Åbn hovedmenuen
Amygdalas placering i hjernen

Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal). Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala.[1] Amygdala er involveret i posttraumatisk belastningsreaktion.[2]

NavnetRediger

Navnet "amygdala" er hentet fra græsk, hvor det betyder "mandeltræ".[3]

OpdelingRediger

Amygdala kan deles op i en basolateral og en kortikomedial del. Den kortikomediale del modtager signaler fra de autonome processer. Dette er specielt thalamus, hypothalamus, lugtelap, septumkerner, dopaminerge kerner i mesencephalon. Den basolaterale derimod modtager signaler fra neostriatale kerner, frontallap thalamuskerner og dopaminerge kerner – faktisk al sanseinformation.

I 1930'erne blev amygdala fjernet hos aber, hvad der gjorde dem frygtløse.[4] Senere har man observeret den samme frygtløshed hos mennesker uden amygdala.[5]

Neuropsykologiske korrelationerRediger

Seksuel orienteringRediger

Et par undersøgelser har antydet mulige sammenhænge imellem hjernens struktur, herunder forskelle i hemisfærisk ratio og forbindelsesmønstre i amygdala og seksuel orientering. Homoseksuelle mænd har tendens til, at udvise mere kvindelige-lignende mønstre i amygdala end heteroseksuelle mænd gør, ligesom homoseksuelle kvinder har tendens til, at vise flere mandlige mønstre i amygdala end heteroseksuelle kvinder gør.[6][6][7]

AggressionRediger

Dyreforsøg har vist, at stimulering af amygdala synes at øge både seksuel og aggressiv adfærd. Ligeledes har undersøgelser ved hjælp af hjernelæsioner vist, at skade på amygdala kan have den modsatte effekt. Det fremgår således, at denne del af hjernen kan spille en rolle i udstråling og modulering af aggression.[8]

Posttraumatisk stresslidelseRediger

Der synes at være en forbindelse med amygdala og hvordan hjernen bearbejder posttraumatisk belastningsreaktion. Flere undersøgelser har fundet, at amygdala kan være ansvarlig for de følelsesmæssige reaktioner på PTSD patienter. En undersøgelse fandt specifikt, at når PTSD patienter får vist billeder af ansigter med frygtsomme udtryk, har deres amygdalae tendens til, at have en højere aktivitet end en person uden PTSD.[9]

FrygtRediger

Der er tilfælde af menneskelige patienter med fokale bilaterale læsioner af amygdala, på grund af den sjældne genetiske tilstand Urbach-Wiethe sygdom.[10][11] Sådanne patienter undlader at udvise frygt-relaterede adfærd. Dette fund medvirkede til konklusionen, at amygdala "spiller en central rolle i at udløse en tilstand af frygt".[12]

Politisk orienteringRediger

En mindre undersøgelse har fundet at politisk konservatisme (defineret ud fra en fem-point skala fra "very liberal" til " very conservative") er positivt korreleret med et øget volume af den højre amygdala i en undersøgelse af 90 individer.[13]

ReferencerRediger

  1. ^ Cynthia Mills Schumann, David G. Amaral. "Stereological estimation of the number of neurons in the human amygdaloid complex". The Journal of Comparative Neurology. 491 (4): 320–329. 
  2. ^ Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience. 11: 232–237. doi:10.1038/nn2032. 
  3. ^ mandel ordnet.dk
  4. ^ Humans, Like Animals, Behave Fearlessly Without the Amygdala
  5. ^ The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear
  6. ^ a b Swaab, D. F. (2008). "Sexual orientation and its basis in brain structure and function". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 105 (30): 10273–4. PMC 2492513 . PMID 18653758. doi:10.1073/pnas.0805542105. 
  7. ^ Swaab, Dick F. (2007). "Sexual differentiation of the brain and behavior". Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism. 21 (3): 431–44. PMID 17875490. doi:10.1016/j.beem.2007.04.003. 
  8. ^ T.L. Brink. (2008) Psychology: A Student Friendly Approach. "Unit 4: The Nervous System." pp 61 [1]
  9. ^ Carlson, Neil R. (12. januar 2012). Physiology of Behavior. Pearson. s. 608. ISBN 978-0205239399. 
  10. ^ Feinstein, Justin S.; Adolphs, Ralph; Damasio, Antonio; Tranel, Daniel (2011). "The Human Amygdala and the Induction and Experience of Fear". Current Biology. 21 (1): 34–8. PMC 3030206 . PMID 21167712. doi:10.1016/j.cub.2010.11.042. 
  11. ^ doi:10.1159/000028653
  12. ^ http://bps-research-digest.blogspot.com/2013/02/extreme-fear-experienced-without.html[full citation needed]
  13. ^ Political Orientations Are Correlated with Brain Structure in Young Adults

Eksterne henvisningerRediger