Naturskov

(Omdirigeret fra Urørt skov)
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet

En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.[1] Det kan være skov hvor træerne genetisk stammer fra træer, der naturligt er indvandret til voksestedet. En urskov er således også en naturskov, men hvis urskoven fældes, og en ny skov vokser op af sig selv, er der ikke længere tale om urskov, selv om træerne måske bliver flere hundrede år gamle. Men skoven er stadig en naturskov. Man bruger begrebet naturskov om skove, der er for menneskepåvirkede til, at skoven kan kaldes for urskov.

Urørt skovRediger

Urørt skov findes, hvor naturskoven får lov at udvikle sig uden menneskelig indblanding. Derved forventer man, at skoven med tiden får en sammensætning og et helhedspræg, som stemmer overens med den naturlige biotop, løvskov[2]. Urørt skov skal ifølge Naturstyrelsen som udgangspunkt passe sig selv, og skovhugst, færdsel med maskiner, sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning samt fjernelse af træer og dødt ved er forbudt. Der kan forekomme naturpleje for at gavne biodiversitet, afgræsning med dyr for at opnå særlige naturtyper, fjernelse af invasive arter og friluftsliv. [3]

Men man kender eksempler på skove, som har været urørte i 700 år, uden at de har fået en sammensætning og et helhedspræg som urskov. Dette skyldes, at de fleste træer dør ved 250 års-alderen, og de tilbageværende træer dør, når hele skoven omkring dem dør. Derfor kræves der mange trægenerationer til at opnå en skov med flere forskellige aldersklasser, ligesom i urskoven.

 
Dansk løvskov i maj. Det har formentlig været typisk for de naturlige løvskove, at skovbunden var vandlidende.

Udpegning 2018Rediger

  Uddybende artikel: Naturpakken 2016

22. januar 2018 meddelte VLAK-regeringen at 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetsskov,[4] som en del af Naturpakken, som Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Dansk Folkeparti indgik i 2016. Arealet er fordelt på 6.700 hektar urørt løvskov, godt 3.300 hektar urørt nåletræsplantage og godt 3.300 hektar anden biodiversitetsskov.[5][6] Der var i første omgang tale om en indfasning på 10 år for løvskov og 50 år for nåleskov, en periode hvor der stadig vil være skovhugst. [7]

I juni 2020 vedtog den socialdemokratiske regering sammen med dens støttepartier, at stoppe den kommercielle træfældning i de udpegede urørte skove. Samtidig vedtog man at udlægge mindst 6.000 ha ny urørt skov, som udpeges i løbet af 2020.[8]

  Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte.  
Miljøminister Lea Wermelin[8]
  • I urørt skov må der hverken være skovdrift eller fjernes dødt ved, men der foretages fældning af træer der er til gene for trafikken, friluftslivet, fortidsminder eller udgør en sikkerhedsrisiko, og der foretages naturpleje for at gavne biodiversiteten, ligesom der må bekæmpes invasive arter. Skovene vil være åbne for borgernes friluftliv.
  • I anden biodiversitetsskov må der gerne være en træproduktion men hovedformålet på arealet er biodiversitet. Ved fældning skal der minimum efterlades 15 ældre træer pr. ha til naturligt henfald og død. Her er også åbent for frilufstliv, og naturpleje som i urørt skov.[9]

Udpegede områderRediger

Urørt løvskov
Urørt nåletræsplantage
Anden biodiversitetsskov
Blandet

LøvskovRediger

Denne biotop var den dominerende i Danmark, indtil landbruget satte sit præg på naturen. Der findes endnu enkelte smårester på steder, som er så stejle eller på anden måde utilgængelige, at der kun har været drevet meget ekstensiv skovdrift på dem.

Det er karakteristisk for den naturprægede skov, at den består af mange arter, at individerne inden for disse arter står med stor indbyrdes afstand, og at træerne findes i alle aldersgrupper. Det skyldes, at biotopen også rummede det sidste led i skovens succession, hvor de gamle kæmpetræer vælter og skaber større eller mindre lysninger.

Der er endnu to forhold, som har gjort den helt naturlige løvskov anderledes end nutidens dyrkede skov. Det ene har med vandet at gøre. Forskerne er enige om, at vore skove var fyldt med vandlidende områder, dvs. sumpede områder med dele, der blev oversvømmet hvert forår. Det er et ret sent fænomen, at skovfolkene har drænet skovparterne og skabt fast bund i skoven[55]. Også dette meget våde miljø har præget løvskoven, sådan at der har været åbne eller tyndt bevoksede partier i den.

