Åbn hovedmenuen

Østdansk er en gruppe af danske dialekter, som tales eller taltes i Skåne, på Bornholm, hovedparten af Halland og i Blekinge, samt i Hallaryd og Markaryd sogne i det sydligste Småland.

På grund af den svenske erobring af Skånelandene 1645-58 er de skånske og sydhallandske dialekter stærkt påvirket af svensk og er blevet et substrat, hvilket vil sige, at de har påvirket den måde, man i Skåne, Vestblekinge og Syd- og Mellemhalland taler svensk. Mange forskere regner dog fortsat skånsk, blekingsk og hallandsk som en del af den østdanske dialektgruppe [1][2]. Den svenske Nationalencyklopedin fra 1995 klassificerer skånsk tilsvarende som østdansk dialekt med sydsvensk indslag.

Der kan skelnes mellem f.eks. skånsk som oprindelig dialekt og skånsk som betegnelse for en regional variant af rigssvensk med skånsk/østdansk udtale.

Østdanske dialekterRediger

NoterRediger

  1. ^ Niels Åge Nielsen: Dansk dialektantologi. Bind 1: Østdansk og ømål, København 1978
  2. ^ Harry Perridon: Dialects and written language in Old Nordic II: Old Danish and Old Swedish, I: Oskar Bandle, Kurt Braunmuller, Ernst Hakon Jahr, Allan Karker, Hans-Peter Naumann og Ulf Teleman: The Nordic Languages: An International Handbook of the History of the North Germanic Languages, Berlin 2003, ISBN 3-11-014876-5

KilderRediger

  • Sjöstedt, Gösta: Folkmålen i nordöstra Skåne. Osby Hembygdsförenings Årsbok 1966, s. 39ff
  • Niels Åge Nielsen: Dansk dialektantologi i Østdansk og Ømål. Hernov, Andelsbogtrykkeriet i Odense, København 1978.
  • Nilsson, A.: Lexikalt semantiska förändringar hos adjektiv i den skånska dialekten. Lund: Lunds Universitet, Institutionen för lingvistik, Lund 2000.

Eksterne henvisningerRediger