Aalestrup
Koordinater: 56°41′38″N 9°29′34″Ø / 56.69389°N 9.49278°Ø Aalestrup – eller Ålestrup[2] – er en by i Himmerland med 2.824 indbyggere (2019)[1], beliggende 14 km syd for Aars, 23 km vest for Hobro og 31 km nord for Viborg. Byen hører til Vesthimmerlands Kommune og ligger i Region Nordjylland.
| Aalestrup | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Aalestrup Realskole | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Danmark | ||||
| Region | Region Nordjylland | ||||
| Kommune | Vesthimmerlands Kommune | ||||
| Sogn | Aalestrup Sogn | ||||
| Postnr. | 9620 Aalestrup | ||||
| Demografi | |||||
| Aalestrup by | 2.824[1] (2019) | ||||
| Kommunen | 37.121[1] (2019) | ||||
| - Areal | 771,8 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.aalestrup.dk | ||||
.svg)  Aalestrup | |||||
Aalestrup var en landsby i Østerbølle Sogn indtil midt i 1930'erne, hvor Aalestrup Sogn blev udskilt. Aalestrup Kirke blev opført i 1908.
Aalestrup var fra 1970 til 2007 hovedby i Aalestrup Kommune
SeværdighederRediger
Danmarks Cykelmuseum er indrettet i cykelfabrikken Jydens direktørbolig, der blev opført i 1921. Fabrikken blev lukket i 1962, og museet blev startet i 1974 på initiativ af fabrikant Harald Horn, der havde købt fabrikkens bygninger med tilbehør og cykler. Museet har i dag ca. 150 cykler, men også knallerter, symaskiner og radioapparater.
Den Jydske Rosenpark blev i 1967 anlagt i byens gamle anlæg på skråningen ned mod Simested å. I parken findes ca. 20.000 roser fordelt på ca. 225 forskellige sorter og henover sæsonen blomstrer også bede med stauder, forskellige blomster og græsser samt ikke mindst farvebede med georginer. I den lavtliggende del af parken findes der en del gamle rhododendron. I tilknytning til Rosenparken findes Pavillonen, der bruges til private fester og foreningsarrangementer. I parkens åbningstider fungerer pavillonen som spisested for parkens gæster.
Siden 1967 har Knaberfesten været afholdt hvert år, de sidste mange år i forbindelse med pinsen. Blandt de faste traditioner er valget af årets knaberpar (konge og dronning).[3] Knaber er en gammel betegnelse for folk fra Rinds Herred,[4] som Østerbølle Sogn hørte til.
Knaberscenen er Aalestrups biograf med 96 faste pladser, men med 134 løse stole kan den forvandles til en teatersal med 230 pladser. Membranen, der er en forening for musik- og teaterinteresserede i Aalestrup og omegn, spiller amatørteater her,[5] og naturefterskolen opfører teater og juleshow hvert år op mod jul.
FaciliteterRediger
Aalestrup Skole har 294 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, samt SFO'en Kvisten.[6] Efter 6. klasse kan eleverne fortsætte i Aalestrup Realskole, der blev grundlagt i 1904 og er en overbygningsskole med 171 elever, fordelt på 7.-9. klassetrin.[7] Byen har også efterskolen Aalestrup Naturefterskole.
Aalestrup Idrætscenter og Friluftsbad har to haller. Friluftsbadet er åbent i de 3 sommermåneder, hvor de 3 bassiner har 27° varmt vand. Desuden råder centret over et vandrerhjem med 10 værelser og i alt 37 sengepladser.[8] Byen har også Hotel Hvide Kro, der er opført i 1902 og har 22 værelser og 3 festsale.[9]
HistorieRediger
Navnet Aalestrup kommer af mandsnavnet Alef og torp.[10] Landsbyen blev udskiftet i 1798 og bestod da af 5 gårde og nogle få huse. Der skete kun få ændringer frem til 1880'erne, hvor byen fik en mølle[11] (1882), et bageri, en blikkenslager og et snedkeri.
JernbanenRediger
I 1893 blev der anlagt en jernbanestation ved Aalestrup, der var valgt som knudepunkt for Himmerlandsbanerne Hobro-Aalestrup-Løgstør og Viborg-Aalestrup. Aalestrup var et godt sted at krydse Simested Ådal, som er ca. en km bred på lange strækninger, men ret smal ved Lille Restrup hovedgård sydøst for Aalestrup. Byen lå centralt for banens dobbelte formål: at være lokalbane op gennem Himmerland via Aars til Løgstør, men også at være landsdelsbane mellem Nordjylland og Vestjylland: DSB sendte meget gods mellem Hobro og Viborg via Aalestrup, fordi det var 23,2 km kortere end via Randers-Langå.
