Zar Paulo

dansk pop-rockband

Zar Paulo er et aarhusiansk band, der primært laver dansksproget new-wave pop-rock. Bandet, der består af de fem musikere Martin Kleberg (keyboard), Tobias Schou (trommer), Emil Vammen (vokal), Anton Breinbjerg (bas) og Johan Horsmans (guitar), er blandt andet kendt for hitsene "Tiger", "Ik Gå Så Langt" og "Klap For Fædrelandet".

Zar Paulo
Zar Paulo optræder på Arena på Roskilde Festival 2024 4. juli 2024
Information
OprindelseAarhus
SprogDansk Danmark
GenrePop-rock
PladeselskabThe Bank
MedlemmerMartin Kleberg (keyboard)
Johan Horsmans (guitar)
Tobias Schou (trommer)
Emil Vammen (vokal)
Anton Breinbjerg (bas)
Påvirket afMew • Minds of 99
Eksterne henvisninger
Zar Paulos hjemmeside Rediger på Wikidata

Gruppens musikalske stil bliver beskrevet som pop-slagsange med new-wave-rock-udtryk.[1] Selv mener bandet, at de både er et pop- og rockband, da den udgivne musik bedst kan kaldes pop, men live ser de sig selv som rockmusikere.[2]

Bandet var i begyndelsen inspireret af det danske indie-rock-band Mew, og de lavede "progressiv 70’er-artrock i 7/8". Siden har de forsøgt sig med punk, akustisk folk og dreampop,[3] før de er landet som pop/rock-band med deres karakteristiske 80’er-inspirerede art-pop.[4]

Historie

redigér

Zar Paulo blev stiftet af de fire skolekammerater Martin, Tobias, Emil og Anton, som begyndte at spille sammen på deres efterskole. Johan Horsmans (guitar) blev siden en del af bandet, da de alle fem gik på gymnasium.[3] Gruppen udgav debutsinglerne "Radiotårn" og "Højen" i 2018.[5] Året efter, i 2019, udsendte gruppen singlen "I løb".[6] Første del af bandets debutalbum blev udgivet i efteråret 2022 som EP, og hele albummet, Elendig Software, blev udgivet i foråret 2023.[7]

Gruppen startede med at skrive engelskprogede tekster, men overgik til dansk kraftigt inspireret af Minds of 99.[2] Musikken er ofte politisk og forholder sig kritisk til det moderne samfund. Bandet kommenterer især på internet-ificerede og digitaliserede tendenser, der understøtter profitmaksimerende kapitalistiske algoritmer.[8] Derudover handler teksterne om dansk alkoholkultur, spritbilisme, danskhed og teknologi.[7]

Eftersom flere af sangene på gruppens debutalbum Elendig Software allerede havde turneret som singler og på gruppens første EP, blev Elendig Softwares nyhedsværdi af Soundvenue kaldt for lav, men albummet blev samtidig mødt med ros. Soundvenue kalder Elendig Software for en "nyklassiker, der skråler sig ind i den dansksprogede rockhistorie",[9] og Politiken, der udråbte Elendig Software Del 1 som et af de ti bedste albums i 2022, kaldte sangene for "fuldtræffere" og "uimodståelige".[10]

Diskografi

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Zar Paulo". Roskilde Festival. Hentet 25. april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ a b Jensen, Pernille (15. oktober 2022). "Zar Paulo har spillet masser af koncerter for ingen mennesker. Sådan er det ikke længere". Politiken. Hentet 25. april 2023.
  3. ^ a b Hjort, Malthe (19. april 2023). "Zar Paulo flyttede ind på et »fucking nøjeren« sygehus for at skrive deres debutalbum: »Vi måtte godt have det lidt ubehageligt«". Soundvenue. Hentet 25. april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ Ian, Denni (9. december 2019). "Aarhusianske Zar Paulo er et ungt band der på kort tid, har gjort sig bemærket med deres karakteristiske 80'er-inspirerede art-pop". Kulturmagasinet Fine Spind. Hentet 25. april 2023.
  5. ^ Nowack, Simone (28. februar 2023). "Vi ses på Månen". Gaffa. s. 20.
  6. ^ "Zar Paulo". The Artist. Hentet 25. april 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ a b Schütt-Jensen, Kasper (21. april 2023). "De tog på sygehuset, levede af energidrik og skrev hits om Danmark anno 2023". Jyllands-Posten. s. 18.
  8. ^ Stolberg, Kjartan F. (13. oktober 2022). "Zar Paulo skriver dybt charmerende popsange om 2022's dystre virkelighed". Soundvenue. Hentet 25. april 2023.
  9. ^ Winckler, Jakob Gustav (20. april 2023). "'Elendig Software' af Zar Paulo skråler sig direkte ind i den dansksprogede rockhistorie". Soundvenue. Hentet 25. april 2023.
  10. ^ Lund, Simon; Jensen, Pernille; Skotte, Kim (14. december 2022). "Årets bedste danske album". Politiken. Vol. 2. s. 1.

Eksterne henvisninger

redigér