Anne-Marie Dohm
Anne-Marie Mosegaard Dohm (født 17. januar 1967) er en dansk journalist og administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på radiostationen Radio 4.[2]
Anne-Marie Dohm | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. januar 1967 (56 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Danmarks Journalisthøjskole, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet ![]() |
Beskæftigelse |
ビジネスマン[1], journalist ![]() |
Arbejdsgiver |
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Radio4 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karriere og uddannelse Rediger
Fra 2007 til august 2011 var Anne-Marie Dohm rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvorefter hun blev direktør i DR Danmark.
Efter uafsluttede studier i spansk og engelsk ved Handelshøjskolen i Århus 1988-1989 blev Dohm uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994. Hun kom derefter til Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor hun først var reporter på avisens samfundsredaktion, siden chef for avisens reportagegruppe. I 2002 blev hun kommunikationschef i Mejeriforeningen og i 2004 kommunikationschef i DGI. Hun blev i 2007 rektor for Journalisthøjskolen, der kort forinden var fusioneret med Mediehøjskolen til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Posten som rektor overtog hun fra Kim Minke.
Anne-Marie Dohm er medlem af bestyrelserne for International Media Support, 3XN og Campus Århus.
Efter en periode som chefredaktør på NORDJYSKE Medier blev Anne-Marie Dohm direktør for DR Danmark før hendes nuværende job på Radio 4.[3]
Privat Rediger
Hun er gift med Klaus Dohm, der er journalist på Jyllands-Posten.[4][5]
Referencer Rediger
- ^ Navnet er anført på japansk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Ny landsdækkende radio får hovedsæde i Aarhus: Radio24syvs afløser skal hedde Radio 4.". Århus Stiftstidende. 4. juli 2019. Hentet 9. august 2019.
- ^ "Anne-Marie Dohm ny DR Danmark-direktør". MediaWatch. 7. juni 2013. Hentet 2013-06-27.
- ^ "Ny chefredaktør på NORDJYSKE Medier". Nordjyske. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Hun skal give alle danskere en stemme". Fyens Stiftstidende.