Løvskov
Klassifikation:
Sammenlign med:
Nåleskov Overdrev

Det sidste – og måske afgørende – er de store græssere: bison, urokse, elsdyr, kronhjort. Alle er enige om, at husdyrenes græsning i skovene igennem mange århundreder gjorde dem åbne og bidrog til, at der blev skabt store, vedvarende lysninger. Derimod har det været overset, hvad der var de vilde drøvtyggeres virkning[56]. Man har baseret vores viden om skovene på pollenfund i skovmoserne, men det er blevet glemt, at de bibestøvede planter ikke sender særlig meget pollen ud i søer og moser. Eksempelvis har man kun ganske få fund af pollen fra slåen (Prunus spinosa) i moserne, selv om man ved fra gravgaver i bronzealderens gravgaver, at buskene har været der hele tiden.

Derfor er synet på vore løvskove ved at blive ændret i disse år. Der er ved at være enighed om, at den dystre, sammenhængende urskov ikke er det rigtige billede af en naturlig, dansk løvskovbiotop. Man må i stedet se skove for sig med store partier af overdrevsagtig karakter, foruden helt nøgne sletter. Vinden har meget stor betydning for skovens udvikling, da urskovens træer bliver meget høje og tynde og derfor nemt vælter i en orkan. Men den almindelige stride blæst virker udtørrende både på træerne og på jorden, så hvis træerne bliver for bare forneden, suser blæsten ned på skovbunden, så denne udtørres, og træerne får derved nemt tørkeskader.

I fremtidenRediger

Før istiderne var Danmark dækket af nåleskov, og uden menneskets indblanding ville ædelgran med tiden indvandre til Danmark, da det kun er en indavlsdepression, som har forhindret den i at brede sig fra Tyskland. Det vil sige, at den urskov af løvtræer, som fandtes i Danmark i oldtiden, en dag ville forsvinde og afløses af en nåleskov, hvis mennesket ikke havde fældet urskoven. De kun 8.000 år med urskov er for kort tid til, at urskoven kan udvikle en stabil tilstand, hvor nye indvandrertræer ikke kan forandre hele økosystemet.

Med menneskets indførsel af en mere tilpasningsdygtig ædelgran fra Syditalien og douglasgran fra Nordamerika vil den urørte naturskov ende som en nåleskov, medmindre man foretager en lugning. Men hvis man luger, er der ikke meget urørt tilbage ved den urørte skov. Et særligt problem er Fugle-Kirsebær, som er en indført plante, og ær som havde sin nordgrænse ved Vejle Fjord og Sydfyn, men som i dag er udbredt i hele landet. Taks fandtes oprindeligt kun ved Vejle Fjord, men findes i dag i de fleste løvskove.

Vegetation i dansk naturskovRediger

Træarter

Pionerarter

Bestandtræer

Naturaliserede arter - kun oprindelige i dele af landet

Naturaliserede arter

Buske

Høje buske (over 2 m)

Lave buske (under 2 m)

Lianer
Græsser (og græslignende)
Stauder

Danske naturskoveRediger

Urørt skovRediger

Følgende skove får lov til at ligge urørt hen:[6]

  • Dele af Dyrehaven i Gråsten: Hingstbjerg
  • Kruså Skov
  • Rise Skov arealet
  • Ulvekule ved Vestersøen
  • Arealet Øen tæt på Nymølle
  • Dele af Sandkule

Østligst i Jonstrup Vang nord for København ligger "Madses Bakke" der er administrativt fredet pga. sin forekomst af gamle småbladet lind der måske er efterkommere af den oprindelige danske bestand af småbladet lind i den atlantiske varmetid. Området er måske et af de ældste områder med urørt skov i Danmark[59].

Beskyttede skoveRediger

Beskyttede skove, også kaldet B-skove, er en betegnelse fra Naturstyrelsen for skove, der er udlagt som særligt beskyttede arealer.[60]

  • Lambjerg Indtægt ved Høruphav
  • Sønderskoven syd for vejen mellem Sønderborg og Høruphav
  • Bolderslev skov
  • Frøslev Mose
  • Den sydlige del af Frøslev Plantage syd for kommunevejen Pluskærvej

