Turneringen havde deltagelse af 31 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, tabte til vinderen af all comers-turneringen, irerenWilloughby Hamilton, med 6-8, 6-2, 3-6, 6-1, 6-1. Dermed vandt Hamilton sin første og eneste Wimbledon-titel i herresingle. I all comers-finalen havde Willoughby Hamilton vundet med 2-6, 6-4, 6-4, 4-6, 7-5 over Harry Barlow, som dermed tabte all comers-finalen for andet år i træk.
Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.
Damesingleturneringen havde deltagelse af blot fire spillere – det laveste deltagerantal til en Wimbledon-turnering nogensinde. Alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af Lena Rice, der vandt all comers-turneringen efter finalesejr på 6-4, 6-1 over May Jacks, og som vandt udfordringsrunden på walkover, eftersom den den forsvarende mester, Blanche Bingley Hillyard, ikke forsvarede titlen. Dermed vandt Lena Rice sin første og eneste Wimbledon-titel i karrieren.