Aalestrup Station havde 6 gennemgående spor ud for stationsbygningen: 3 perronspor, 2 depotspor og et omløbsspor med stikspor til tosporet lokomotivremise, drejeskive, vandtårn og kulgård. Vest for stationsbygningen var der et læssespor med omløb og kvægfold og et blindt læssespor med kran.
StationsbyenRediger
Med jernbane i tre retninger voksede Aalestrup hurtigt:
| År | Ejendomme | Indbyggere |
|---|---|---|
| 1893 | 9 | 68 |
| 1901 | 58 | 512 |
| 1911 | 95 | 978 |
| 1921 | 123 | 1.065 |
| 1930 | 202 | 1.312 |
I 1894 blev der oprettet en håndværkerforening med 21 medlemmer i byen.
I 1901 talte stationsbyen 1 mølle, 2 smedjer, 2 bagerier, 3 købmænd, 1 andelsmejeri, 5 fabrikker (øl- og maltfabrik, savværk, uldspinderi, cementfabrik samt cykelfabrikken Jyden). Samme år beskrev Trap en nok lidt ældre tilstand: "Østerbølle med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890) og Jærnbanehpl.[12];...Aalestrup med Missionshus (opf. 1896), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.".[13] Målebordsbladet viser, at der senere også kom lægebolig og jordemoderhus.[14]
I 1904 blev realskolen opført, i 1905 en landbobank og et trykkeri (der i 1907 begyndte udgivelsen af Vesthimmerlands Avis), i 1906 et apotek, i 1907 et eksportslagteri, i 1912 et elektricitetsværk, i 1914-15 et lystanlæg, i 1916 en brugsforening og et afholdshotel, omkring 1920 desuden en møbelfabrik.
Aalestrup Vandværk blev stiftet i 1906, og det første vand blev sendt ud til forbrugerene året efter.
Aalestrup Varmeværk blev etableret i 1958 i det gamle elektricitetsværk. De første år blev der fyret med olie, men i 1980 opførtes et af landets første biomassekedelanlæg, med bark som brændsel. I 2016 blev der i tillæg til værket opført et solvarmeanlæg på 24.200 m². Aalestrup Varmeværk er i 2015 fusioneret med Nørager Varmeværk, og i 2018 med Hvam-Gl. Hvam Kraftvarmeværk. Navnet er i den forbindelse ændret til AN-Energi (Aalestrup-Nørager Energi)
Fra slutningen af 50'erne og frem til 2007 var Aalestrup hjemby for maskinfabrikken Derby, der de første år producerede vaskemaskiner og senere frysere og køleskabe - primært til eksport.
Godsbane og stiRediger
Persontrafikken ophørte på Viborg-Aalestrup i 1959 og på Hobro-Løgstør i 1966. Godstrafikken fortsatte et par år på Hobro-Aalestrup, men godsbanen Viborg-Løgstør, der også havde ekspedition i Aalestrup, fortsatte helt til 1999. Sporet blev taget op i 2006, så man kunne anlægge cykel- og vandreruten Himmerlandsstien. Aalestrup Station er bevaret på Busgade 10 og anvendes nu som busterminal.
GalleriRediger
Hotel Hvide Kro
Aalestrup Cykelmuseum
Aalestrup Vandtårn
Jernbanebroen over Simested Å
NoterRediger
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Begge stavemåder anvendes, se Ålborg: Stavemåde Å/Aa. Geodatastyrelsen anvender "Aalestrup"
- ^ Monrad, Hanne (20. januar 2016). "Knaberfest nr. 50 er i støbeskeen”. Vesthimmerlands Avis (vesthimmerlandsavis.dk)
- ^ Christen Sørensen Thestrup: Rinds Herreds Knaber
- ^ Membranen
- ^ Aalestrup Skole: Skolens elevtal
- ^ Aalestrup Realskole: Skolens elevtal
- ^ Aalestrup Idrætscenter og Friluftsbad
- ^ Hotel Hvide Kro
- ^ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1989
- ^ Johannes V. Jensen's farbror var møller i Aalestrup. Johannes V. Jensen: Jens Jensen Væver i Himmerlandshistorier, 1910
- ^ Østerbølle fik et billetsalgssted.
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 668
- ^ Geodatastyrelsen: Lave målebordsblade 1901-1971
Eksterne kilder/henvisningerRediger
- Jørgen Fink: Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1992; ISBN 87-89104-02-1
- Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940; Selskabet for Stationsbyforskning 1987; ISBN 87-89104-00-5
- Nordjyllands jernbaner: Stationer Hobro - Løgstør
- EVP (Erik V. Pedersen): Aalestrup
Se ogsåRediger
- Aalestrup Kommune (1970-2006)