget af en henvisning til en anden side i samme værk.[2]

Referencer

  1. ^ a b Jensen 2005, s. 45.
  2. ^ Jensen 2005, s. 148.

Der er andre skabeloner, såsom {{harv}} der indsætter kildehenvisningen midt i teksten a la (Jensen 2005, s. 46), dog er det sjældent at Wikipedia-artikler opstilles sådan. Hvis du har mange litteraturhenvisninger kan det være en god idé at opdele din {{reflist}} i flere kolonner.

Når du så skal lave din litteraturliste med de forskellige cite-skabeloner skal du blot tilføje parametren ref=harv og evt. omkredse listen med skabelonerne {{Refbegin}} og {{Refend}}. Prøv at klikke på de forskellige henvisninger jeg skrev længere oppe i artiklen og se hvordan din browser automatisk linker dig til det tilsvarende punkt i litteraturlisten.

{{Refbegin}}
*{{Cite book|first=Charlie|last=Donaldson|title=International diplomati for begyndere|year=2003|ref=harv}}
*{{Cite book|first=Gert|last=Hansen|title=Joakim von And-dynastiet|year=1997|ref=harv}}
*{{Cite book|first=Jens|last=Jensen|title=Langtbortistans Historie|date=2. juli 2005|year=2005|ref=harv}}
*{{Cite book|first=Anna|last=Mortensen|title=Kompendiet for verdensgeologi|date=31. december 1930|year=1930|ref=harv}}
{{Refend}}
Eksempel på litteraturliste
  • Donaldson, Charlie (2003). International diplomati for begyndere. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Hansen, Gert (1997). Joakim von And-dynastiet. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Jensen, Jens (2. juli 2005). Langtbortistans Historie. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato og år (link)
  • Mortensen, Anna (31. december 1930). Kompendiet for verdensgeologi. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato og år (link)

Hvis du anvender flere bøger af samme forfatter (eller personer med det samme efternavn) som blev udgivet samme år bliver du nødt til at skrive årstallene som eks. 2005a og 2005b og gøre det samme i litteraturlisten.

Konklusion

Jeg håber du lærte noget brugbart du kan bruge til at forbedre oplevelsen for den gennemsnitlige læser i dine artikler. Hvis du har nogen spørgsmål må du endeligt gerne skrive dem på min diskussionside, tak fordi du læste med!