Wilhelm Bernhard Adolf Emil "Willy" Lützow (født 19. maj 1892 i Esslingen am Neckar, meldt savnet 31. oktober 1915) var en tysk svømmer, som deltog i OL 1912 i Stockholm.

Wilhelm Lützow
Født 19. maj 1892 Rediger på Wikidata
Esslingen am Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 31. oktober 1915 (23 år) Rediger på Wikidata
Marne, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Svømmer Rediger på Wikidata
Deltog i Svømning under Sommer-OL 1912 – 200 meter brystsvømning, mænd Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Olympiske Lege
Svømning
Sølv 1912 i Stockholm 200 m brystsvømning

Lützow stillede op for Magdeburger Schwimmclub von 1896[1] og blev udtaget til OL 1912. Her var han tilmeldt i to brystsvømningsdiscipliner. På 200 m vandt han sit indledende heat i ny olympisk rekordtid (3.07,4 minutter), en tid der senere i konkurrencen blev slået flere gange, blandt andet i semifinalen, hvor hans landsmand Walther Bathe besejrede Lützow, der dog stadig kvalificerede sig til finalen. Her gik det på samme måde: Bathe vandt i rekordtiden 3.01,8 minutter, mens Lützow blev toer, mere end tre sekunder langsommere, og endnu en tysker, Paul Malisch, blev nummer tre.[2] På 400 m vandt han sit indledende heat og sin semifinale, men han gennemførte ikke finalen (der også blev vundet af Bathe).[3]'

Han var medlem af broderskabet Ghibellinia i Stuttgart, der var kendt for sine dueller. Under første verdenskrig blev han løjtnant og blev meldt savnet efter slaget ved Tahure i nærheden af Marne.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b Willy Lützow, olympedia.org, hentet 29. juni 2022
  2. ^ 200 metres Breaststroke, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2022
  3. ^ 400 metres Breaststroke, Men, olympedia.org, hentet 29. juni 2022

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en svømmer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.