Anders Krab-Johansen

dansk journalist

Anders Bjørn Krab-Johansen (født 29. december 1966 i Christianshåb, Grønland) er en dansk journalist og pr. den 1. december 2018 administrerende direktør for Berlingske Media[1].

Anders Krab-Johansen
Anders Krab-Johansen.jpg
Anders Krab-Johansen
Personlig information
Født 29. december 1966 (56 år) Rediger på Wikidata
Qasigiannguit, Grønland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Mulernes Legatskole,
Københavns Universitet (til 1995),
Columbia University (til 1994) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver DR (1990-1993), TV 2 Nyhederne (fra 2006, fra 2010), Politiken (2008-2009), Dagbladet Børsen (1995-2000) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han er opvokset i Allesø ved Odense og i Kerteminde, og er student fra Mulernes Legatskole. Anders Krab-Johansen blev i 1994 master i journalistik fra Columbia University, New York, USA og kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 1995.

Han var ansat ved DR 1990-1993 som studievært i ungdomsradioen, ved Dagbladet Børsen fra 1995, og avisens Bruxelles-korrespondent 1997-2000. Fra 2000 var han både ansat ved Børsen og Ritzau, begge steder som politisk redaktør.

I 2006 blev han politisk redaktør på TV 2 Nyhederne, og fra juni 2008 har han været nyhedschef for Politiken. Den 29. december 2009 opsagde Anders Krab-Johansen sin stilling som nyhedschef på Politiken[2]. Dagen efter blev det offentliggjort at han pr. februar 2010 bliver nyhedsvært for TV2 Nyhederne samt for et ugentligt magasinprogram på TV2 News[3].

Fra 2011 til 2017 var Krab-Johansen chefredaktør og administrerende direktør for Dagbladet Børsen,[4] og pr. oktober 2019 er han koncernchef og udgiver for Berlingske Media, som ejer Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.[5]

Han har skrevet bogen Vi vinder når vi vågner, som er udgivet på Gyldendal Business.[6]

ReferencerRediger

  1. ^ Anders Krab-Johansen bliver Berlingske-chef nyheder.tv2.dk 1. juni 2017
  2. ^ Politikens nyhedschef siger op Arkiveret 31. december 2009 hos Wayback Machine, 29. dec. 2009
  3. ^ "Politiken-chef bliver studievært på TV2". Politiken. 2009-12-30. Arkiveret fra originalen 1. januar 2010. Hentet 2009-12-30.
  4. ^ "Anders Krab-Johansen bliver Berlingske-chef". Dagbladet Børsen. 1. juni 2017. Hentet 4. oktober 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Anders Krab-Johansen". Berlingske. Hentet 4. oktober 2019.
  6. ^ https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-krab-johansen/vi-vinder-n%C3%A5r-vi-v%C3%A5gner-38723/h%C3%A6ftet-9788702170009

Eksterne henvisningerRediger