Kraftværk

anlæg til produktion af elektricitet
(Omdirigeret fra Elektricitetsværk)
Disambig bordered fade.svg Kraftwerk er en tysk musikgruppe
Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland

Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder. Det er også blevet kaldt elektricitetsværk (forkortet el-værk). Elektriciteten fremstilles som regel ved dynamoer eller elektriske generatorer, hvorfra den går gennem et anlæg, hvori den måles og kontrolleres og derfra ud i ledningsnettet. Kraftkilden kan variere, især bruges vandkraft, vindkraft og biogas samt atomkraft (kernespaltning).

TyperRediger

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

BrændselskraftværkerRediger

Brændselskraftværker virker typisk ved, at forbrændingen af materiale opvarmer vand til dampform, og damptrykket driver så en turbine, der er tilsluttet en dynamo. Herved dannes strøm til elnettet. I de beslægtede kraftvarmeværker benyttes det (let) afkølede vand til fjernvarme. Det varme vand bliver så ledt gennem rør, der løber under jorden ud til husene. Deraf navnet fjernvarme, fordi vandet kan komme langt fra.

AtomkraftværkerRediger

I et atomkraftværk (eller mere korrekt et kernekraftværk) er metoden stort set den samme som i et brændselskraftværk. Forskellen ligger i, at varmen kommer fra kernekraft (fission (spaltning) af uran- eller plutoniumkerner). Atomkraftværker er udbredte i det meste af verden – dog ikke i Danmark.

VindkraftRediger

Vindkraft udnyttes ved at opstille en mølle, der driver en dynamo. Strømmen som vindmøllerne leverer er direkte afhængig af de aktuelle vindhastigheder, hvilket gør vindmøllestrømmen ukontrollabel og delvist uforudsigelig. Derfor skal resten af elsystemet være i stand til hurtigt, at regulere produktionen i forhold til skiftende vindforhold. En typisk vindmølle genererer strøm ved vindhastigheder imellem 3 og 25 m/s.

VandkraftRediger

Traditionelt har man lavet strøm med vand ved at bygge en dæmning for at skabe tilpas stort vandtryk og derefter lede vandet gennem et antal turbiner. Senere har man forsøgt at udnytte bølgebevægelser i havet ved at lade en flyder på vandoverfladen påvirke en dynamo. Disse bølgekraftværker er dog stadig på forsøgsbasis, og benyttes ikke til kommerciel elproduktion.

Kraftværker i DanmarkRediger

Der findes flere typer kraftværker. En almindelig type er kraftværker, der producerer strøm ved afbrænding af enten kul, olie, gas eller affald. I Danmark er disse værker i øvrigt oftest kraftvarmeværker, det vil sige, at de både producerer strøm og fjernvarme. Øvrige kraftværker er atomkraftværker, vindmøller, vandturbiner, bølgekraftværker og flere andre typer af konstruktioner.

AtomkraftværkerRediger

Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Planerne om indførelse af kernekraft blev endegyldigt skrinlagt 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen ikke at gå videre med dem.[1]

Uddybende artikel: Kernekraft i Danmark

VindkraftRediger

Danmark har den største procentvise produktion af vindkraft i verden. Produktionen i 2014 var 39% af det samlede elforbrug. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på de øer med kyster mod syd eller vest. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest.[2][3]

Uddybende artikel: Vindenergi i Danmark

VandkraftRediger

I Danmark eksisterer 8 vandkraftværker opført mellom 1911 og 1942 med årlig produktion mellom 0,2 og 5 GWh

Uddybende artikel: Danske vandkraftværker

BrændselskraftværkerRediger

Danmark genererede stadig 86% af sin elektricitet fra kul i 1984. Den 29. juni 2018 udpegede regeringen i "Energiaftalen" om at udfase kulfyret kraftproduktion inden 2030.[4]

Brændselskraftværker og planlæg at lukke kulkraftværker [5]
Operatør Navn Sat i drift MWel (netto) Brændselstypen Slutdato på forbrug af kul eller gas
Ørsted Esbjergværket 1965 378 kul og olie 2023
Ørsted Asnæsværket 1959 1.057 kul og olie 2023
Aalborg Forsyning Nordjyllandsværket 1998 410 kul 2028
Fjernvarme Fyn A/S Fynsværket 1953 442 kul, olie of biogas 2030
Ørsted Studstrupværket 1968 700 biomasse
Ørsted Herningværket 1982 89 biomasse
Ørsted Skærbækværket 1945 392 biomasse
HOFOR Amagerværket 1971 218 biomasse
Ørsted Avedøreværket 1990 810 biomasse
Ørsted Kyndbyværket 1973 664 gasolie
Ørsted Svanemølleværket 1959 81 gas 2023 (usikker)
Ørsted H.C. Ørstedværket 1985 70 naturgas

KildehenvisningerRediger

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. Disputats, Københavns Universitet 1942. 409 s.

Eksterne henvisningerRediger

  • Steen B. Böcher: "Danmarks Elektrificering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944, s. 1-40)
  • Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VI (1917), s. 893-915; opslag: elektriske Kraftstationer
Wikimedia Commons har medier relateret til: