Agnete Gersing

dansk embedskvinde

Agnete Gersing (født 8. november 1963 i København) er en dansk embedsmand. Hun var 2015-19 departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.[1] I løbet af de fire år nåede hun at tjene under fem meget forskellige ministre for uddannelse og forskning. I november 2019 meddelte hun sin afgang fra ministeriet til fordel for en stilling som kommitteret i Finansministeriet.[2][3]

Agnete Gersing
Født Agnete Gersing
8. november 1963 (58 år)
København
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Beskæftigelse Fhv. departementschef

Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1991.

Før hun tiltrådte stillingen som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, var hun direktør for først Konkurrencestyrelsen og siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.[4]

I juni 2020 tiltrådte hun som hospitalsdirektørHerlev og Gentofte Hospital, en stilling som hun af personlige årsager fratrådte allerede 10 måneder efter.[5][6]

KilderRediger

  1. ^ Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2015-09-22). "Agnete Gersing bliver departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet". Arkiveret fra originalen 26. januar 2016. Hentet 2016-01-19.
  2. ^ Endnu en departementschef rykker til Finansministeriet: "Man kan kalde det en elefantkirkegård eller et paradis for eksperter" Artikel på altinget.dk 26. november 2019.
  3. ^ "Derfor blev departementschefen i uddannelses- og forskningsministeriet fyret". Politiken. 2019-12-12. Hentet 2019-12-12. Artiklens titel i den trykte udgave er "Agnete Gersing var forbudt for en børneminister".
  4. ^ altinget.dk (2015-11-03). "Agnete Gersing". Hentet 2016-01-19.
  5. ^ Hun er ny hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Medicinske Tidsskrifter, hentet 13. jun i 2021
  6. ^ Ny direktør for Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden, hentet 13. juni 2021