Se ogsåRediger

Kilder og henvisningerRediger

  1. ^ Naturskov på naturstyrelsen.dk hentet 20. juni 2020
  2. ^ Urørt skov på naturstyrelsen.dk, hentet 22. januar 2018
  3. ^ Biodiversitetsskov – fordeling af arealer på naturstyrelsen.dk hentet 1. april 2018
  4. ^ Biodiversitetsskov på mfvm.dk Opdateret 4. november 2019 hentet 14. juni 2020
  5. ^ Esben Lunde Larsen: Historisk stor udlægning af urørt skov giver naturen førsteprioritet naturstyrelsen.dk 22-01-2018
  6. ^ a b Skov til biodiversitetsformål, præcisering af de enkelte lokaliteter, naturstyrelsen.dk 22. januar 2018
  7. ^ Udpegning af skov til biodiversitetsformål naturstyrelsen.dk hentet 22.januar 2018
  8. ^ a b Regeringen og aftaleparterne bag finansloven sætter turbo på urørt skov Miljø- og Fødevareministeriet 9. juni 2020 hentet 15. juni 2020
  9. ^ Biodiversitetsskov Miljø- og Fødevareministeriet 4. november 2019
  10. ^ Rold Skov Faktaark på nst.dk
  11. ^ Skindbjerglund faktaark på nst.dk
  12. ^ Sønderskov faktaark på nst.dk
  13. ^ Indskovene faktaark på nst.dk
  14. ^ Ørnbjerg Mølle faktaark på nst.dk
  15. ^ Hald faktaark på nst.dk
  16. ^ Draved Skov faktaark på nst.dk
  17. ^ Stagsrode Skov faktaark på nst.dk
  18. ^ Sønder Stenderup Nørreskov faktaark på nst.dk
  19. ^ Augustenborg Skov faktaark på nst.dk
  20. ^ Gråsten Dyrehave faktaark på nst.dk
  21. ^ Søgård Skov faktaark på nst.dk
  22. ^ Pamhule Skov faktaark på nst.dk
  23. ^ Ulvshale Skov faktaark på nst.dk
  24. ^ Pinseskoven faktaark på nst.dk
  25. ^ Nejede Vesterskov faktaark på nst.dk
  26. ^ Store Dyrehave faktaark på nst.dk
  27. ^ Læsø Klitplantage faktaark på nst.dk
  28. ^ Skagen Klitplantage faktaark på nst.dk
  29. ^ Svinkløv Klitplantage faktaark på nst.dk
  30. ^ Livø, faktaark på nst.dk
  31. ^ Velling Skov faktaark på nst.dk
  32. ^ Odderholm faktaark] på nst.dk
  33. ^ Klostermølle faktaark på nst.dk
  34. ^ Ajstrup Strand faktaark på nst.dk
  35. ^ Rydhave Skov faktaark på nst.dk
  36. ^ Mønsted Kalkgruber faktaark på nst.dk
  37. ^ Lindet Skov faktaark på nst.dk
  38. ^ Halskov Vænge faktaark på nst.dk
  39. ^ Klinteskoven faktaark på nst.dk
  40. ^ Hammersholm og Slotslyngen faktaark på nst.dk
  41. ^ Charlottenlund Skov faktaark på nst.dk
  42. ^ Rude Skov faktaark på nst.dk
  43. ^ Silkeborg, Nordskov og Vesterskov faktaark på nst.dk
  44. ^ Almindingen faktaark på nst.dk
  45. ^ Jægersborg Hegn m.fl. faktaark på nst.dk
  46. ^ Bidstrupskovene faktaark på nst.dk
  47. ^ Myrdeskov faktaark på nst.dk
  48. ^ Boserup Skov faktaark på nst.dk
  49. ^ Arresødal Skov faktaark på nst.dk
  50. ^ Tisvilde Hegn faktaark på nst.dk
  51. ^ Gribskov faktaark på nst.dk
  52. ^ Hellebæk, Teglstrup Hegn faktaark på nst.dk
  53. ^ Gurre Vang og Horserød Hegn faktaark på nst.dk
  54. ^ Farumskovene faktaark på nst.dk
  55. ^ Jf. Stenhus Gymnasium: Lille Skovhistorie
  56. ^ Jf. Karsten Thomsen: Dansk skovnatur
  57. ^ Bolderslev Skov, Naturstyrelsen
  58. ^ Suserup Skov, Stiftelsen Sorø Akademi
  59. ^ Danmarks Naturfredningsforening: Madses bakke med småbladet lind er urørt skov
  60. ^ "Naturzoner og B-skove". naturstyrelsen.dk. Hentet 30. september 2018. 

LitteraturRediger

  • Mossberg & Stenberg: Den store danske flora
  • Stolze: Danske Dagsommerfugle
  • Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab ISBN 87-7245-622-1
  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6. 
  • Peter Friis Møller: Danmarks Skove ISBN 87-567-5818-9