Åbn hovedmenuen

Nordiske sprog

gruppe af germanske sprog der primært tales i de nordiske lande
Udbredelsen af de nordiske sprog.

Nordiske sprog er det man i dag betegner dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk. Nordisk tilhører den germanske sprogfamilie, der igen tilhører den indoeuropæiske sprogæt.

Tidligere stadierRediger

Tidligere stadier er mellemnorsk, mellemdansk og mellemsvensk (ca. 1350-1550 e.Kr.), norrønt (ca. 700-1350 e.Kr.), synkopetiden (ca. 500-700 e.Kr.), urnordisk (ca. 200-700 e.Kr.), urgermansk (ca. 2000 f.Kr. – 200 e.Kr.) og før det indoeuropæisk (ca. år. 4000?-2000 f.Kr.).

Forskellige grene af samme sprogfamilieRediger

Nordisk er inddelt i vestnordisk og østnordisk – hvor vestnordisk er norsk, færøsk og islandsk – til 1700-tallet også norn (shetlandsk og orknøsk) – mens østnordisk er dansk og svensk. Denne inddeling skyldes sproghistoriske forhold. Blandt andet blev de oldnordiske diftonger forenklet på dansk og svensk, mens de blev bevaret i de andre nordiske sprog (sammenlign dansk ø ”land i havet”, svensk ö, norsk øy, islandsk eyja og -ey i navne såsom Surtsey).

Lighed mellem sprogeneRediger

Alligevel vil de fleste dansk- og svensksprogede have lettere ved at forstå norsk end færøsk og islandsk. Derfor taler man også om en inddeling i ønordisk (islandsk og færøsk) og fastlandsnordisk (”skandinavisk”) – for bedre at afspejle den sproglige virkelighed som nordisktalende selv oplever.

De fastlandsnordiske sprog ligger så tæt på hinanden, at det kan diskuteres om de skal regnes for separate sprog eller dialekter af et fælles sprog.

Oversigt over nordiske sprogRediger

Uddøde sprog er markeret med †

Eksterne henvisningerRediger