Åbn hovedmenuen

Arnold Chr. Normann (født 23. marts 1904 i Hjerm, død 11. december 1978 i Helsingør) var en dansk journalist, politiker fra Radikale Venstre og minister i flere regeringer.

A.C. Normann
Født 23. marts 1904Rediger på Wikidata
DanmarkRediger på Wikidata
Død 11. december 1978 (74 år)Rediger på Wikidata
HelsingørRediger på Wikidata
Politisk parti Radikale VenstreRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Civil karriereRediger

A.C. Normann var egentlig uddannet i landbruget, men han fattede snart interesse for journalistikken, og han arbejdede i dette fag begyndende med Det Radikale Venstres presse 1923-24. Efter ansættelser ved en række dagblade og i ledelsesroller i forskellige virksomheder etablerede han i 1943 sammen med blandt andet sin bror Normanns Forlag i Odense. Senere vendte han tilbage til dagspressen, hvor han blev medejer af Helsingør Dagblad fra 1956, chefredaktør 1972-74 og fra 1973 formand for aktieselskabet bag bladet.[1][2]

Politisk karriereRediger

Normann stammede fra en familie, hvor faderen var radikalt indstillet og blandt andet havde Viggo Hørup som ideal, mens moderen var grundtvigianer og humanist. A.C. Normann engagerede sig tidligt i politik via den radikale bevægelse, og i perioden 1943-46 var han indvalgt i byrådet i Odense. Han var partiets folketingskandidat fra 1939, først i Otterupkredsen, senere i Lyngbykredsen, og fra 1950-1972 i Esbjerg- og Guldagerkredsene. Herfra blev han første gang indvalg i Folketinget ved valget i 1950, og han blev indvalgt ved de følgende valg indtil 1971, inden hans karriere her sluttede i 1972.[2]

A.C. Normann havde flere ministerposter i regeringer fra 1963 til 1971.

MinisterperiodenRediger

Som fiskeriminister var Normann blandt andet med til at sikre fiskerierhvervet favorable lånevilkår, så fiskeflåden blev moderniseret i tiden op til Danmarks optagelse i EF. Som minister for Grønland var han desuden med til at bane vej for Grønlands selvstyre.[2]

TrafikulykkeRediger

13. september 1971, kort før folketingsvalget i 1971, var A.C. Normann i en trafikulykke i Nordsjælland, hvor to mennesker døde og tre kom til skade. Han blev i retten tildelt den væsentligste skyld i ulykken og idømt 20 dages hæfte (senere skærpet til 30 dage) samt frataget sit kørekort i to år. Desuden blev han frataget sin parlamentariske immunitet, og efter dommen blev han den 23. november 1972 af et flertal i Folketinget (88 mod 70) fundet uværdig til at sidde i tinget.[6][2]

PrivatlivRediger

I 1934 blev han gift med Inge Haustrup, datter af fabrikant N.J. Haustrup og hustruen Clara.[2]

Han skrev sine erindringer i bogen Erindringsbilleder. Politiske og litterære (1975), der udover at handle om hans politiske karriere også omtaler en række forfattere, som han kendte i sit liv, heriblandt Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ A.C. Normann, gravsted.dk, hentet 4. juni 2019. 
  2. ^ a b c d e f Larsen, Helge (1979–84), "A.C. Normann", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), Gyldendal, hentet 4. juni 2019. 
  3. ^ Regeringen Viggo Kampmann II, Statsministeriet, hentet 4. juni 2019. 
  4. ^ Regeringen Jens Otto Krag I, Statsministeriet, hentet 4. juni 2019. 
  5. ^ Regeringen Hilmar Baunsgaard, Statsministeriet, hentet 4. juni 2019. 
  6. ^ Hvornår kørte A.C. Normann galt?, politiken.dk, 1. april 2005, hentet 4. juni 2019. 

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.