Alexander Bugge
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (oktober 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Alexander Bugge (30. december 1870 i Kristiania - 24. december 1929 sammesteds) var en norsk historiker, søn af Sophus Bugge.
| Alexander Bugge | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. december 1870  Christiania, Norge |
| Død |
24. december 1929 (58 år) København, Danmark |
| Far |
Sophus Bugge |
| Søskende |
Johanna Bugge Berge |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universitetet i Oslo |
| Medlem af |
Det Norske Videnskaps-Akademi, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen |
| Beskæftigelse |
Professor, historiker |
| Arbejdsgiver |
Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1918) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bugge blev student 1889 og aflagte sproglig-historisk Lærereksamen 1894. 1899 tog han den filos. Doktorgrad og udnævntes 1903 til Prof. i Historie ved Univ. i Kria efter Gustav Storm, fra hvilket Embede han tog Afsked fra Udgangen af 1912. I Studieøjemed har han oftere foretaget længere Rejser, navnlig til de britiske Øer og Italien. I dette sidste Land har han 1896-97 og 1906 i Vatikanets Bibliotek taget en Del Afskrifter for Diplomatarium Norvegicum. B. er en fortrinlig Kender af Vikingetidens Historie, og han har paa dette Omraade betydelig fremmet vor Indsigt i Nordboernes Forhold paa de britiske Øer i den ældre Middelalder. I Sammenhæng med disse Studier staar ogsaa hans omfattende Granskninger paa Handels- og Næringshistoriens Omraade. Men hans Studier af det politiske og materielle Folkelivs Fænomener er dog for ham egl. kun Forarbejder til en Fremstilling af Folkenes og specielt de nordiske Folks Kultur i Middelalderen.
Af hans Skrifter fortjener særlig at nævnes: »Handelen mellem England og Norge indtil Begyndelsen af 15. Aarh.« (Norsk hist. Tidsskr. R. 3, Bd 4 [1898]); »Studier over de norske Byers Selvstyre og Handel før Hanseaternes Tid« (Doktorafhandling [1899]); Contributions to the history of the Norsemen in Ireland. (Kria Vid. Selskr. Skr 1900); »Vikingerne« (1. og 2. Samling [1904 og 1906], tysk Oversættelse [1906]); »Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes og særlig Nordmændenes ydre Kultur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden« (Kria Vid. Selsk. Skr 1904 [1905]); »Die nordeuropäischen Verkehrswege im frühen Mittelalter und die Bedeutung der Wikinger für die Entwickelung des europäischen Handels und der europäischen Schifffahrt« (Vierteljahrsschrift für Social- und Wirtschaftsgeschichte [1906, 2. Hefte]): »Kleine Beiträge zur ältesten Geschichte der deutschen Handelsniederlassungen im Auslande und besonders des Kontors zu Bergen in Norwegen« [smst. 1908]; »Deutsche Handwerker im mittelalterlichen Norwegen« [smst. 1912]; »Altschwedische Gilden« [smst. 1913]; »Handel og Byliv Nord for Alperne« (i »Verdenskulturhistorien«); »Norges Historie« I Bd (til 1030) (1910-12); II, l (til 1103) (1914-15); »Norge og de britiske Øer i Middelalderen« (Norsk historisk Tidsskr. R. 5, Bd 2 [1914]).
Hans Studier i udenlandske Biblioteker har bragt for Lyset flere nye Kildeskrifter til Norges ældre Historie, som B. dels har udg. i »Dipl. Norv.« og dels for »Det norske historiske Kildeskriftfond«; til de sidste hører »Erkebiskop Henrik Kaiteisen’s Kopibog« (1899); Caithreim Cellachain Caisil. The victorious career of Cellachan of Cashel or the wars between the Irishmen and the Norsemen in Ihe middle of the 10. century (1905) og Duald Mac Firbis, On the Fomorians and the Norsemen. The original Irish text with translation and notes (1905). Et interessant Bidrag til B.’s Syn paa sin Videnskab finder vi i Afh. »Gør Historien nogen Nytte?« (i Festskrift for William Nygaard [1914]). Af hans fortsatte videnskabelige Produktion kan nævnes »Illustreret verdenshistorie for hjemmet« (1920—29), og »Den norske trælasthandels historie«, Bind 1 (1925).
Eksterne henvisninger redigér
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |