Éric Justin Léon Zemmour (født d. 31. august 1958) er en fransk journalist, polemiker, essayist, forfatter og politiker, som er formand for det politiske parti Reconquête. Han var en kandidat til præsidentvalget i 2022 i Frankrig.

Éric Zemmour
Zemmour i 2022.
Formand for Reconquête
Nuværende
Overtaget embede
5. december 2021
Personlige detaljer
Født 31. august 1958 (65 år)
Montreuil, Frankrig
Fulde navn Éric Justin Léon Zemmour
Politisk parti Reconquête
Højde 1,73 m[1]
Ægtefælle(r) Mylène Chichportich
Partner Sarah Knafo
Børn 3
Mor Lucette Lévy
Far Roger Zemmour
Uddannelses­sted Lycée de l'École Yabné
Institut d'études politiques de Paris
Beskæftigelse Journalist, Essayist, Forfatter, Politiker
Religion Jødedom
Underskrift
Links
https://www.zemmour2022.fr/
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Zemmour beskrives ofte som tilhørende højrefløjen til den yderste højrefløj.[2][3] Han beskriver sig selv som gaullist og bonapartist.[4]

Baggrund redigér

Zemmour blev født den 31. august 1958 i Montreuil. Han familie er berber jøder, som havde flyttet til Frankrig fra Algeriet under Algierkrigen.[3][5]

Han fik sin uddannelse hos Institut d'études politiques de Paris i 1979.[5]

Mediekarriere redigér

Politisk journalist redigér

Zemmour begyndte sin karriere som politisk journalist i 1986 hos avisen Le Quotidien de Paris. Han har igennem sin karriere skrevet for flere aviser, den mest kendte her er Le Figaro.[5]

Forfatter og essayist redigér

Zemmour har skrevet flere bøger og essays i løbet af sin karriere. Han har blandt andet skrevet biografier om Édouard Balladur og Jacques Chirac.

Hans største litterære succes er dog klart Le Suicide français (Det franske selvmord) fra 2014. I bogen analyserer Zemmour 40 års værd af fransk politik og samfundsudvikling, og konkluder at de 40 år har resulteret i at landet står markant værre end før.[3][6][7]

TV-personlighed redigér

Zemmour har i løbet af sin karriere deltaget i flere tv-programmer, hovedsageligt talkshows.[5]

Politiske karriere redigér

Præsidentvalget i Frankrig 2022 og stiftelsen af Reconquête redigér

Zemmour havde fra 2019 af, luftet idéen om, at være kandidat til præsidentvalget i 2022. Efter længere tid med spekulation og hentydninger, så annoncerede Zemmour den 30. november 2021 officielt, at han vil være kandidat.[8] Han stiftede den 5. december 2021 partiet Reconquête.[9] Han modtog støtte fra flere prominente personer på den franske højrefløj, herunder Jean-Marie Le Pen, som er far til Zemmours rival ved valget, Marine Le Pen.[10] Zemmour fik 7% af stemmerne ved den første runde, som var nok til fjerdepladsen. Han støttede Marine Le Pen i den anden runde.[11]

Holdninger redigér

Indvandring og integration redigér

Zemmours politiske fokus er ofte placeret på spørgsmål om indvandring og integration. Zemmour er kritisk overfor især afrikansk og arabisk indvandring til Frankrig, og har støttet udskiftningsteorien, om at indvandrere fra Mellemøsten og Afrika vil erstatte franskmændene.[12][13] Zemmour forslog i september 2021, at bandlyse brug af 'fremmede' fornavne, med 'Mohammed' som eksemplet på et 'ikke-Fransk navn'.[14]

Økonomisk politik redigér

Zemmour er imod liberalisme, da han mener at liberalismen er faktoren som har tiltrukket indvandring til Europa som billig arbejdskraft. Zemmour kaldte i 2007 anti-racister for "nyttige idioter for kapitalismen", da de begge ønsker at fjerne landegrænser.[15] Han mener også, at den liberale politik har resulteret i afindustrialisering af Frankrig og resten af den vestlige verden. Zemmour er derfor imod frihandel, og ønsker i stedet at Frankrig skal føre en protektionistisk økonomisk politik.[16]

Feminisme redigér

Zemmour er modstander af feminisme, og har i sine værker, især i Le Premier Sexe fra 2006, diskuteret om hvad han kalder 'feminiseringen' af samfundet, som han mener er en af de ledene oversager til samfundets nedgang siden 1970'erne.[17][18] Han er også modstander af abort, som han kaldte for et samfunds 'kollektive selvmord'.[7]

Referencer redigér

  1. ^ testeur-du-dimanche.fr (fra Wikidata).
  2. ^ James, Liam. (22. oktober 2021) "Far-right French politician Zemmour moves ahead in presidential polls" Independent. 22. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  3. ^ a b c El-Faizy, Monique. (13. september 2021) "Éric Zemmour: The far-right pundit who threatens to outflank Le Pen" France24. Hentet 24. oktober 2021.
  4. ^ "Éric Zemmour: Je suis gaullo-bonapartiste" Le Figaro. 13. oktober 2014. Hentet 24. oktober 2021.
  5. ^ a b c d Amiel, Sandrine. (13. oktober 2021) "Eric Zemmour: Meet the right-wing TV pundit set to shake up France's presidential race" euronews. Hentet 24. oktober 2021.
  6. ^ Schofield, Hugh. (14. december 2014) "France shaken up by Zemmour and 'new reactionaries'' BBC. Hentet 24. oktober 2021.
  7. ^ a b Zerofsky, Elisabeth. (17. december 2014) "France’s Frenzy Over the Discourse of Decline" New Yorker. Hentet 24. oktober 2021.
  8. ^ "Far-right pundit Eric Zemmour launches 2022 bid for French presidency" France24. 30. november 2021. Hentet 1. april 2022.
  9. ^ Galindo, Gabriela. (5. december 2021) "They’re off: Jean-Luc Mélenchon and Eric Zemmour launch French presidential bids" Politico. Hentet 1. april 2022.
  10. ^ Conradi, Peter. (3. oktober 2021) "Marine Le Pen’s father backs far-right rival Éric Zemmour for presidency" The Times. Hentet 1. april 2022.
  11. ^ "French far-right candidate Zemmour endorses Le Pen for runoff" France24. 11. april 2022. Hentet 8. april 2023.
  12. ^ Hird, Alison. (1. oktober 2021) "Who is France’s far-right firebrand and presidential hopeful Eric Zemmour?" rfi. Hentet 24. oktober 2021.
  13. ^ Caulcutt, Clea. (4. juni 2021) "Eric Zemmour, the French TV star who is stealing Marine Le Pen’s thunder" Politico. Hentet 24. oktober 2021.
  14. ^ Sage, Adam. (15. september 2021) "Éric Zemmour: far-right agitator wants to ban Muslim names — and Kevin" The Times. Hentet 24. oktober 2021.
  15. ^ Zemmour, Éric. (11. oktober 2007) "Immigration: le réel interdit" Le Monde. Hentet 24. oktober 2021.
  16. ^ Tyszka-Drozdowski, Krzysztof. (13. oktober 2021) "Éric Zemmour, France’s Buchanan" The American Conservative. Hentet 24. oktober 2021.
  17. ^ Amiel, Sandrine. (23. februar 2022) "France election: Who is Eric Zemmour and why is he so controversial?" euronews. Hentet 8. april 2023.
  18. ^ Stille, Alexander. (11. december 2014) "The French Obsession With National Suicide" The New Yorker. Hentet 8. april 2023.

Eksterne henvisninger redigér