World Cosplay Summit
World Cosplay Summit (世界コスプレサミット, Sekai Kosupure Samitto)(WCS) er en årlig international cosplay-event, der har været afholdt i Japan siden 2003. Siden 2005 har den arrangeret verdensmesterskaber i cosplay, World Cosplay Championship, med kvalifikationsrunder i 30 forskellige lande herunder Danmark, der har deltaget siden 2007.

De danske kvalifikationsrunder Rediger
Der er tradition for at arrangere en cosplaykonkurrence ved den danske anime convention J-Popcon (Japanese pop-culture convention), der arrangeres hvert år i marts (indtil 2011 første weekend i november). Den danske kvalifikationsrunde indgik i årene 2007-2011 som en del af denne konkurrence, i det de deltagerne der ønskede det deltog både i kvalifikationen og den rent danske cosplaykonkurrence, mens øvrige kun deltog i den danske konkurrence. Vinderne af den danske kvalifikation deltog efterfølgende i WCS i begyndelse af august året efter.
Af tidsårsager måtte det første kvalifikation imidlertid arrangeres som en uafhængig begivenhed 17. marts 2007 i Kedelhallen på Frederiksberg, således at vinderne kunne nå at deltage i WCS 2007. Denne første kvalifikation kaldtes Danish Cosplay Summit men dette navn er ikke blevet benyttet efterfølgende.
Der blev ikke arrangeret J-Popcon i 2012, da man valgte at flytte tidspunktet for det til marts 2013. Desuden besluttedes det at dele cosplayshowet i to, dels en mere uforpligtigende og dels Dansk Cosplaymesterskab med kvalifikation til World Cosplay Summit, European Cosplay Gathering og EuroCosplay. I forhold til World Cosplay Summit betød det, at kvalifikationen nu finder sted samme år som finalen i Japan.
Vindere af den danske kvalifikationsrunde Rediger
Dato | Sted | Vinder Act |
Placering ved WCS |
---|---|---|---|
17. marts 2007 | Kedelhallen Frederiksberg |
Marie Mortensen og Stine Holm Jensen Trinity Blood |
Udenfor toppen |
3. november 2007 | Korsgadehallen København N. |
Liuwina Hæklund og Risa Tsubasa Chronicles |
Udenfor toppen |
9. november 2008 | Marketenderiet Valby |
Ida Kirkegaard og Sigge Tine Ludvigsen Magical Girl Lyrical Nanoha |
- |
7. november 2009 | Marketenderiet Valby |
Line Maria Eriksen og Louise Eriksen Kingdom Hearts Halloween Town Version |
Nr. 9 |
13. november 2010 | DGI-byen København V. |
Abena Kuranchie og Sørine Karlsson Wild Arms 5 |
- |
12. november 2011 | Øksnehallen København V. |
Maria Raarup Corell og Josefine Hansen "Xxx Holic" |
- |
16. marts 2013 | Øksnehallen København V. |
Anne Andersen og Mona Winther Blazblue |
- |
28. marts 2014 | Øksnehallen København V. |
Sarah Wallin og Alexander Hvidberg Olympos |
- |
16. marts 2015 | Øksnehallen København V. |
Sørine Gradholt Karlsson og Carina Gradholt Karlsson Drakengard |
- |
21. februar 2016 | Øksnehallen København V. |
Sarah Wallin og Alexander Hvidberg Angel of Elhamburg |
Nr. 2[1] |
22. April 2017 | Øksnehallen
København V. |
Maria Raarup Corell og Lea Olsen
Dynasty Warriors |
Eksterne henvisninger Rediger
- J-Popcon
- World Cosplay Summit Arkiveret 30. april 2008 hos Wayback Machine
Noter Rediger
- ^ Indonesia Takes 1st Place at World Cosplay Summit 2016 af Lynzee Loveridge. Anime New Network, 9. august 2016.