Adrien Prévost de Longpérier

Henri Adrien Prévost de Longpérier (født 21. september 1816 i Paris, død 14. januar 1882 sammested) var en fransk arkæolog.

Adrien Prévost de Longpérier

Personlig information
Født 21. september 1816 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 14. januar 1882 (65 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Uddannelse og virke
Medlem af Accademia delle Scienze di Torino (fra 1856),
Société de l'histoire de Paris et de l'Île-de-France,
Comité des travaux historiques et scientifiques,
Commission scientifique du Mexique,
Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1854-1882) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Assyriolog, numismatiker, arkæolog, museumsinspektør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Longpérier blev 1836 medhjælper ved statens møntsamling i Paris og 1847 konservator ved antiksamlingen i Louvre, organiserede her den assyriske og siden den ægyptiske samling, ligesom også de amerikanske samlinger. I 1854 blev Longpérier medlem af Instituttet. I 1861 overdroges det ham at modtage og organisere samlingen Campana, som Napoleon III havde købt (Musée Napoléon III). I 1870 tog han sin afsked. I 1867 og 1878 havde han væsentlig del i ordningen af den retrospektive afdeling, kunstgenstande og lignende, på verdensudstillingerne. Han har skrevet Essai sur les médailles de la dynastie Sassanide (1840), Antiquités de la Perse (1883), Documents numismatiques à l'histoire des Arabes d'Espagne (1851), Le Musée Napoleon III (1864—74), foruden talrige afhandlinger i videnskabelige tidsskrifter. De er alle samlede i hans af Gustave Schlumberger udgivne Œuvres (7 bind, 1873—87). I indledningen hertil har denne beskrevet hans liv.

Kilder redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.