Woke
Woke[1] er et identitetspolitisk begreb, som stammer fra USA og henviser til en opfattet eller oplevet opmærksomhed overfor social og racemæssig uretfærdighed.[2][3] Det er afledt af det afrikansk-amerikanske slangudtryk "stay woke", hvis grammatiske form henviser til en fortsat opmærksomhed på disse emner. I afrikansk-amerikansk slang gengives ordet "awake" ofte som woke.[3]
Efter nedskydningen af den 18-årige sorte Michael Brown i Ferguson i Missouri i 2014 blev ordet woke anvendt i en mere aktivistisk betydning, ofte i sammenhæng med den fremvoksende Black Lives Matter-bevægelse.[3] Bevægelser, der henviser til termen woke bliver i stigende grad kritiseret fra især højrefløjen for at anvende cancel culture redskaber til fx at udskamme anderledes tænkende.[4] Som modsvar til den opfattelse angiver fortalerne, at anti-woke-bevægelsen er drevet af en højreorienteret, hvid og privilegeret magtelite.[5]
Kilder
redigér- ^ ordnet.dk: woke, backup
- ^ Guide til den hvide, heteroseksuelle, ciskønnede mand: Sådan bliver du woke
- ^ a b c What Does 'Woke' Mean? | Merriam-Webster
- ^ Jes Stein Petersen: Woke-bevægelsens livsfarlige kvælertag, Politiken Debat, s. 7, 29. juni 2021
- ^ [1], Information 17. marts 2021