Abdel Aziz Mahmoud

dansk tv-vært

Abdel Aziz Mahmoud (født 11. juni 1983 i Abu Dhabi) er en dansk journalist og radio- og tv-vært. Han har tidligere været ansat på DR, som. tv-vært og reporter. Sidenhen blev han i 2019 vært på TV’2s “Go aften live”. Han er også kendt som debattør, især i forhold til integrationsdebatten, og udgav i 2016 bogen "Hvor taler du flot dansk!" om sin dansk-palæstinensiske families og sine egne oplevelser med at opbygge en tilværelse i Danmark og om sit syn på den nuværende danske indvandrerdebat.

Abdel Aziz Mahmoud
Abdel Aziz Mahmoud, ESC2014 01 (crop).jpg
Abdel Aziz Mahmoud under Eurovision Song Contest 2014.
Personlig information
Født 11. juni 1983 (39 år)[1]
Abu Dhabi[1]
Bopæl Halmtorvet
1700 København V
Far Hamad Mahmoud
Mor Souad Fahed Taha
Ægtefælle Andreas Gylling Æbelø (født 11. december 1979)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Stenløse Gymnasium
Danmarks Journalisthøjskole
Beskæftigelse Journalist, radio- og tv-vært.(TV2 Go' Aften Danmark 2019-nu)[1]
Kendt for Tv-serien Adgang med Abdel (DR2, 2016)
Eksterne henvisninger
www.abdel.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BaggrundRediger

Abdel Aziz Mahmouds forældre voksede op i Libanon som børn af statsløse palæstinensere, men faderen flygtede i 1982 til Abu Dhabi efter at være blevet truet på livet af de syriske tropper i Libanon. Hans forlovede fulgte efter, og samme år blev de gift i Abu Dhabi, hvor deres ældste søn Abdel blev født året efter. I 1984 flygtede familien til Danmark efter at have fået problemer med efterretningstjenesten i Abu Dhabi. Efter nogle midlertidige ophold boede familien under Abdels opvækst successivt i Greve Strand, Middelfart og Ølstykke. Familien fik yderligere tre børn, der alle er født i Danmark.[2] Abdels ældste lillebror Murad med kunstnernavnet Muri udgør den ene halvdel af popduoen Muri & Mario.

Abdel Aziz Mahmoud blev student fra Stenløse Gymnasium & HF i 2002 og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2007.[1]

KarriereRediger

I 2005 instruerede Abdel Aziz Mahmoud kortfilmen Vejenes dronning sammen med Anne Marie Korup.[3]

Abdel Aziz Mahmoud har medvirket i filmen Kald mig bare Aksel, arbejdet som journalist på TV-Avisen og P3 og været vært på ungdomsprogrammet Smæk for Skillingen, på DR Update og på en sæson af TV 2-programmet Basta.[1] Derefter blev han vært på DR's Aftenshowet.[4]

Under Eurovision Song Contest 2014 i København optrådte han sammen med Ulla Essendrop som vært i pressecenteret.[5] Senere samme år blev han udviklingsredaktør hos Nordisk Film TV.[6]

"Hvor taler du flot dansk!"Rediger

 
Abdel Aziz Mahmoud under Folkemødet 2016.

Under indtryk af den danske flygtninge- og indvandrerdebat begyndte Abdel Aziz Mahmoud i 2015 at deltage i den offentlige debat via de sociale medier og skrev i sommeren 2015 sit første debatindlæg "Jeg har ikke lyst til at skrive det her" om livet som "ikke-særlig muslim" i Danmark.[7] Derefter deltog han i en række paneldebatter om emnet og udgav i april 2016 bogen Hvor taler du flot dansk!, hvor han beskrev sin egen families erfaringer med at finde sig til rette i Danmark i det, han ironisk kalder "klaphattekapløbet". Bogen var dermed en kombineret selvbiografi og debatindlæg.[8] I et interview i dagbladet BT i anledning af bogudgivelsen nævnte han, at opskriften på succesfuld integration bestod af "kollegaskab, naboskab og venskab".[9] I Information mente anmelderen, at bogen også var en "kærligt ironisk genfortælling af de mange snubletråde, som danskere spænder op for anderledes udseende".[10]

Bogen toppede Bog & Idés bestsellerliste over biografier.[11]

Abdel Aziz Mahmoud holder foredrag med udgangspunkt i bogen.[12]

Tilbage på DRRediger

 
Abdel Aziz Mahmoud og Daniel Carlsen under optagelsen til tv-programmet Daniel Carlsen for danskerne - Adgang med AbdelFolkemødet 2016.

