Alberte Winding

dansk sanger og skuespiller, født 1963
"Alberte" omdirigeres hertil. For selve navnet, se Alberte (pigenavn).

Elin Alberte Leonora Winding eller blot Alberte (født 23. august 1963) er en dansk sanger og skuespiller, datter af Thomas Winding og Lulu Gauguin.

Alberte Winding
Alberte ved Åh Abe 2006
Information
FødtElin Alberte Leonora Winding
23. august 1963 (61 år)
Danmark
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
FarThomas Winding Rediger på Wikidata
MorLulu Gauguin Rediger på Wikidata
SøskendeAske Bentzon,
Kasper Winding Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
GenrePop, børnemusik
BeskæftigelseSanger, skuespiller
Instrumenter
Vokal
Eksterne henvisninger
Alberte Windings hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Opvækst og karriere

redigér

Alberte voksede op i Tisvilde, København og i SkovbyÆrø. Hun medvirkede sammen med sine halvbrødre Kasper Winding (fælles far) og Aske Bentzon (fælles mor) i sin fars udsendelser for B&U-afdelingen i Danmarks Radio. Hun var som barn med i tv-programmer for børn, blandt andre Farvel, jeg hedder Kurt. Som meget ung rejste hun til USA med sin kusine. Hun var 19, da hun kom hjem og begyndte at skrive musik og blev tre år efter kendt som Luna fra adskillige afsnit af Bamses Billedbog samt julekalenderen Bamses Julerejse. Hun har også været med i enkelte teaterforestillinger og filmen Strømer.

Hendes hovedudtryksområde er musikken, og hun har udgivet en række plader med pop og børnemusik. Meget er skrevet og spillet sammen med hendes tidligere ægtemand, Jan Rørdam, som hun blev skilt fra i 2001. Alberte er også kendt fra mange af Åh Abe-koncerterne. Siden 2001 har hun arbejdet sammen med saxofonist og komponist Benjamin Koppel, med hvem hun i 2002 udgav cd'en Alberte Winding/Benjamin Koppel på pladeselskab Cowbell Music. I 2008 kom en cd udelukkende med musik skrevet af de to. Alberte er blevet gift i igen 2015 med den 18 år yngre guitarist Andreas Fuglebæk.[1]

Diskografi

redigér
  • Alberte (1985)
  • Lige på (1986)
  • Lyse nætter (1991)
  • Det skaldede spøgelse (1992)
  • Den forsvundne skat (1993)
  • Tju bang chokolademand (Det er mig, der bestemmer her) (1994)
  • Alle verdens hjørner (1996)
  • Brænder sol (1999)
  • De største & de mindste (opsamlingsalbum) (1999)
  • Alberte Winding/Benjamin Koppel (som Alberte Winding og Benjamin Koppel) (2002)
  • Svenske spor (2003)
  • Sludder og vrøvl gamle jas (som Alberte, Thomas Winding og Jan Rørdam) (2005)
  • Frostmorgen (som Alberte Winding og Benjamin Koppel) (2008)
  • Fjerde til venstre (2011)
  • Ønskescenariet (2012)
  • Kommer hjem (2015)
  • Hva drømmer du (2017)
  • Martha's Vineyard (2020)

Alberte har medvirket på flere børneplader i forbindelse med Bamse- og Åh abe-serierne.

Filmografi

redigér

Bibliografi

redigér

Alberte har ud over en stribe sangbøger fået udgivet:

  • Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog (roman, 2006)
  • Tisvilde strand (roman, 2008)
  • Barbara Tristan Møllers svære begyndelser (roman, 2010)
  • Småt brændbart (roman, 2020)

Familie m.m.

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ Olsen, Juliane (2015-05-11). "Alberte: Jeg er gift med min bedste ven og legekammerat". Billed-Bladet. Hentet 2015-09-05.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne danske sangerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.