Anton Henrik Ræder (født 25. november 1855 i Kristiania, død 26. januar 1941 i Billingstad) var en norsk skolemand og historiker.

Anton Ræder.

Ræder blev student 1874, cand. philol. 1880 og Dr. phil. 1893. Han grundlagde 1885 "Oslo Latin- og Realskole", hvis ejer og bestyrer han var indtil 1895, da han fik det Bennecheske stipendium og en tid holdt forelæsninger ved Universitetet i Kristiania. Han var inspektør ved Kristiania folkeskoler 1898—1900, da han udnævntes til ekspeditionschef for Kirkedepartementets undervisningsafdeling; 1907—1927 var han rektor ved Kristiania Katedralskole. Levende interesseret for Spørgsmaal vedrørende skole og folkeoplysning og i besiddelse af et betydeligt administrativt talent har Ræder indtaget en ledende stilling indenfor en række institutioner og foreninger på dette område. Han har således været formand i Kristiania skolestyre, i bestyrelsen for Kristiania arbeiderakademi, Filologisk Forening, Pædagogisk Samfund, Filologernes og Realisternes Landsforening og (fra 1909) i undervisningsrådet. Ved siden heraf har han drevet indgående historiske studier, særlig i den græske og romerske oldtid. 1883 vandt han Kronprinsens Guldmedaille for en Afh. over Tacitus’ Annaler og deres Kilder. Hans vigtigste videnskabelige Arbejder forøvrigt er: »Athens politiske Udvikling i Tiden fra Kleisthenes til Aristides’ Reform« (Doktorafhandling; i Videnskabsakademiets Skrifter, 1893), »Keiser Hadrian« (1897), »Det rom. Kolonats Udvikling« i »Nord. Tidsskr. f. Filologi«, (1898), »Kulturhistoriske Skildringer fra den romerske Keisertid« (1904), Afsnittet »Rom under Republikken og Kejsertiden« i »Folkenes Historie«, L’arbitrage international chez les Hellènes (bl. Nobelinstitutets Skrifter, 1912) og »Fra Keisertidens Rom, paa Grundlag av Plinius den yngres Brevveksling« (1915); desuden har han udgivet flere stærkt benyttede Lærebøger i Historie for Middelskolen og Gymnasiet. Formand i den store Skolekommission af 1921 og i den efter dennes Opløsning nedsatte parlamentariske Skolekommission. 1929 udgav han »Rom og kampen om jord«.

Kilder redigér