Samme år som sin første bogudgivelse kom Abdel Aziz Mahmoud tilbage til DR hvor han indtog værtsrollen i et nyoprettet ugentligt live DR P1 halvtimesprogram Shitstorm som undersøgte aktuelle shitstormesociale medier. Programmet havde premiere den 12. maj 2016.[13]

I samme periode stod Abdel Aziz Mahmoud for en række portrætprogrammer med politisk fokus. Programmerne blev sendt på DR2. I Skippers store dag fulgte Abdel Aziz Mahmoud Pernille Skipper på dagen for hendes udnævnelse til Enhedslistens partileder.[14] De senere udsendelser fik undertitlen Adgang med Abdel. I et af programmerne, Pia K's folketing - Adgang med Abdel, fulgte Abdel Aziz Mahmoud Pia Kjærsgaard på Folketingets sidste dag før sommerferien.[15] Et andet program, Daniel Carlsen for danskerne - Adgang med Abdel indeholdt en diskussion mellem Abdel Aziz Mahmoud og Daniel Carlsen, partilederen af Danskernes Parti.[16] Abdel Aziz Mahmoud tweetede at det var "Det absolut sværeste program, jeg har lavet i 10 år".[17] Andre personer der har været genstand for et program i serien er for eksempel Søren Pind, Sara Omar, Svend Brinkmann og Ole Birk Olesen. Emner berørt har eksempelvis været medicinsk canabis, bandekrig og overvågning i forbindelse med demens.[18]

To DR-serier havde fokus på Abdel Aziz Mahmouds personlige aspekter: Familien fra Lærkevej og Helvedes homo - en muslim springer ud.

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e "Foredrag med Abdel Aziz Mahmoud". ArtPeople. Arkiveret fra originalen 2. maj 2014. Hentet 2. maj 2014.
  2. ^ Mahmoud, A.A. (2016): Hvor taler du flot dansk! Politikens Forlag.
  3. ^ Kortfilmens hjemmeside i Filmdatabasen.
  4. ^ "Abdel Aziz Mahmoud". DR. Hentet 1. maj 2012.
  5. ^ Christensen, Kasper Madsbøll (9. april 2014). "Abdel og Ulla skal holde styr på 1500 journalister til Eurovision". Hentet 1. maj 2014.
  6. ^ Abdels CV. Fra Abdel Aziz Mahmouds hjemmeside. Hentet 24. maj 2016.
  7. ^ Abdel Aziz Mahmoud (13. juli 2015). "Jeg har ikke lyst til at skrive det her". Politiken.
  8. ^ Hvor taler du flot dansk! af Abdel Aziz Mahmoud. Anmeldelse på Litteratursiden.dk 25. april 2016.
  9. ^ Jeg er konfliktsky ad helvede til. Interview i BT 2. april 2016.
  10. ^ David Rehling (12. april 2016). "Hvor skriver han flot dansk, men ..." Information.
  11. ^ Billede af Bog&Idés Bestsellerlist for uge 15
  12. ^ https://www.abdel.dk/foredrag/#hvor-taler-du-flot-dansk
  13. ^ Charlotte Gylstorff (3. maj 2016). "Abdel er havnet i en 'Shitstorm' på P1". DR.
  14. ^ Skippers store dag
  15. ^ Pia K's folketing - Adgang med Abdel
  16. ^ Daniel Carlsen for danskerne - Adgang med Abdel
  17. ^ Abdel Aziz Mahmoud (22. juni 2016). "Det absolut sværeste program, ..."
  18. ^ https://www.dr.dk/tv/se/adgang-med-abdel/hurtigloeberne-2017/striden-om-medicinsk-cannabis-adgang-med-abdel

Eksterne henvisningerRediger