Yding Skovhøj
Yding Skovhøj er et af Danmarks højeste punkter beliggende sydvest for Skanderborg, syd for Mossø.
Koordinater: 55°59′33″N 9°47′45″Ø / 55.99250°N 9.79583°Ø
Højen er 172,54 m.o.h., hvis man medregner en bronzealderhøj bygget på toppen af bakken. Når man ser bort fra den menneskeskabte gravhøj, er højen 170,77 m, hvilket er 9 cm lavere end Danmarks højeste naturlige punkt, Møllehøj med 170,86 m, mens Ejer Bavnehøj er Danmark tredjehøjeste naturlige punkt med 170,35 m.
Højen er placeret i Yding Skov (heraf navnet) i den nordlige del af Horsens Kommune[1] i Østjylland. Indtil kommunalreformen i 2007 lå højen i Gedved Kommune.
Der er tale om den midterste af tre gravhøje. De to andre gravhøje er en anelse lavere: Den østlige gravhøj er 171,73 m og den vestlige er 171,41 m.
Eksterne henvisninger redigér
- ^ "Yding Skovhøj (Horsens Kommune, Region Midtjylland) – Fugleognatur.dk". Arkiveret fra originalen 6. marts 2021. Hentet 21. september 2007.