Willem van Haren

Willem van Haren (født 17. oktober 1626 i Leeuwarden, død 15. april 1708 sammesteds) var en grietman (en slags borgmester) i het Bildt, rentmeester (rentemester, en slags embedsmand) af domænerne, statsmand, diplomat, kurator ved Universitetet i Franeker. Han udførte forskellige diplomatiske missioner, herunder til Danmark, Sverige, Köln og England. Han blev venner med Karl XI af Sverige. Van Haren var blandt andet involveret i forhandlingerne om Freden i Nijmegen.

Liv og gerning redigér

Van Harenskerk.

Willem van Haren voksede op i Leeuwarden, hvor familien boede i en stor ejendom, der nu bruges af Princessehof keramikmuseum.^[1] Han giftede sig omkring august 1660 med Elisabeth van Hemmema, datter af Duco van Hemmema. Willem van Haren boede i Van-Harens-slottet i Sint Annaparochie.^[2] Han skaffede advokaten Gerard Noodt en ansættelse ved Hogeschool van Franeker (Universitetet i Franeker).

Fra 1652 til 1698 var Willem van Haren grytman i het Bildt. I denne periode var han bygherre for Van Harenskerk i Sint Annaparochie, opført i 1683 og opkaldt efter ham. I 1686 blev der bygget et gravkapel bag kirken til fordel for hans familie. Karl XI skænkede tunge døre af kobber til gravkapellet. I 1698 gav han afkald på stillingen aom grietman til fordel for sin fætter Adam Ernst van Haren.

Den 26. december 1688 døde Willem van Harens hustru i en alder af 53. Selv døde han først i 1708, da 81 år gammel. Begge blev begravet i gravkapellet.^[3] Der findes i kapellet et epitaf: Mudana Vana Caduca Nil (Den jordiske er forgæves, skær intet). Teksten lyder:

"Stol på Gud, verden er lille, lær at dø. Willem van Haren, af en adelig familie, skudt fra Valkenburg over Maas, og Elisabeth van Hemmema, begge mens de stadig var i live, huskede menneskelig skrøbelighed og fik denne kirkegård grundlagt i det Herrens år 1686, da de havde levet i 28 år i et lykkeligt ægteskab i medgang [velstand] og modgang."

Noter redigér

^ Hans fader var staldmester ved hoffet for Willem Lodewijk en hofmeester for statholder Ernst Casimir.
^ Slottet brændte delvist i første halvdel af 1700-tallet og blev først genopført igen, men til sidst nedrevet i 1796. Der blev anlagt store haver ved dette slot. Det eneste, der nu er tilbage, er en gammel havemur.
^ Under restaurering af kirken og kapellet i 1940 blev der fundet 13 kranier. Kælderen blev derefter fyldt med sand, fordi væggene truede med at falde sammen.

[1] Hans fader var staldmester ved hoffet for Willem Lodewijk en hofmeester for statholder Ernst Casimir.

[2] Slottet brændte delvist i første halvdel af 1700-tallet og blev først genopført igen, men til sidst nedrevet i 1796. Der blev anlagt store haver ved dette slot. Det eneste, der nu er tilbage, er en gammel havemur.

[3] Under restaurering af kirken og kapellet i 1940 blev der fundet 13 kranier. Kælderen blev derefter fyldt med sand, fordi væggene truede med at falde sammen.

[1]

[2]

[3]