Ænder

fællesbetegnelse for mange arter i fuglefamilien Anatidae
"Ælling" omdirigeres hertil. For tv-karakteren Ælling fra "Bamses Billedbog", se Bamse (børne-tv).

Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden. Blandt det, der adskiller ænderne fra de øvrige andefugle er, at fjerdragten oftest er forskellig mellem de to køn, med hannerne som de mest farvestrålende. Mange arter lever af vegetabilsk føde ved fx at snadre i vandskorpen, og kaldes svømmeænder. Andre arter lever fortrinsvis af animalsk føde som de finder ved at dykke ned under vandoverfladen, og kaldes dykænder. Mange ænder har på vingerne et iøjnefaldende felt med fjer i afvigende farver (hos svømmeænder ofte med changerende metalfarver) kaldet vingespejl.

Ænder
Krikand (Anas crecca)
Krikand (Anas crecca)
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenAnseriformes
(Andefugle)
FamilieAnatidae
(Egentlige andefugle)
UnderfamilieAnatinae
Leach, 1820
Hjælp til læsning af taksobokse

Hunnerne er som regel alene om at ruge og senere føre ungerne, kaldet ællinger. En hanand kaldes en andrik. De ægte ænder bliver som regel allerede kønsmodne et år gamle og parrene dannes kun for en sæson ad gangen (seriel monogami[1]). Der ses hvert år karakteristiske parringsspil i forbindelse med pardannelsen, hvori mange hanner kan deltage. Som endnu en forskel i forhold til de øvrige andefugle fældes kropsfjerene to gange årligt og der findes om sommeren en eclipsedragt. Gravænder udgør en undtagelse fra de fleste andre ænder ved at de i højere grad lever på landjorden og ved at kønnene ligner hinanden og ofte danner par for livet.

Andens fødder er flade og tæerne adspredt med svømmehud imellem. De er derfor velegnede til at bevæge sig fremad i vandet med. Det foregår ved, at anden skiftevis bevæger benene frem og tilbage, og på den måde skubbes fremad. Ænder kan ikke svømme baglæns.

Danske ænder

redigér

Den mest almindelige and i Danmark er gråand. I alt yngler 14 andearter i landet. Dertil kommer fem almindelige vintergæster og en del arter som kun ses sjældent. Desuden ses nogle ænder som undslupne prydfugle fra parker.[2][3]

Svømmeænder

redigér

Ynglende svømmeænder i Danmark:

Dykænder

redigér

Dykændernes fødder sidder længere tilbage på kroppen end hos svømmeænderne, så de kan bevæge sig hurtigere gennem vand. I opfarten må de også have et vist tilløb på vandet, før de letter. Modsat kan svømmeænder relativt til dykænder lette mere vertikalt op i luften.

Ynglende dykænder, der findes mere eller mindre almindeligt i Danmark:

Andre ynglende ænder

redigér

Andre ynglende fugle i Danmark, der tæller med blandt de ægte ænder:

Vintergæster

redigér

Vintergæster i Danmark, der ikke også er ynglefugle:

Sjældne ænder

redigér

Eksempler på sjældnere ænder, der træffes i Danmark:

Andre ænder

redigér

Nogle ænder der ikke forekommer i Danmark:

Slægter

redigér

Blandt de ægte ænder, Anatinae, henregnes omkring 32 slægter med i alt cirka 110 arter. De kan inddeles i en række tribuser (stammer):[4][5]

Fodring

redigér

Ænder fodres ofte af mennesker i fx parker og gadekær. Dette har en række betydninger for miljøet:[6]

  • Økosystemets naturlige balance påvirkes
    • Andebestanden vokser, så den ikke er bæredygtig
    • Bunden oprodes på grund af ændernes snadren
    • Risiko for iltsvind/bunddød
    • Der frigives fosfor, så algeproduktionen forøges
    • Ændernes sociale struktur lider skade

Fodring af ænder skal derfor først og fremmest betragtes som en oplevelse for mennesker og bør gøres så miljøvenligt som muligt, blandt andet ved kun at bruge begrænsede mængder (overskuds)brød og placere det på land, ikke smide det i vandet.[6]

Ænder i litteraturen

redigér

Fra tegneserier kendes Disneys Anders And (originaltitel: Donald Duck) og Herman Van Veens Rasmus Rap (originaltitel: Alfred J. Kwak).

De danske madtraditioner

redigér

I de danske traditioner spiser man bl.a. andesteg til mortensaften og til juleaften.

Til mortensaften er det tradition at spise gås, men da det i det sidste århundrede er blevet en mere normal hverdagsspise for danskere, betrager man anden som det traditionelle mortensaften-måltid. Anden har sin højsæson i oktober/november, og det er også derfor, 600.000 ænder mod kun et par tusinde gæs sælges til mortensaftenstid.

Ved det danske julemåltid ses anden som et af de vigtige hovedmåltider ved siden af flæskestegen og rødkålen. Både flæskesteg og and kom først, da det blev almindeligt med komfur i hjemmene. Jernkomfurerne blev først udbredt i 1880'erne, og til jul spiste man især nationalretten flæskesteg. Anden kom til den danske jul udefra, og var i første omgang en juleskik blandt velstående byboere. [7]

Se også

redigér
  1. ^ Waterfowl Mating Systems II Arkiveret 18. februar 2015 hos Wayback Machine, Ducks Unlimited, privat amerikansk bevaringsorganisation for vådområder og andefugle.
  2. ^ Dansk Ornitologisk Forening: Danmarks fugle.
  3. ^ http://www.netfugl.dk: DK listen Fuglearter truffet i Danmark.
  4. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). doi:10.14344/IOC.ML.5.1. Arkiveret
  5. ^ John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret
  6. ^ a b Andefodring, naturstyrelsen.dk, hentet 8. april 2024
  7. ^ Hvad er mest dansk – and eller flæskesteg? | Videnskab.dk

Kilder og eksterne henvisninger

redigér
 Søsterprojekter med yderligere information: