Ørnbjerg Mølle

vandmølle på Djursland

Ørnbjerg Mølle er en vandmølle, der ligger i skoven sydøst for Feldballe ved Ulstrup Å i Nationalpark Mols BjergeDjursland, godt 2 km vest for Stubbe Sø i Syddjurs Kommune. Møllen har siden 2009 været ejet af staten og fungerer i dag som museumsmølle og har siden 1990 været fredet [1].

Ørnbjerg Mølle
Ørnbjerg Mølle (Midtjylland)
Ørnbjerg Mølle
Ørnbjerg Mølle
Ørnbjerg Mølle i Mols Bjerge på Djursland
Vandhjulet

Møllens historie går tilbage til midten af 1500-tallet, hvor den var kornmølle og hørte under Lyngsbækgård, der dengang hed Skærsø. Den nuværende mølle er opført i 1833. I 1946 blev der indlagt turbine i møllen, hvilket ødelagde de fleste gamle træk ved den. Fra 1965-70 foretog man en nænsom restaurering af møllen, og i 2011 blev både det indvendige mølleværk og det store udvendige vandhjul renoveret.

I 2009 stiftedes Ørnbjerg Møllelaug, der har til formål at restaurere, vedligeholde og drive Ørnbjerg vandmølle, herunder mølledammen og åens løb i tilslutning til møllen.

I skoven omkring Ørnbjerg Mølle er 60 ha skov udpeget til ny urørt løvskov, og i området findes også et § 25-skov) på i alt 5,37 ha.[2]

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Om fredningen på kulturarv.dk
  2. ^ Ørnbjerg Mølle faktaark på nst.dk

Koordinater: 56°15′38.0″N 10°38′4.5″Ø / 56.260556°N 10.634583°Ø / 56.260556; 10.634583