Anders Hansen Nøhr

dansk lærer og politiker (1858-1925)

Anders Hansen Nøhr (født 2. april 1858 i Keldby, død 4. marts 1925) var en dansk lærer og politiker for Det Radikale Venstre. Han var medlem af Folketinget fra 1913 til 1920.[1]

Anders Hansen Nøhr
Medlem af Folketinget
valgt i Holbæk Amt
Embedsperiode
22. april 1918 – 21. april 1920
Medlem af Folketinget
valgt i Holbækkredsen
Embedsperiode
20. maj 1913 – 22. april 1918
Foregående Mads Pedersen Tange
Efterfulgt af Ham selv (kredsmandat i Holbæk Amt)
Personlige detaljer
Født 2. april 1858
Keldby, Danmark
Død 4. marts 1925 (66 år)
Politisk parti Radikale Venstre
Far Hans Jørgen Andersen Nøhr
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

A.H. Nøhr blev født i KeldbyMøn. Han var søn af folketingsmand og gårdejer Hans Jørgen Andersen Nøhr. Han læste til lærer på Gedved Seminarium fra 1877 til 1879 og blev ansat som lærer i Torslunde i Kundby Sogn vest for Holbæk i 1883.[1]

A.H. Nøhr var medlem af bestyrelsen for De fattiges Kasse fra 1892 til 1895 og blev sognerådsmedlem i Kundby Sogn i 1895. Han var formand for sognets sygekasse fra 1901. Han var også medlem af Værgerådet og formand for Lærernes Understøttelsesforening for Holbæk Amt i adskillelige år.[1]

Han stillede op til folketingsvalget 1913 i Holbækkredsen som kandidat for Det Radikale Venstre som afløser for redaktør Ove Rode som havde tabt valget i 1910 i kredsen til Mads Pedersen Tange og efterfølgende blevet genvalgt til Folketinget ved et suppleringsvalg i 1910 Kalundborgkredsen. Nøhr vandt Holbækkredsens folketingsmandat og blev genvalgt ved valgene i 1915 og 1918. Han genopstillede ikke i april 1920.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 98