Wilhelm af Champeaux

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Wilhelm af Champeaux eller Guillaume de Champeaux eller Guglielmus de Campellis (1070 i Champeaux, Frankrig; – 1121 i Châlons-en-Champagne) var en fransk biskop og filosof.

Wilhelm af Champeaux
Født 1070 Rediger på Wikidata
Champeaux Rediger på Wikidata
Død 1121 Rediger på Wikidata
Châlons-en-Champagne Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Roscelinus, Anselm af Laon, Manegold von Lautenbach Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, præst, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Filosofi Rediger på Wikidata
Elever Peter Lombarderen, Peter Abelard Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wilhelm var elev af Manegold af Lautenbach og Roscelinus. Han underviste ved Notre Dames katedralskole i Paris og blandt hans elever var Peter Abelard. Efter at have været ærkediakon og skolens leder trak han sig tilbage til Saint-Victor abbedi ved Paris hvor han underviste i retorik, logik og teologi. Klosteret blomstrede under hans ledelse og orienterede sig i retning af mystik. 1113 blev han biskop i Châlons-sur-Marne og kæmpede for cølibat og kirkelig investitur. Han kendte Bernhard af Clairvaux skulle været død som cistercienser.

Universaliestriden

Wilhelm var aktiv i universaliestriden i den tidlige skolastik. Af hans værker er der blot nogle teologiske overleveret ufuldstændigt; hans filosofiske anskuelser kendes kun gennem hans modstandere – og deriblandt især hans elev Peter Abelard; han ansås i universaliestriden for at være realist der holdt universalierne for reelle substanser: da man tilordnede accidenser til hver substans, måtte individualitet fremgå af de forskellige accidenser. Universalet blev tilbageført på en eneste, identisk substans [1]– en indifferens med hensyn til universalierne, og denne Wilhelms "indifferensteori" havde virkninger flere generationer frem.

Noter
  1. ^ William of Champeaux (Stanford Encyclopedia of Philosophy) "One Man is many men, taken particularly. Those which are one considered in a special nature are many considered particularly. That is to say, without accidents they are considered one per indifference, with accidents many".

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne biografi om en franskmand er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.