Amtmandsgården (Viborg)

palæ på Nytorv i Viborg

Amtmandsgården er en bygning placeret på Store Sankt Hans Gade 2, på hjørnet til Nytorv i Viborg. Amtmandsgården har siden Kong Frederik 6.s tid været byens officielle sted, hvor regenterne har opholdt sig under deres besøg i Viborg. Bygningen og den tilhørende have har været fredet siden 1918.

Amtmandsgården set fra Nytorv i marts 2011. (foto: Lars Schmidt)

Den første gård på grunden brændte ved den store bybrand i 1726. Gården var ejet af Janus Friedenreich fra herregården Palstrup, og denne begyndte først genopførslen over 20 år efter branden, fordi de offentlige myndigheder havde truet med at overtage brandtomten. Det er sandsynligvis arkitekten Nicolaus Hinrich Rieman der har tegnet bygningen. Under opførslen af den nye gård døde Friedenreich i 1755, og det var derfor enken som bygherre der i 1757 kunne færdiggøre byggeriet. Hun flyttede umiddelbart efter færdiggørelsen ind i bygningen og kaldte den "Friedenreichs Gård". Slægten Friedenreich solgte i 1781 ejendommen.

Staten købte i 1820 ejendommen, og indrettede den som amtmandsgård. I denne funktion tjente huset indtil den sidste amtmand gik på pension i sommeren 2004.

Litteratur redigér

Thomsen, Kristian Buhl: "De tidligere administrationsbygninger i Viborgs domkirkekvarter 1726-2012", Fra Viborg-egnen 2012, s. 184-216.

Eksterne henvisninger redigér


 Spire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 56°27′4.15″N 9°24′33.6″Ø / 56.4511528°N 9.409333°Ø / 56.4511528; 9.409333